02. juli 2005 - 20:42Der er
8 kommentarer og 1 løsning
Valuta i C5 light
Hej exp.
Er den uheldige indehaver af C5 light. Kan jeg på nogen måde komme til at udskrive faktura i anden valuta end dkk? Når jeg laver en faktura kan jeg jo gå i opsætning og vælge valuta men her er kun oprettet dkk. Nu ville jeg gerne kunne lave faktura i Polske Zloty. Og et lille tillægs sp. Hvordan får jeg fat i den gratis opgradering jeg aldrig har fået men iflg. mine oplysninger skulle være berettiget til.
Du skal købe koder til valuta, kr. 3.150,- hos din forhandler, som også er den der skal forsygne dig med de opdateringer du har ret / krav på. Hvis du ikke kender din forhandler, kan du lave forhandler skifte til en hvilken som helst forhandler, og købe dine koder der, samt få de servicepacks evt. nyt kodebrev hvis du skal på en nyere version.
Lyder som om du bare har købt programmet og så er gået i gang. Det giver sjældent et fornuftigt udbytte af et program uanset om det er økonomi eller noget andet. Du kan i øvrigt få nogle fornuftige kurser på handelsskolerne i C5 til meget rimelig penge. De hedder godt nok bogføringskurser, men det bliver det nu ikke ringere af.
Jeg har nu haft god hjælp af vores revisor til selve programmet. Men da vi købte det fik vi at vide at man kunne oprette 10 ordre uden at tilkøbe et modul, det kan man ikke viser det sig så. Der var heller ikke tale om at vi var nødt til at tilkøbe databaseplads 1 - 2 gange om året, så programmet er for dyrt i drift syntes jeg. Vi skulle også modtage en opdatering automatisk, den kom aldrig og der skulle arbejdes med forskellige valuta uden ekstra moduler. Ja det er hvad jeg sådan lige kan komme i tanke om i farten, der er en del andre faktorer der gør at jeg er stærkt utilfreds med C5. Tag for eks. at man gerne vil se hvad en kunde køber af varer, dette kan man ikke med et par klik med musen som i andre programmer jeg har set men man skal gennem en hel proces og så have det skrevet ud.
Du er blevet lovet noget andet end du har fået, men det er jo ikke programmets fejl men sælgerens. Du kan sagtens se hvad en kunde køber af varer, det tager få øjeblikke og et par klik med musen, men hvis du har forventet at en _revisor_ ved det, så er det nok lovlig optimistisk - det er i hvert fald ikke min erfaring at revisorer er de bedste til den slags. Der skal eksperter til ;-) Du kan få din opdatering gratis hos flere forhandler og selv downloade den, men du kan også bare ringe og få den på mail. Hvad siger din egen forhandler? Han vil med garanti gerne hjælpe, og han er billigere end revisoren. (Nu bliver der ramaskrig, men jeg har set en revisor være 3 dage om at sætte en C5 op. Et andet sted rundede de 60.000 kr før de ringede til os. Vi brugte under 2 dage på at rette fejl, sætte C5 rigtig op og give undervisning).
Hmmm.... jeg kan nok ikke helt give dig ret, på æsken vi fik C5 i stod der at man kunne oprette 10 ordre samt ikke mindst, der var ingen oplysninger om begrænsninger i databasen. For mig at se er C5 lavet som en ren pengemaskine for producent og forhandlere. Vi anvender mange andre programmer, herunder en del grafiske og ingen af dem kræver højt betalte eksperter for at lave de mest basale ting. Nu tog det kun ganske få timer for vores revisor at sætte tingene op, det kan jeg ikke klage over. Men der var ingen service hos den forhandler vi købte det hos. Jeg mener at denne forhandler ikke længere eksistere. Jeg har længe haft lyst til at skrotte C5 men problemet er at vi på nuværende tidspunkt har inversteret for meget tid og for mange penge i programmet. Men snydt - det føler jeg mig.
Der kan du selv se :-) "ganske få timer" er stadig de fleste for mange. En light kan sættes op på en time. Og C5 har aldrig kunnet oprette 10 ordrer. Den kan oprette 100 debitorer, 100 kreditorer, 300 lagervarer og en kontoplan samt lave finansbogføring, debitoropfølgning, kreditoropfølgning og riogtig lagerstyring for 2100 kr. Der kan så udbyggees efterhånden som behovet opstår.
Hvem rådgav jer?
Jeg er nysgerrig, fordi du ikke er den første, der føler sig snydt med en light. Så enten er sælgerne for dårlige, eller også bliver produktet oversolgt, og begge dele er galt.
Firmaet der rådgav os var KL data i Aalborg. De blev ved at hævde at det var muligt at lave 10 ordre, de var bare aldrig i stand til at vise hvordan. Nu er det sådan at jeg har en smule IT viden, jeg er IT-administrator og har næsten færdiggjort min datamatiker uddannelse og mener derfor at jeg har belæg for at udtale mig om at C5 er en pengemaskine. det er ganske smart lavet af Damgård data men det er rigtigt dyrt for små virksomheder der ikke bliver informeret om sagerne og ikke kan stole på hvad der står på emballagen når man køber. Den version vi købte stod der intet på om begræsningerne i databasen. Jeg har længe haft lyst til at angribe denne database som jeg iøvrigt jo har betalt for. Men jeg har dog afholdt mig fra dette. Min holdning er stadigvæk at C5 er lige i ovrekanten af det "smarte" og et af de sidste programmer jeg har kendskab til, der virkelig kræver eksperthjælp. Programmer som Visual studio eller jbuilder er ren guf ved siden af. Ja som det fremgår er jeg ikke så glad for C5
Visual studio eller jbuilder er jo ikke programmer, der som udgangspunkt kan bære regnskaber med omsætninger i millionklassen, så det er lidt at sammenligne kartofler og jordbær. Det kræver ikke eksperthjælp ud over opsætning, resten er altså almindelig bogføring.
Hvis du vil se virkelige pengemaskiner, så er C5 alt for lille. De største jeg har set, ligger på under 150.000 i licensværdi og det er jo småpenge i forhold til hvad f.eks. en SAP eller en Attain koster.
Men jeg er enig med dig i kritikken omkring hvordan C5 bliver markedsført over for små kunder.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.