Hvis-formel mellem to formularer
I en underformular til en hovedformular har jeg et årstalsfelt, hvori jeg indtaster årstal som fx 93 eller 01. Underformularen afbilder en forespørgsel, som bl.a. sørger for at det indtastede årstal fast oversættes til 01-09-xx, hvor xx er det indtastede årstal. Det sker ved flg. formel: DateSerial([År];9;1), hvor \"År\" er navnet på det felt, hvori jeg indtaster årstallet.Jeg har brug for at årstallet \"oversættes\" til to forskellige værdier AFHÆNGIGT AF hvad der indtastes i et felt i HOVEDFORMULAREN: Det skal være sådan, at for nogle bestemte indtastninger i hovedformularen (3-4 entydige værdier fx \"abe\", \"løve\", \"tiger\") skal det indtastede årstal oversættes til 01-03-xx, mens årstallet for de øvrige indtastninger skal oversættes til 01-09-xx, sådan som det altså allerede sker nu.
Det er altså en art hvis-formel jeg efterlyser, men hvor en formel i den forespørgsel, der leverer data til underformularen, skal variere afhængigt af hvad der indtastes i et felt i hovedformularen.
