Avatar billede Slettet bruger
03. december 2004 - 22:34 Der er 65 kommentarer og
2 løsninger

css og firefox

Jeg har lavet en side der ser ud som den skal i IE, men i firefox ser bredder og højder underlige ud..

http://jigsaw.w3.org/css-validator/validator?uri=http%3A%2F%2Fwww.cykeltjek.dk%2Fstyle.css

den siger at css er validated.. men hvordan kan jeg så få lavet det ordentligt, hvis jeg aldrig kan finde ud af hvad der er galt ?

css ligger på www.cykeltjek.dk/style.css
Avatar billede olebole Juniormester
03. december 2004 - 22:48 #1
<ole>

Et link til en side, der bruger dit CSS, ville nok hjælpe på mulighederne for at se forskellene ... og dermed at hjælpe  ;o)

/mvh
</bole>
Avatar billede olebole Juniormester
03. december 2004 - 22:56 #2
Men principielt kan du ikke regne med validatoren. Den kan se, om din syntaks er helt hen i vejret - men ikke, om det er noget begavet, der er skrevet.

Der er kun én måde at være helt sikker på, om din CSS er korrekt og velskrevet: Lær CSS fra bunden og brug _rigtig_ meget tid på det.

Web-kodning er et fag ... det lærer du ikke ved lidt pluklæsning i (ofte fejlfyldte) tutorials. At kunne W3C's CSS-rekommendation forfra og bagfra er kun den spæde begyndelse.

Skal du lære det ordentligt, skal du regne med at læse _mindst_ 5-6 gange så mange W3C-sider for hver side, du læser i rekommendationen ... det er der bare meget få, der gider. Derfor er der så få, der forstår ret meget CSS  :)
Avatar billede popsy Novice
04. december 2004 - 00:44 #3
ole> Synes nu ikke det krævede særligt meget fantasi at finde ud af at den nævnte side lå på www.cykeltjek.dk ?
Jeg synes efterhånden din bedrevidenhed og arrogance er ved at nå himmelske højder! Kort sagt, jeg er ved at brække mig over dine ubehøvlede og ikke-relevante kommentarer, som du så forsøger at retfærdiggøre ved brug af smileys!

wicez> Jeg synes din side ser meget fornuftig ud i begge browsere, umiddelbart er eneste bemærkelsesværdige forskel, at den centrerer dit layout i IE, og ikke i Firefox.
Måske du kunne sige præcis hvor det er det går galt?
Avatar billede olebole Juniormester
04. december 2004 - 01:50 #4
popsy >> Hvad er det, du er uenig i? Sandheden er, at utrolig meget af det, der bliver skrevet i diverse - og desværre meget læste - tutorials på nettet er fyldt med fejl og misforståelser. Min utilfredshed går ikke på de, der læser disse og tror, de lærer CSS eller XHTML - den går på dem, der skriver disse.

Jeg går ikke udfra, du mener, det er rimeligt at skrive lærebøger, hvis man ikke ved, hvad man taler om. Det er desværre, hvad der alt for ofte er tale om på WWW.

Det er en kamp mod nærmest religiøs overbevisning om rigtigheden af ofte citerede fejltagelser - og det er en kamp mod en oversimplificering af begreber, der er væsentligt mere komplekse, end de fremstilles.
Web-teknologierne bliver mere og mere komplekse og det er at stikke folk blår i øjnene at fortælle dem, det er simpelt og kan læres ved at pluklæse i lidt tutorials.

Eksempelvis sidder en masse af Ekspertens brugere i øjeblikket og skriver XHTML i de sider, de stiller spørgsmål om. Af alle de sider, jeg til dato har set, har jeg ikke set én eneste, der kan parses som XHTML.
Det skyldes, at stort set ingen tutorial fortæller i dybden om, hvad XHTML egentlig er - og hvordan det virker. Checker du de forskellige tutorials' sider, kan de heller ikke parses som XHTML. Forfatterne af disse tutorials ved simpelthen ikke nok om det, de skriver om - og de citerer hinanden.

Det er muligt, du finder det et irrelevant udslag af brækværdig arrogance, at jeg gang på gang påpeger dette, men det skal sandelig ikke holde mig tilbage i fremtiden.
Tværtimod har jeg netop nu gang i en E-artikel om XHTML - om faldgrubberne og om, hvorfor der stort set ikke er sider på WWW, der parses som XHTML.

Personligt ville jeg finde det brækværdigt arrogant, hvis jeg holdt kæft med disse ting - og bare stillede mig bag i koret ... men sådan kan opfattelser jo heldigvis være vidt forskellige.
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 12:24 #5
siden ligger på www.cykeltjek.dk

troede det var logisk da jeg lagde link til css :P

men her var det i hvert fald
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 12:27 #6
meget velskrevet ole, jeg nyder at læse alle dine posts :D
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 12:28 #7
popsy-> en anden fejl er, at alle mine tabellers <tr>'s height heller ikke virker.. og jeg ved heller ikke om der er andre fejl.. derfor vil jeg godt lære at skrive _ordentlig_ css..
Avatar billede popsy Novice
04. december 2004 - 14:40 #8
ole> Det er såmænd helt ok for mig at du insisterer på at køre i samme rille!

Med hensyn til dine betragtninger om hvorvidt det er dig eller resten af verden der gør noget forkert, så er det i mine øjne totalt uinteressant. Det der derimod er interessant er at du åbenbart har så stor trang til at ytre dig om emnet, at du griber chancen alle steder, uanset om det er relevant eller ej.

At du er ved at lave en artikel, det synes jeg absolut er en god ting, så får vi andre måske endelig chancen for at fatte hvad det er for en fagre nye verden du konstant beskriver, for indtil videre har du ikke skrevet andet end u-underbyggede personlige holdninger, placeret i små brudstykker i et utal af spørgsmål.

Jeg hakker ikke på din viden, for den er jeg sikker på er der, men jeg hakker på at du altid er lynendes hurtig til at fortælle folk hvad de og resten af verden gør forkert, uden samtidig at give dem et værktøj til at forbedre det.
Og husk nu på at en stor procentdel af spørgsmål på denne side stilles af private mennesker, som ikke har mulighed for at bruge timer og atter timer på at læse og samenligne, giv dem dog noget konkret at arbejde med i stedet for blot at forsøge at få dem til at føle sig mindreværdige i forhold til dig.

Gå tilbage til at hjælpe folk, som du gjorde i starten af din E-karriere, i stedet for blot at rakke folks forsøg ned!

wicez> Du _har_ skrevet ordentlig css, det som Ole forsøger at få dig til at acceptere, er at din side skal være bedre end 99% af dem der findes på nettet.
Jeg kan stadig ikke finde andre visnings-fejl, end det med centreringen.

At der er forskelle i de enkelte browsere er ganske normalt, det tror jeg ikke du kan komme udover, medmindre du tilpasser en css-fil til hver enkelt browser-type, specielt fordi tabeller ikke vises ens i IE og Firefox. For Oles skyld må jeg hellere tilføje, at problemet skyldes at IE ikke læser tabeller korrekt i forhold til gældende standard.
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 14:44 #9
ok..

er der så ikke noget jeg kan ændre for, at min tabel bliver vist i midten.. det er jo en ret væsentlig ting..

en anden fejl er, at mine andre tabeller automatisk får height: 100%; på - eller det ser i hvert fald sådan ud!

sidstnævnte er et - mindst ligeså stort problem som det førstnævnte!
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 14:46 #10
den anden fejl jeg skrev, var en fejl i mit css, som IE ikke viste :/
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 14:54 #11
det har jeg ordnet med html... smid svar tak popsy

ole du kan også bare smide svar :P
Avatar billede popsy Novice
04. december 2004 - 14:57 #12
<TABLE id=main align=center> får den til at vises korrekt i Firefox. Men det fandt du selv ud af kan jeg se :D
Avatar billede popsy Novice
04. december 2004 - 14:57 #13
:)
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 14:58 #14
jep, men jeg er ikke meget for at blande det, det lærer man jo ik noget af :P
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 14:59 #15
venter lige med at give dig point til vi hører fra olebole.. ligemeget hvad får i 60 point hver..
Avatar billede popsy Novice
04. december 2004 - 15:01 #16
10 point er mere end nok for dette her!
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 15:01 #17
well jeg giver det jeg skriver at jeg vil.. ellers er det jo ik fair!
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 15:17 #18
kan det lade sig gøre at tvinge en hvilken som helst browser, til at vise en scrollbar på siden?

scrollbaren påvirker nemlig designet (width: 100%) og dette vil ikke kunne ses, hvis bar'en er uafhængig af sidens længde, og altså altid er synlig

Scrollbaren skal ikke ændres (farver etc.) den skal bare være synlig :P
Avatar billede olebole Juniormester
04. december 2004 - 15:53 #19
popsy >> problemet ligger i, du har en utrolig simplificeret opfattelse af web-kodning. Det var i 90'erne muligt at give nogle helt enkle regler for, hvordan koder skulle kodes for at virke - den tid er forbi.

Med XHTML2.0 bliver den endegyldigt forbi ... så kan siden ikke vises med blot én ganske lillebitte fejl. Det er det, der hele fomålet med at gå over til XHTML/CSS. Det skal være lettere at bygge browser-klienter og de skal kunne være små og lette - og kunne indbygges i alt fra PC'ere til armbåndsure.
Ansvaret for god og anvendelig kode kommer endelig til fuldt og helt at ligge hos koderen, hvorfor der kræves noget helt af andet af ham, end det, du så gerne vil tro er nok.

Derudover synes jeg måske nok, du skulle nøjes med at fortolke dine egne udtalelser. Da du ikke formår bedre, skal jeg nok forklare, hvad jeg mener - så kan du tage dig af dine egne meninger. Tag en tudekiks og forhold dig til substansen i stedet.

Ja, en rigtig stor procentdel af de sider, der idag findes på nettet, er rent skidt, der ikke vil kunne vises i næste generation af browsere. Om det så er 80 eller 99% har jeg ingen anelse om, men hvis du ligger inde med en statistik over det, ser jeg den da hellere end gerne.
I løbet af de næste få år vil web-kodning komme til at ændre sig i meget stor grad (den er allerede meget længere, end du aner) - og så er der med garanti mange, der vil græmme sig over, de hørte efter dagens 'skriftkloge', der til den tid vil fremstå i et helt andet lys.

At utroligt mange - og langt, langt de fleste - skriver elendig kode, er blot en konstatering. Det kan godt være, du bliver fornærmet over den kommentar - men i stedet for at sidde og blæse dig op, så grib dog handsken. Vis mig en side, du mener tolkes som XHTML - så skal jeg vise dig, du med næsten usvigelig sikkerhed tager fejl.
Der skrives stort set ikke XHTML, der gør nogen forskel, idag - men der findes masser af 'kodere', der med religiøs fanatisme kæmper for brugen af det. Det skyldes en himmelråbende uvidenhed blandt de, der skriver tutorials.
Hvis du er uenig, så lad være med at blæse dig op. Grib dog handsken og vis mig en brugbar tutorial indenfor det emne ... jeg har endnu ikke set én!
Da jeg begyndte at hjælpe på Eksperten, var web-kodning noget helt andet, end det er idag. Derfor er mine besvarelser også af en anden beskaffenhed idag end dengang.
At du endnu ikke har opdaget udviklingen, kan ikke hidse mig halvt så meget op, som det kan ved dig.

At du finder det uinteressant, at størstedelen af den kode, der idag findes på WWW er invalid og dårlig, siger mere om dig end om mig.
Jeg må desuden gentage - jeg ved ikke helt, hvad det var du ikke forstod - at jeg ikke klandrer den enkelte amatør-koder, der tror, han lærer noget af at læse en tutorial. Det jeg er utilfreds med, er, at de, der påtager sig ansvaret at lære andre at kode, ikke selv kan ... og så er hele hylekoret, der fanatisk bakker misforståelserne op også ganske trættende.

Hvis du ikke forstår, hvad jeg skriver, er du da mere end velkommen til at spørge. At du opfatter mine udtallelser, som værende "u-underbyggede personlige holdninger", viser, der noget, du grundlæggende har misforstået - og det vil jeg da gerne hjælpe dig med at få styr på. Det er bare at spørge - så får du svar. Så længe du bare vælger at brokke dig, har jeg vanskeligt ved at tage dig alvorligt.

wicez >> Det, du bl.a. spurgte om, var: "den siger at css er validated.. men hvordan kan jeg så få lavet det ordentligt, hvis jeg aldrig kan finde ud af hvad der er galt ?"
Det var, hvad jeg prøvede at svare på: Der findes ikke nogen anden måde, end at lære det fra bunden af. Validatoren kan fortælle dig noget om syntaksen - ikke om indholdet.
En ordbog kan fortælle, hvordan ordene skal staves - men for at skrive godt og meningsfyldt dansk, skal du kunne sproget ordentligt. Kodning adskiller sig dermed ikke væsentligt fra de fleste andre ting i livet.
Avatar billede olebole Juniormester
04. december 2004 - 15:57 #20
wicez >> Hvis du lægger siden i et div - og udnytter at dette element er et block-level element (som fylder hele bredden), kan du komme udenom problemet. Det kan du ikke, hvis du sætter indholdet til 100%'s width - da 100% er hele sidens bredde, incl. scrollbar  :)
Avatar billede popsy Novice
04. december 2004 - 16:34 #21
ole> Jamen du har helt ret i at jeg har meget svært ved at tage dig alvorligt. Det gælder dog ikke kun dig, men hele det menageri som stædigt fastholder at deres løsning er den korrekte, på trods af at de udgør et mindretal.
Det er nu engang sådan at den store procentdel af brugerne foretager det endegyldige valg, og ikke den mindre (måske skriftkloge) del.

Internettet er netop et skoleeksempel på at demokratiet fungerer, i og med at alle kodere stadig tvinges til at tage hensyn til IE, som ikke følger standarden, fordi den har flest brugere. (Ved det irriterer dig, men sådan er virkeligheden altså!)

Samtidig er det også sådan, at enhver "videnskab" må forholde sig til virkeligheden, og virkeligheden her er at en browser der viser sider på en anden måde end koderen har tiltænkt, ikke vil blive brugt, i alt fald ikke i større omfang end af dem der skriver de nye standarder :D

Hvis jeg får en browser som ikke kan vise de sider jeg vil se, så ryger den da lige i skraldespanden, og jeg skal ikke tøve et sekund med at give andre samme råd! (Derfor Firefox ikke er standardbrowser her i huset!)

Men alt det kan vi nemmere diskutere om ca. 2 år, når vi har set hvem af os der har ret.

Med hensyn til en brugbar tutorial: Jamen kære ven, Eksperten er vel en af de største af slagsen. Desværre hjælper du ikke med at opdatere den, når du blot brokker dig over folks uvidenhed, i stedet for at give dem de rigtige løsninger, det er vel for pokker da et sted hvor vi kan være enige?! Der ærgrer mig enormt meget, (netop fordi jeg ved du kender de fleste løsninger), at du så ikke blot hjælper folk, i stedet for at fortælle dem hvor uvidende de er.
Hvis du nu blot hjalp folk med de standarder ville eksperten jo netop blive den tutorial du mangler ;-)

Med hensyn til dine arrogante kommentarer, så tror jeg efterhånden det er blevet så meget en vane for dig, at du ikke selv lægger mærke til det. Jeg synes dog du burde arbejde med at tiltale folk på en ordentlig måde via skrift, jeg kan ikke forestille mig at du er lige så ubehøvlet i virkeligheden.
(Jeg ved godt du har kørt hård stil fra start af, har læst næsten alle indlæg fra dig, men den hårde stil plejede først at komme når den var påkrævet, og ikke pr. automatik som nu!)

Men ok, jeg tager den tudekiks du så generøst tilbyder mig, og tier stille, så du kan storme videre ud og forandre internettet.......
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 16:42 #22
hvad skal jeg gøre med dette <div>, altså hvilken css width skal den have, hvis den ikke må få 100% ?
Avatar billede webcreator Nybegynder
04. december 2004 - 16:45 #23
Olebole > Siden du er så klog, kunne du så ikke henvise mig til en god side om XHTML - og også gerne XML hvis du kender en sådan (undskyld at jeg bryder ind i indlægget :)

Hvornår forventer du forresten, at have din artikel færdig ?
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 16:46 #24
helt i orden webcreator
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 16:48 #25
og så vil jeg gerne høre dig olebole, vil du ikke smide et svar?
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 19:21 #26
ole hvad skal der være i css for <div>?
Avatar billede Slettet bruger
04. december 2004 - 22:24 #27
er der en af jer der ved hvordan jeg kan ordne scrollbarproblemet?
Avatar billede popsy Novice
04. december 2004 - 23:16 #28
Hmm, jeg er aldrig løbet ind i den prioblemstilling før, men der er en her der har ønsket det samme: http://www.html.dk/nyhedsgrupper/dk_edb_internet_webdesign_html/default.asp?messageid=%3Cbbqtcg%24eap%241%40sunsite%2Edk%3E
Avatar billede 3xm Nybegynder
04. december 2004 - 23:36 #29
du kan få et element med en bestemt bredde til at centrere sig vha css:

margin: auto;

=)
Avatar billede 3xm Nybegynder
04. december 2004 - 23:37 #30
og ole forresten: har du ikke et link til en side du (eller evt. en anden) har lavet hvor man kan se noget god xhtml-kode? ikke nødvendigvis en tutorial. bare en velkodet side.

=)
Avatar billede olebole Juniormester
05. december 2004 - 01:56 #31
wicez >> Hvis du - for IE's skyld - sætter en 'text-align:center' på body-elemetet (enten inline eller i et style-sheet), kan du skrive:
  <div style="0px auto">kjhkjhkjh</div>
Så er den centreret i de gængse browsere:

<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"
    "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd">
<html>
<head>
    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=iso-8859-1">
    <title>TITLE</title>
<style type="text/css">
body, html {
    height: 100%;
    margin: 0px;
    padding: 0px;
}
body {
    text-align: center;
}
</style>
</head>
<body>

<div style="margin:0px auto">
Alt i dette div bliver centreret<br>

<div style="width:300px;text-align:left;border:1px solid red;">
Derfor må du align'e dette 'left'<br><br>
kjlkj ælkj ælk ælk ælk<br>
hkjhkjh kjh kjh kjhkj hkjh kjh kjh<br>
ihkh kjh kjhkjh kjhkjh
</div>

</div>

</body>
</html>
Avatar billede olebole Juniormester
05. december 2004 - 03:23 #32
Hvis du tror, at flertallet har ret og hvis du opfatter manglende viden i stor mængde som et udtryk for demokrati, har du et væsentligt problem, jeg nok ikke kan hjælpe dig med.
Internettet har aldrig nogensinde været demokratisk opbygget ... det har netop været kendetegnet ved høj grad af anarki. Anarki og demokrati har aldrig været kongruente størrelser ... tværtimod.
I dag er der ikke ret meget anarki tilbage. Det er i væsentlig grad blevet afløst af hyperliberalisme og nettet drives i højere og højere grad af 'the BIG buck'. Demokrati(?) ... not in your wettest dreams, Honney  :)

Nu er det ikke mindst Microsoft, der er gået forrest for at få aflivet de gamle browsere - de har jo faktisk været en af de aller vigtigste spillere i W3C. MS spilder milliarder af kroner på at udvikle browsere, der kan læse sider, skrevet af folk, der ikke kan kode. Det er der såmænd ikke noget at sige til, de ikke har lyst til - når nu det vitterligt ikke er deres skyld.
Jaja, bevares - man kan argumentere, at de har skudt sig selv i foden ved at tørre folk bagi - i stedet for at sparke dem bagi og fortælle dem, at 'nu må de zq tage sig sammen!'. Men det er der altså en hel del, der tyder på, de har taget ved lære af nu.
Intet tyder i hvert fald på, der vil komme mere end en eller to bagudkompatible browsere fra hver leverandør. Hele meningen med XHTML er, at folk skal lære at kode ordentligt.

Insisterer du på andet, bliver det efter al sandsynlighed dit problem. Der er alt for store udgifter forbundet med at 'tørre røv' på kodere, der ikke kan/vil skrive valid kode - og jeg tvivler på, den idiot er født, der vil kaste sig ud i at gentage Microsoft's fejltagelse i den retning. Den vandt de browserkrigen med - men den blev en alvorlig møllesten om halsen på MS. Så kan du i øvrigt stille dig på en høj stol og skrige 'demokrati' ud over nettet, så tosset du vil.

Det er muligt, du er nødt til at vente to år med at se virkeligheden i øjnene - men det ville du ikke være, hvis du var en smule orienteret om, hvad der sker hos Mozilla, Microsoft, Opera og W3C. De har tydeligvis en opfattelse, der står i skærende kontrast til din ... 'men de tror nok også bare, at de er så skide kloge'  ;o)

At du kan påstå, jeg ikke hjælper brugere på E, viser, du er fuldstændig uden føling med stedet ... det er simpelthen den værste gang vrøvl, du endnu er kommet med - og dét kræver da ellers ikke så lidt! Check pointstatistikken for november ... der ligger jeg på en samlet 5.plads. Ikke at jeg normalt går op i pointgivning - men det er svært at undlade at påpege, hvor totalt forvrøvlet og usammenhængende din analyse og argumentation er ... og det var den pæne version, hvor jeg undgik ordet 'løgnagtig'.
Nu, vi har den fremme, tager du også her fundamentalt fejl. Skrev jeg ikke til dig her på Eksperten, hvor jeg kan miste min bruger på verbaliteter - men stod jeg ansigt til ansigt med dig - ville du nok få at vide, hvad jeg egentlig mener om dig.  Det må jeg desværre skuffe dig med at undlade her

Jeg har også én gang fortalt dig, hvorfor mine besvarelser ikke længere har samme karakter - og sikkert vil vedblive sådan - som de havde, da jeg begyndte her for fem år siden. Det er forfattet i nogenlunde læselig dansk, der ikke burde kunne volde synderlige besværligheder at læse.
Var det for svært, må jeg opfordre dig til at prøve igen ... jeg orker ikke at blive ved med at gentage.

Jeg bemærker tilmed, at du bare sidder og kæfter op, helt uden at forholde dig til substansen. Jeg har flere gange spurgt, hvad det er, du mener, der var så frygtelig uforskammet ved min første kommentar.

Spørgeren spurgte, hvad man kan gøre for at kunne vide, hvordan man skal skrive CSS, når W3C's validator nu ikke er nok.
Svaret var, at det er der ingen nemme løsniger på. Det kræver, man lærer CSS grundigt - og ikke ved pluklæsning i fejlfyldte og mangelfulde tutorials.
Hvor er fejlen i det? Eller skal du bare have lettet trykket?

Jeg gav dig også tilbuddet om at pege på en XHTML-side, så skulle jeg nok forklare dig, hvorfor den - som 80-90% (mindst!) af XHTML'en på WWW - ikke fungerer. Den tog du heller ikke op, men rodede dig ud i total tågesnak om uvidende masser, demokrati og hvad du ellers kunne finde, der var uden relevans for debatten.
Hvorfor ikke forholde sig til substansen? Eller skal du bare have lettet trykket?

3xm >> Nej, jeg har ikke et link til et enkelt site, der skriver noget, jeg kan anbefale. Kun www.w3.org - men der er som sagt rigtig meget at læse, hvis man skal forstå teknologien ordentligt.
Jeg vil dog som sagt prøve at få færdiggjort en halvfærdig artikel om XHTML en af de nærmeste dage - forhåbentligt i løbet af weekenden. Den kommer til at handle om, hvorfor stort set intet XHTML virker - hvordan man får det til at virke - og hvorfor dét ikke er en temmelig skidt idé i øjeblikket.
Planen er så at følge den op med en artikel, hvor jeg forklarer, hvordan du i stedet - stille og roligt - får tilnærmet din HTML4.01-kode, så du er klar til at skifte, når version 2.0 kommer og browserne understøtter det.
Desuden ville jeg gerne fortælle lidt om scripting, som bliver/er en del anderledes i XHTML. Om det bliver i samme - eller en tredie - artikel, ved jeg endnu ikke.

Det bliver på ingen måde udtømmende artikler, men de vil i hvert fald indeholde en del absolut uundværlig information, jeg - af fuldstændig uforklarlige grunde - ikke har set andre steder end hos W3C.
Det er information, der ikke bare er 'rar at have'. Den er simpelthen tvingende nødvendig at have for overhovedet at få XHTML til at virke - og selvom der så er nok så mange lemminger, der springer den anden vej, finder jeg det ikke rimeligt, at 'gemme' disse informationer for nogen.
Avatar billede olebole Juniormester
05. december 2004 - 03:24 #33
PS: den sidste kommentar var naturligvis til popsy.

... og her er så i øvrigt et svar  :)
Avatar billede popsy Novice
05. december 2004 - 12:13 #34
Fint nok ole, masser af varm luft, og floromvundne floskler, en masse henvisninger til hvor dum jeg og andre kodere er, samt intet konkret, undtagen at din viden selvfølgelig udgør grundstenen af internettet...

Jeg fastholder at du opfører dig umådeligt dumt og ubehøvlet, jeg er ked af at du endnu ikke er kommet ud over det pubertetsstadie, hvor det ikke er muligt at holde en diskussion på et sagligt plan. Det næste bliver vel at du vil aftale hvor vi kan mødes så du kan give mig et lag tæsk.....

Du har hævet dig selv til så høj en piedestal, at du er ude af stand til at deltage i en diskussion, hvor du kunne risikere ikke at få ret, og derfor stopper det selvfølgelig her.
Avatar billede 3xm Nybegynder
05. december 2004 - 14:03 #35
ole, jeg omformulerer lige mit spørgsmål:

har du ikke et link til en side du (eller evt. en anden) har lavet hvor man kan se noget god xhtml-kode? indholdet er bedøvende ligemeget. bare en velkodet side.

når du snakker om 'god kode' mener du så bare at den skal kunne valideres i forhold til den dtd siden bruger? og kan du fortælle mig hvad jeg gør galt på fx. sider som http://klauzdal.dk og http://detfalskested.dk ?

og til wicez: undskyld hvis dit spørgsmål er kørt af sporet.

=)
Avatar billede Slettet bruger
05. december 2004 - 18:30 #36
det er helt i orden, jeg har jo fået svar på mit spg.. og det er faktisk rart at læse så mange velskrevne poster :D
Avatar billede Slettet bruger
05. december 2004 - 19:16 #37
Jeg har desuden fundet ud af, at problemet med scrollbaren er større end som så.. hvis jeg skriver:

overflow: scroll

så virker det i firefox, men i IE kommer der 2 scrollbare ved siden af hinanden :/
Avatar billede olebole Juniormester
05. december 2004 - 20:36 #38
wicez >> Idag opfører documentElement-elementet og body-elementet (<html> og <body>) sig ikke længere så specielt - om forholdsvis kort tid, kommer de til at være helt alm. elementer på linie med alle andre.
Derfor kan en scrollbar både opstå i documentElement-elementet og i body-elementet - hvorfor du bør kontrollere scroll i begge elementer.

3xm >> At skrive brugbart XHTML består af mere end at skrive valid markup-kode. Mange sider validerer perfekt op mod XHTML-standarden, men parses som fejlfyldt HTML4.01
I HTML4.01 er det ikke tilladt at lukke åbne tags med ' />', hvorfor dette vil blive opfattet som en fejl af HTML-parseren - som den ligesom andre kode-fejl skal rette, før den endelige parsing.

Der kan være flere årsager til, at siden ikke parses som XHTML. Den mest almindelige er, at serveren - der server dokumentet - ikke er sat op til at serve XHTML-dokumenter, men server det med den MIME-type, der hører til HTML-dokumenter. I så fald kan det ikke tolkes som XHTML.

Desuden skriver de færreste scripts til XHTML. Der er mange af de DOM-script bindinger, som vi plejer at bruge i HTML, der overhovedet ikke kan læses af XML-parseren, hvorfor siden igen tolkes som HTML4.01 - uagtet, man har forsynet dokumentet med den korrekte MIME-type.
Et væsentligt problem er, at browsernes XHTML-understøttelse idag gør, at du - ligesom under browserkrigen - skal skrive flere dokumenter pr. side for at få de gængse browsere til at behandle siden ens.
Selv W3C's egne XHTML-sider serves med MIME-typen 'text/html', hvorfor de parses som fejlfyldt HTML4.01 ... på trods af, deres XHTML-kode validerer perfekt. Jeg ved der har været intern uenighed om, hvornår man burde overgå til at serve dem som XHTML - men resultatet er altså blevet, som det er.

Hvad de links, du har posted, angår, så kan ingen af dokumenterne parses som XHTML, da de bliver served som HTML med MIME-typen 'text/html'.
Du bruger, så vidt jeg kan se, ikke 'ulovlig' scripting på det første site ... det eneste, jeg kan se, er en 'window.open' - og den er ganske uskadelig  :)

På det andet, bruger du 'document.write' og det kan man kun, sålænge dokumentet parses som HTML. Det samme gælder brugen af 'innerHTML'.
Under overgangs-versionerne (1.0 og 1.1), overtager HTML-parseren behandlingen og du mister fordelene ved at bruge XHTML.
Under XHTML2.0 er sikkerhedsnettet væk og du vil få en script-fejl - og siden vil ikke blive vist, hvis du ikke sætter den korrekte MIME.

Jeg har ikke pløjet sitene efter i krogene, men det var, hvad jeg umiddelbart faldt over  :)

popsy >> Jeg har indtil nu ikke på noget tidspunkt skrevet ét eneste ord om dine mentale evner - til gengæld har du gennem hele denne tråd insisteret på at skrige ud over Eksperten, at de befinder sig på et skræmmende lavt niveau! Da E's regler foreskriver civiliseret tale, har jeg ikke ønsket at kommentere på dette emne, men noget tyder på, jeg bliver nødt til at kalde en spade en spade og en skovl en skovl.
På intet tidspunkt har din argumentation nærmet sig et niveau, der kunne kaldes ' sagligt' ... og det er mig en gåde, hvor i alverden du har fundet det ord. Derfor kan det vel heller ikke undre nogen, du på den mest fladpandede måde begynder at blande fysisk afstraffelse ind i debatten.

Hvem snakker om, at standse debatten, blot fordi du ikke er til at nå med saglige argumenter? Ikke mig ... det kunne aldrig falde mig ind. Så havde jeg jo aldrig reageret på dine kommentarer.
Det, at jeg ikke nødvendigvis ønsker at kaste dine gule badeænder tilbage i hovedet på dig, betyder skam ikke, jeg ikke ønsker at debattere - men lidt mere kvallificeret modspil ville nu være forfriskende  :)

Det nytter ikke, du stiller alt på hovedet - det bliver din argumentation ikke mere overbevisende af. Hvis din motivation skulle være at underholde med komiske indslag, må jeg dog skuffe dig med, dine evner på dette felt heller ikke synes voldsomt overbevisende. Det er efter sigende ikke uden problemer at skulle ernære sig som klovn.

Hvad min kommende artikel angår, tror jeg ikke, du skal sætte forventningerne for højt. Vi må nok slå fast, at mine pædagogiske evner ikke rækker til at forklare dig forskellen på en kattekilling og en afrikansk elefant.
Hvad angår ting fra min hånd, du i fremtiden måtte læse på Eksperten, gælder desuden, at hvis de ikke explicit er rettet til dig, kan du med stor sikkerhed gå udfra, det er henvendt til alle andre end dig - og ikke er skrevet med hensigten at få dig til at forstå.

Du har ganske ret: At forvente at kunne forklare dig selv de simpleste ting, er at sætte sig selv op på en alt for høj piedestal. Det var en stor fejl, jeg gerne vil bede dig tilgive mig.

We come in peace - and won't harm your planet  :)
Avatar billede exp Juniormester
05. december 2004 - 22:13 #39
Mine damer og herrer, kan vi venligst få denne debat ned på et niveau, hvor vi ikke kalder hinanden for fladpander, løgnere og det der er værre.

I skal være velkomne til at fortsætte denne ret interessante debat, men mudderkastningen må i klare via mail eller IM.

Ellers ser jeg mig nødsaget til at lukke for yderligere debat.

exp/coadmin
Avatar billede popsy Novice
05. december 2004 - 22:26 #40
Bare rolig exp :) Jeg er sandelig blevet så skræmt af mandens brillante argumentationsevner, at jeg slet ikke tør ytre mig mere overfor ham :D
Avatar billede olebole Juniormester
05. december 2004 - 22:40 #41
Så må jeg trække mig fra den, da popsy fra den første kommentar lagde denne linie og ikke efterfølgende har ønsket at løfte den til et niveau, hvor det handler om kodning - men har stirret sig blind på sit had til min person.

Skal en debat give mening, må man debattere samme emne - og sige tingene, som de er.
Normalt forsøger jeg at holde en sober tone, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg i dette spørgsmål endte med at lade mig rive med af niveauet.

Det skal jeg undskylde - og jeg trækker mig samtidig, da jeg af ovennævnte årsag ikke vurderer, debatten kan spores tilbage på et tilfredsstillende niveau.
Avatar billede Slettet bruger
06. december 2004 - 13:31 #42
olebole før du trækker dig helt, vil du så ikke prøve at give et eksempel på, hvordan jeg kan løse mit problem med scrollbaren..

mit problem er, at i IE bliver der altid vist en scrollbar ( når denne ikke skal bruges, er den "nedtonet"), og i firefox bliver den kun vist når der er brug for den..

i firefox give dette et problem, da sidens bredde bliver reduceret med ca 10 px.. så min "maintabel" bliver rykker 5 px til venstre (da den er alignet til midten)
Avatar billede 3xm Nybegynder
06. december 2004 - 19:26 #43
ole, tak for de kloge ord om mime-typer. har læst lidt nærmere om det og vil prøve at få serveren til at servere siderne korrekt. der er jo ingen grund til at lave xhtml hvis den alligevel bare bliver tolket forkert.

men umiddelbart kunne jeg ikke se den store forskel på siderne når de blvier serveret med html og med xhtml. hvad skulle den store gevinst og fordelene ved det være - udover at ens sider bliver parset meget strengere?

=)
Avatar billede Slettet bruger
06. december 2004 - 20:08 #44
dette er blevet som et stort åbent forum :P
Avatar billede 3xm Nybegynder
06. december 2004 - 20:12 #45
sig til hvis jeg skal stoppe.

=)
Avatar billede exp Juniormester
06. december 2004 - 20:28 #46
3xm >>
For overskuelighedens skyld burde du nok stille dine egne spørgsmål fremover, i en tråd du selv opretter.

:-)
Avatar billede Slettet bruger
06. december 2004 - 20:30 #47
det er ik et problem for mig.. men folk vil måske godt have point for at svar.. :P

btw mit problem med scrollbaren, kan det mon klares?
Avatar billede 3xm Nybegynder
06. december 2004 - 20:32 #48
exp/wicez, i har nok ret. nu har jeg (forhåbentligt) bare lige oles opmærkomhed her. skal nok holde min mund nu.

=)
Avatar billede olebole Juniormester
06. december 2004 - 21:15 #49
Jeg har ikke været ved puteren før nu - derfor først svar nu  :)

wicez >> De forskelle, du taler om (hvis det er de samme, jeg ser), er så små, at de falder under, hvad der må regnes, som værende indenfor 'normalen'.

Jeg har prøvet at lave ét IE-screendump og ét i FireFox. Derefter skar jeg dem over vertikalt, så jeg kunne skyde dem ind over hinanden og se præcis, hvor 'fejlen' opstår.

'Fejlen' opstår ved dine overskrifter i <b></b>. Prøv evt, at skrive:
  b {
      line-height: 10px;
  }
i dit stylesheet og se, om det hjælper. Du skal evt. fiddle lidt rundt med værdien, men så kan du formodentlig også få de to brusere til at vise tingene lidt mere ens.
Umiddelbart ville jeg dog ikke besvære mig med det. Der er formodentlig ingen, der gider skære screendumps i stykker for at opdage en fejl  ;o)

Hvad scrollbaren i IE angår, så er det nu engang måden IE virker på. Den har altid sin scrollbar fremme, uanset om der er brug for den eller ej.
Den slags små browser forskelle har altid existeret - og det skulle undre mig såre, om det nogensinde bliver anderledes. Det tager man højde for, når man designer siderne, så det ikke kommer til at genere.
Det betaler sig i hvert fald ikke at forsøge at 'reparere' på disse 'micro' forskelle. Man introducerer som oftest flere problemer, hvis man prøver - og koden mister tit sin logik og overskuelighed.

3xm >> Selvom du server med den rigtige MIME, er du langt fra sikret - og tingene bliver ofte endnu værre af at sætte den korrekte MIME! Jeg regner med at lægge de to første artikler op i aften - så kan du læse om det der  :)
Avatar billede olebole Juniormester
07. december 2004 - 13:36 #50
wicez >> Jeg kom i øvrigt i tanker om, at det kunne være, du kunne prøve med at lægge en 'overflow-x:auto' på documentElement-elementet (<html>):

html {
  overflow-y: auto;
}

Ja, jeg ved godt, denne property ikke er med i CSS1 og CSS2 - men den vil være med i CSS3, når den kommer. Derfor valgte Mozilla faktisk at lade FF understøtte property'en fra engang i september i år - og IE har understøttet den siden version 4.
Derfor mener jeg nok, det er forsvarligt at tilråde generel brug af den ... trods alt  ;o)

Kom lige med en melding om, hvorvidt det lykkes
Avatar billede Slettet bruger
07. december 2004 - 14:19 #51
hvis jeg kommer

overflow-y: auto;

ind i html,body{}

så opstår problemet også i IE :S
Avatar billede olebole Juniormester
07. december 2004 - 14:22 #52
Nu fortsår jeg slet ikke. Det problem, jeg prøvede at afhjælpe med den kode var, at IE introducerede en vertikal scrollbar ... derfor forstår jeg ikke rigtig 'så opstår problemet også i IE'. Taler vi mon forbi hinanden?  :)
Avatar billede Slettet bruger
07. december 2004 - 14:26 #53
tror jeg vi gør :)

problemet er ganske simpelt:

i IE bliver scrollbaren lagt som et ekstra lag ovenpå browseren - og bredden på browseren ændres derved ikke når scrollbaren vises.

i FF bliver scrollbaren lagt i samme lag, og browserens bredde bliver ca. 10-15 px mindre.. så indholdet på min side bliver derved skubbet nogle pixels til venstre så snart scrollbaren bliver vist..


En løsning kunne være, at der altid vises en vertical scrollbar, der bare ikke er aktiv når sidens højde er mindre end browseren!


bare sig til hvis meningen stadig er uklar :P
Avatar billede olebole Juniormester
07. december 2004 - 14:59 #54
Du burde i FF1.1 skrive 'overflow-y:scroll':
    https://bugzilla.mozilla.org/show_bug.cgi?id=72747
... men i andre versioner, tror jeg ikke, du har mange chancer  :o|
Avatar billede Slettet bruger
07. december 2004 - 15:02 #55
det hjælper heller ikke... :(
Avatar billede olebole Juniormester
07. december 2004 - 15:29 #56
Så må du tage hensyn til scrollbaren i dit design ... hvilket i øvrigt er, hvad man plejer at gøre. Problemet er langt fra nyt  :)
Avatar billede 3xm Nybegynder
07. december 2004 - 15:33 #57
hvorfor er det egentlig så vigtigt at den optager lidt plads? det svarer vel bare til at brugeren har gjort vinduet lidt smallere? det kan (eller jo, det kan man med js, men det bør) man heller ikke kompensere for.

=)
Avatar billede Slettet bruger
07. december 2004 - 21:17 #58
jo, for align=\"center\" (text-align: center), gør at siden bliver rykket 8 px til venstre.. prøv at gå ind at se det..
Avatar billede olebole Juniormester
07. december 2004 - 21:55 #59
Prøv:

html, body {
    height: 100%;
    margin: 0px;
    padding: 0px;
}
html {
    overflow: visible;
}
body {
    vertical-align: top;
    font-family: verdana;
    font-size: 11px;
    color: #000000;
    background: #91B362;
    overflow-y: auto;
}
Avatar billede Slettet bruger
07. december 2004 - 22:04 #60
så virker det ikke i hverken IE eller firefox.. men det får da begge browsere til at opføre sig ens :P
Avatar billede olebole Juniormester
07. december 2004 - 22:16 #61
Jeg har haft downloaded din side og testet. Jeg giver op ... fatter stadig ikke, hvad du taler om  :)
Avatar billede Slettet bruger
07. december 2004 - 22:17 #62
forstår du ikke hvad mit problem er?
Avatar billede Slettet bruger
07. december 2004 - 22:31 #63
oki smutter for i aften, snakkes senere
Avatar billede triple-x Nybegynder
07. december 2004 - 22:34 #64
nu ska jeg ikke blande mig for meget da jeg ikke har læst alle indlæg, men hvis jeg tester www.cykeltjek.dk i IE og FF så er de stort set ens, der er meget meget meget lidt forskel på dem ihvertfald.
Avatar billede Slettet bruger
07. december 2004 - 22:35 #65
problemet opstår i firefox (lige nu også i IE), når du går fra en side med scroll, og til en side uden (f.eks. fra "nyheder" til "cykler")
Avatar billede triple-x Nybegynder
07. december 2004 - 22:40 #66
ved mig sker der nu intet ved dette?
Avatar billede triple-x Nybegynder
07. december 2004 - 22:40 #67
og ellers overser jeg bare problemet?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester