Topbanner til hjemmeside
HejsaJeg håber I kan hjælpe mig. En bekendt har spurgt om jeg kan friske hans hjemmeside lidt op. Jeg er selv programmør, og jeg er ikke den store haj til grafik, så jeg kunne godt bruge lidt hjælp til topbanneret.
Banneret skal ligge på Park Wines hjemmeside. Deres hjemmeside er:
http://www.parkwine.dk
Som I kan se trænger den virkelig til en omgang. Hele siden skal redesignes, så I skal ikke tilpasse banneret til den nuværende side. Jeg har nærmere tænkt mig at tilpasse siden efter banneret.
Banneret skal ca. være 850x120 pixel og må gerne udstråle en blanding af hygge og proffesionalisme. Gerne med nogle flotte, virkelige billeder i baggrunden. Jeg har fundet en side, hvor jeg synes topbanneret har en flot baggrund: http://www.jyskvin.dk/. Det skal selvfølgelig ikke være præcis magen til, da jeg ikke ønsker at lave en kopiside :-)
Det eneste der skal stå er: Park Wine
Den nuværende farve på teksten er #630008, som jeg ønsker at genbruge, men hvis det bliver for mørkt på banneret, er jeg åben for idéer.
Hvis det kan lade sig gøre, må I gerne trylle lidt med logoet ude i højre side af den nuværende hjemmeside, så det kommer med i banneret. Jeg har det desværre ikke i bedre kvalitet, så det er ikke noget krav.
På forhånd tak
PS.
Det er ikke noget jeg selv får penge for, så jeg håber en venlig sjæl vil hjælpe mig imod at få 200 point.
