06. september 2005 - 20:32Der er
34 kommentarer og 2 løsninger
Om at lære ASP
For dælen vi har været uheldige med de programmører vi har brugt, og jeg overvejer da kraftigt selv at lære ASP, selvom det nok er lidt tørt...
Men det er vel ikke nok at kunne ASP, skal man også lære database eller hur?
Jeg bruger normalt Dreamweaver til at lave hjemmesider med, og ved at programmet kan håndtere ASP, men det er vel næppe sådan at man kan lave alle ASP funktionerne i programmet uden at kunne koderne?
Du skal lære at kode ASP og det hjælper dreamweaver dig ikke med.. og ja så skal du også lære at arbejde med databaser, men det er let nok:) hvis det er små løsninger er access databaser fint nok
Nej, man behøver ikke at vide noget om at arbejde med databaser for at lære sig ASP. Men det sætter unægtelig en begrænsning på hvilken type applikationer man så kan udvikle.
Man kan sikkert komme langt med DreamWeaver, men uden et solidt kendskab til ASP-kodning kan man ikke lave noget som er bare en smule interessant.
Så rækkefølgen er vel først at lære f.eks. MSSQL, og derefter ASP/asp.net?
Og for at lære det, skal man vel på kurser - når man nu ikke har tid til at sidde på skolebænken i 100 år? Går ud fra at der findes uddannelser, hvor programmering indgår?
Først ASP og dernæst SQL - men rimeligt tæt efter hinanden.
Jeg mindes ikke at have set nogen steder, som udbyder ASP-kurser. Derfor kan de dog godt findes. Imidlertid kan du finde bøger om emnet på ethvert bibliotek, eller i en mere teknisk orienteret boghandel. Og der er selvfølgeligt masser af hjælp at hente på nettet i form af tutorials (og ikke at glemme Eksperten).
Nej - tror heller ikke jeg kan lære det ved at læse i en bog :-(
Vores projekt er pt hos et firma, og andre som har set koderne siger det samme. Den er ustruktureret, og der er nogle dumme ´fejl´. At siden står og henter unødige ting fra databasen og lign.
Har ikke forstand på det - men flere har sagt det, så der må vel være noget om det.
Vi startede med 2 freelance programmører som arbejde samme sted, derefter 2 nye som også stod af projektet inden vi var færdige, og nu et firma som bare arbejder såååå langsomt. Deres undskyldning er kodens opbygning - at den er rodet.
Desuden tager de timepris for de møder vi holder - hvilket vi synes et helt urimeligt. Der gik en uge hvor de satte en tøs på som egentlig ikke kunne programmere - hun sad bare og testede vores flash applikationer - helt misforstået. De virker jo fint, det kunne hun bare have spurgt mig om. De timer har de dog trukket fra, det skal vi ikke betale for.
Af et firma at være, virker de ikke særligt professionelle - havde forventet noget andet.
Nå ja, og så var det at vi/jeg tænkte at det ville være en kæmpe fordel hvis jeg både kunne designe OG programmere. Det er da guld værd, hvis man kan begge dele, men tror bare ikke jeg har tålmodighed og hjerne til at lære de asp koder. Ved det ikke...
Men først og fremmest må jeg få et indtryk at hvor meget man skal kunne - hvor omfattende det er og hvordan og hvor lang tid det tager at lære.
ASP er ikke svært... jeg er ELENDIG til det og alligevel kan jeg programmere fulde systemer.. Jeg kan pr. mail give dig referencer til hjemmesider jeg har lavet uden egentlig rigtig at være god til ASP overhovedet! Det er overraskende hvor meget man kan lave når man egentlig kun ved så lidt! Men det kræver egentlig at man kan tænke kreativt... finde hvad man kan bruge på nettet og gøre nytte af det. Tilpasse scripts som er gratis til sit projekt.. der skal sikkert optimeres lidt, men man kan lave ret avancerede systemer ud fra hvad man kan finde af gratis scripts derude.
En bog i ASP er fin nok til at starte med... når ASP ikke ser sort ud længere så bliver du hurtigt god til det.
ja eller du skal egentlig bare vide meget lidt databaser.. det kan godt gå hen og blive avanceret ved større projekter hvis du vil have en ordentlig database.
Men hvis nu at du ikke skal stå så meget for databasen så skal du fokusere på at lære SQL og ASP... SQL er det sprog man bruger til at kommunikere med sin database med.. for at hive data ud, indsætte data, oprette tabeller ect.
Det er lettest at lave databaser i Access som nybegynder.
Når du begynder på ASP finder du hurtigt ud af det er let at hive data ud og indsætte data i databasen.. hele koden ligger i SQL'en.
Jeg har venner som programmere gode hjemmesider i PHP bla. uden rigtig, at ligge så meget modulering i det først. Men de har selvfølgelig også erfaring!
At modulere betyder med andre ord, at tegne/skrive systemet ned på papir. Tegne modeller som viser hvordan tingene skal fungere.
Det er lettere at sætte sig ind i et projekt hvis man kan kigge på nogle modeller frem for at skulle sætte sig ind i en masse kode.
Lav systemet i dele så du ikke skal rode ved alle filer når du skal rette i nogle få ting.
Så når man i forevejen laver ´modeller´ og tegner og fortæller når man designer et site med mange sider/links - så skal asp koden indgå her også... aha ;-)
Jeg tror dine/Jeres penge var bedre givet ud, hvis I fandt Jer et firma som rent faktisk kunne garantere at de leverede den aftalte kvalitet til den aftalte tid. Det kan godt være det koster lidt på papiret at hyre f.eks. ProActive eller Cap Gemini, men hvis I får en kontrakt med en fast pris, og dagsbøder ved overskridelse, så ved I hvad I har at rette Jer efter - spørgsmålet er hvormeget det koster Jer at projekterne er forsinkede eller tager lang tid at få igennem og om det kan opveje den dyrere pris ved de store konsulenthuse.
Det kan som sagt godt være det er dyrere at købe projekterne ved de store firmaer, men de har ofte de gode folk, som kan lave tingene hurtigere og i en bedre kvalitet (det er dog ikke en garanti). Man kan så sige at "ulempen" ved disse store firma'er er at de typisk gerne vil have en velspecificeret systembeskrivelse, så der ikke er nogen tvivl om hvad der skal leveres, hvilket giver mere arbejde til Jer som udgangspunkt, men hvis I ved hvad I vil have er det jo ikke noget problem. Det er fortrydelsesret på kravspecifikationer der koster penge - og den er der kun en til at betale - kunden.
Det eneste tidspunkt hvor jeg kan se det giver nogen mening for dig at lære asp (eller andre "websprog" for den sags skyld) er hvis du ikke selv har noget at lave. Den tid du skal bruge på at lære dette skal du vel tage fra den tid du kunne bruge på at lave det DU er god til og kan tjene penge på. Det er jo en dobbelt regning du skal betale, dels i oplæringsfasen, dels når du skal sidde og lave websites selv. Den tid du skal bruge på webprogrammering kan du jo ikke bruge på at lave de ting, hvor DU alt andet lige performer bedst - grafiske produktioner (såvidt jeg har forstået :)). Jeg tror det vil komme til at tage lang tid før det regnskab kommer til at gå i nul for dig...
Vi har planer om selv at tilbyde design og ansætte en programmør. Det tager nok længere tid at programmere end at designe, så kan godt se hvor du vil hen. Men til vores egne projekter kan det være en fordel.
Lige nu ER de designet færdigt og vi har kæmpet med programmører i over ½ år nu. Hvis jeg bare kunne gå ind og rette nogle ting selv - øv!
Men for at man kan afprøve dem i praksis skal jeg nok have fat i en server, og sikkert noget software som er min database. Bare opsætningen - fatter ikke noget...hm.
Vi er skam oppe og betale en dyr pris hos et firma. Problemet er bare at vi er ude i rettelser på nogle færdig programmeret sites, og derfor ikke kan aftale en fast pris. Det er svært at sige hvor meget arbejde der ligger i det/hvor mange rettelser der er. Tager det hen ad vejen, og derfor er vi ude i en timepris.
Men på trods af at det er stort firma og de på deres hjemmeside/ydre virker yderst profesionelle så må man sige at virkeligheden/oplevelsen er en hel anden. Vi føler ikke vi får noget for pengene, og overvejer krafigt at skrive til direktøren.
Vi underskrev endda en kontrakt - som de faktisk selv har overtrådt. Noget om at de kan garantere at der hele tiden vil være én mand på opgaven. Såfremt han er syg eller lignende, vil en anden træde til.
Så det er svært at vælge ´de rigtige´ - om det så er firmaer eller freelance programmører. Og klart - som nystartet virksomhed er vores midler begrænset. Vi har allerede brugt mange hundrede-tusinde kroner på projektet, og har stadig ingen indtægter. Vi er godt nok ved at få grå hår over de problemer der opstår omkring programmeringen.
Det er synd jeg ikke selv har mod til at byde ind på opgaven, men der er jo nok (mindst) to faktorer der gør at det ikke kan realiseres 1) din manglende tillid til freelanceprogrammører 2) min manglende evne til at garantere at jeg kan gøre det bedre end dem I allerede har fat i (selvom jeg naturligvis synes jeg er ret cool til at programmere ;))...
Jobbet som programmør hos Jer lyder spændende, men jeg kan ikke helt finde ud af hvor I bor, men det er nok ikke i trekantsområdet :)
Da vi er nystartet har vi endnu ikke fået etableret et kontor - det er jo med at holde udgifterne nede, så de programmører vi har haft indtil nu har alle arbejdet hjemmefra (eller fra pågældende firma).
Jeg vil ikke sige at vi har mistet tilliden til hverken freelancere eller firmaer der kan programmere. Der må jo være nogen som bare kan det der - vi har bare ikke mødt dem endnu.
Og om de kan gøre tingene rigtigt ved man desværre først, når de har haft fingrene i koden. Jeg kan umuligt vurdere noget ud fra hvad de tidligere har programmeret, så vi er lidt på den. Vi bliver jo nødt til at stole på at det de fortæller er rigtigt.
Hvad er det for et system I har stablet på benene siden det er så svært at få gjort færdigt. Var det evt. noget der kunne splittes op i mindre opgaver som kunne gøres færdige uafhængigt af hinanden? Eller er det virkelig en stor kæmpe enhed der ikke kan fungere uden at helheden er på plads...
Det vi kæmper med er 2 store avancerede sites, og dertilhørende databaser.
De ligner hinanden meget funktionsmæssigt, men tror problemet er at asp koden er rodet - det er ihvertfald den begrundelse vi får for at det tager lidt længere tid.
Vores plan er netop at lade firmaet om flash implementeringen og så finde en freelance til asp programmeringen, så vi har flere i gang på samme tid.
Der er sådan set ikke noget der kan undværes - alt skal laves inden vi kan gå online. Det meste er rettelser og tilføjelser. Der er dog nogle få steder hvor funktionerne ikke er lavet.
Så én ting har vi da lært - når en programmør går i gang med et site, bør han fuldføre det, da det tilsyneladende kan være problematisk for en anden at arbejde i hans struktur.
Og så er det da muligt at jeg ikke har forklaret opgaven godt nok, da de hen ad vejen er blevet overrasket over hvor omfattende det egentlig er. De freelance vi har haft har aldrig haft så store sager før, så det var vel at tage munden for fuld, da de sagde ja tak til den store pose penge i den anden ende.
Grundet vores uheldige erfaringer stiller vi nogle krav til freelance-arbejderne.
- Du kan arbejde fuldtid på opgaven indtil den er fuldført, og har ikke planlagt ferie i nærmeste fremtid. Vi er virkelig bagud i vores tidsplan og forventer effektivt og struktureret arbejdskraft. Vi har mange udgifter og ingen indtægter så længe vi ikke er online.
- Du har orden i dine koder og laver ikke unødig kodning, så som noget der står og henter tomme data fra databasen eller lign. Det har vi desværre set eksempler på allerede.
Når du siger store sites, hvad snakker vi så om (estimeret antal kodelinier og/eller antal sider) og hvad er det for funktionaliteter sitet indeholder? Er der f.eks. specielle faciliteter, så som integration til eksterne programmer - altså ud over databasen (f.eks. Office, Outlook, Navision eller andre)? Ligger der en fast specifikation til hvad der skal laves, eller er det primært en mundtlig overdragelse?
Jeg kan ikke skrive detaljeret om hvad vi laver her i offentligt rum.
Der er ikke integreret andre programmer på sitene. Og et site er på ca. 100 asp sider.
Der medfølger ingen dokumentation - som nogle efterspørger. Aner ikke hvad det skal indeholde/hvad det er?
De ting der skal laves er specificeret i en word fil.
Funktioner vi har er bla. - webkamera, messenger, webcamchat (flash comm server) - galleri med fotos og film - post (indbakke, udbakke) og en masse andet.
Vi har planer om at udbygge vores community med flere sites som skal programmeres i fremtiden, og påtænker derfor at ansætte én fast såfremt jeg ikke selv bliver kode-haj, hvilket jeg tvivler på *G*
Vi kører med en såkaldt hemmelighedsaftale før vi fremviser projektet og giver adgang til serverne. Og aftalen mellem os og programmør bliver på skrift. Vi kan benytte os af dagsbøder såfremt en aftalt deadline ikke bliver overholdt. Såfremt programmøren vil have nogle krav med i aftalen - finder vi ud af det.
Al kommunikation har hidtil kørt via msn, e-mails og telefonen. Det er kun firmaet der har forlangt møder, som vi tilsyneladende også skal betale for.
Jeg står for det grafiske, og indhentning af tilbud m.m. i forbindelse med at få stablet projektet på benene og anden part i firmaet er idé-manden og direktøren, som styrer finanserne.
Alt det der streaming halløj (webcam, messenger og webcamchat) er det noget der skal klares via flash?
Jeg synes det lyder som et spændende projekt, men på baggrund af det du fortæller mig, så er jeg lidt nervøs for at det er væsentlig større og mere kompliceret end det umiddelbart lyder til at være. Jeg er dog nysgerrig, så hvis du ellers gider beskæftige dig med mig, kan du sende mig en mail på jan(a)softspot.dk...
Du kan som udgangspunkt benytte IIS (som ligger på en Win XP) og en lille access-database. Access er en del af Office Pro-pakken, hvis du har den...
Hvis du ikke selv har installeret IIS (eller nogen har gjort det for dig), så er det noget som skal gøres først. Det er som sagt en standard-komponent i Win XP.
Hvis du vil øve dig på en større database, kan du installere MSDE, som er en nedskaleret MS SQL Server. Den kan også køre på klienten. Så er du jo allerede nærmere en prof. løsning...
Det er ikke nødvendigt at lave maskinen om til server for at den kan håndtere asp-filer, men hvis du vil have flere webservere på samme maskine, så er det umiddelbart nødvendigt.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.