Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Manglen på it-specialister og særligt profiler med stærke kodekompetencer har i årevis været en af de mest omtalte udfordringer hos danske virksomheder og i it-industrien.
Sidste år anslog IT-Branchen Danmark, at der akut manglede cirka 7.000 it-specialister herhjemme, og Ingeniørforeningen har for nylig anslået, at der vil mangle op mod 20.000 it-specialister, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2040.
Derfor er det bestemt ikke uden grund, at danske virksomheder længe har set bekymret på manglen på tekniske og digitale kompetencer i samfundet.
Men inden for relativt kort tid har vi set et skifte i, hvordan den klassiske, eftertragtede it-profil ser ud. Hvor det tidligere groft sagt har været den kodekompetente specialist, ændrer AI-revolutionen lige nu hastigt det klassiske efterspørgselsbillede.
AI-redskaber er nemlig rykket hastigt ind i de mere hardcore it-discipliner. Først som hjælpeværktøj i softwareudvikling, men i stigende grad også som direkte udvikler af ny kode, nye idéer og ny innovation.
Tilbage i december 2023 spåede en rapport fra Capgemini, at 37 procent af al kode inden for tre år ville blive skabt med hjælp fra AI. Og da teknologien sænker den tekniske barriere markant i forhold til kodehåndværket, forandrer AI i disse år fundamentet for softwareudvikling for altid.
Én løsning skaber et nyt problem
Konsekvensen er, at især de mere basale og rutineprægede kodekompetencer er på vej nedad på ønskelisten over efterspurgte digitale evner - også på det danske arbejdsmarked.
Det sker så hurtigt og gennemgribende, at AI-revolutionen lige nu skaber et komplekst problem, særligt for de nye generationer af it-ingeniører og data specialister.
I takt med, at den tekniske barriere falder, stiger kravet til det, som AI ikke kan … endnu. Det er fagligheder, som omfatter domæneforståelse, helhedstænkning, æstetik og brugeroplevelse samt en etisk og forretningsmæssig dømmekraft.
Det er ikke længere evnen til at skrive kode, der differentierer succesfulde, digitale løsninger. Det er evnen til at forstå, hvad der skal bygges - og hvorfor.
Alligevel uddanner vi lige nu stadig, som om softwareudvikling primært handler om syntaks. Og fortsætter vi som nu, risikerer vi, at mange nyuddannede står med papir på evner, som markedet ikke længere efterspørger.
Ser vi et øjeblik uden for it-branchen, så har fagforbundet Business Danmark netop meldt ud, at arbejdsløsheden blandt unge marketingfolk er historisk høj.
Det skyldes blandt andet, at AI nu løser mange entry-level marketingopgaver.
I en analyse fra september i år peger Nationalbanken desuden på, at virksomheders brug af AI påvirker beskæftigelsesvæksten. Særligt for yngre kandidater og for medarbejdere med længere uddannelser – noget, der forventes at påvirke jobmulighederne i de kommende år.
Svære dilemmaer står i kø
I vores egen verden, it-branchen, er det naturligvis afgørende at slå fast, at det ikke er de nye generationer, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, der har valgt en forkert uddannelse.
Det er snarere uddannelsessystemet, der befinder sig i en svær brydningstid.
For fremtidens, digitale talenter kommer med stor sandsynlighed ikke alene fra, at vi uddanner flere programmører og softwareudviklere ud fra den mere traditionelle model.
De kommer fra unge mennesker, der evner at kombinere teknologi med forretning, design, adfærd og strategi.
Det kunne sagtens være kreative talenter fra design- og arkitektverdenen, fra kunstnermiljøer og generelt personer, der kan anskue løsninger holistisk og arbejde både strategisk og kreativt i samspil med forretningen og topledelsen.
Et afgørende spørgsmål vi akut må have højere op på agendaen er, hvad det er for digitale og faglige kompetencer, der er brug for til den fortsatte digitale udvikling i samfundet og hos vores virksomheder?
Og ikke mindst, hvordan vi sikrer, at vores uddannelser skaber en solid fødekæde af digitale talenter, der mestrer helt nye kompetencer?
Indtil nu har svære spørgsmål som disse stået i skyggen af begejstringen over AI og historierne om det uendelige potentiale teknologien rummer. Men diskussionen om de mere strukturelle udfordringer for samfund, virksomheder og uddannelsesinstitutionerne, som også følger med, skal have langt mere plads. Det er lige nu, at vi skal turde tage de svære, men nødvendige valg.
Uddannelser, virksomheder, brancheorganisationer og politikere må stille sig selv et potentielt ubehageligt spørgsmål: Hvilke kompetencer giver vi lige nu unge mennesker med på deres vej ind i et AI-drevet arbejdsmarked? Er svaret “flere af de velkendte”, risikerer vi at svigte både samfundet og de næste generationer.
AI-revolutionen handler ikke kun om teknologi. Den handler om, hvilken type mennesker og faglighed vi vælger at uddanne og om, hvilken økonomi vi vil bygge i Danmark. Det er valg, vi ikke har råd til at udskyde eller undgå, selv om de er svære. Det er nemlig valg, som vil få omfattende konsekvenser for os alle inden for bare få år.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
