Når den kommer på nettet men hopper af efter nogen tid er det næsten altid udelukkende pga støjproblemer. Ja, jeg er klar over at den sandsyneligvis viser fremragende "signal styrke", men faktisk er det den viser styrken af associeringen med SSID, og ikke noget om signalkvaliteten.
Du skal kigge rundt efter støjkilder. Sluk trådløse telefoner som også opererer i 2.4ghz båndet. Sørg for at Access point ikke står i nærheden af en skærm, en trådløs receiver til mus/keyboard, bunden af en halogen lampe eller ALT andet som kan laver elektromagnetisk støj. - Ligeledes skal du sikre ditto for antennen på din computer. Vær også sikker på at afstanden mellem antenne og access point skal være kort mens du fejlfinder. Et par meter er nok, så længe du kan "se" antennen hvis du forestiller dig at dit øje sad på access point.
Vær også sikker på at nabo/underbo ikke kører et lignende trådløst net. Det kan du bruge feks Netstumbler til at finde ud af (
http://www.netstumbler.com/). Hvis din nabo kører et trådløst net på feks kanal 3, så skift dit eget net til kanal 11 i routeren, så du kommer så langt væk fra det frekvensmæssigt som muligt.
Nej, det er ikke nok at den står på en hvilkensomhelst anden kanal. Et trådløst signal bløder 3 kanaler i hver retning fordi der kun er 40Hz afsat til hver kanal. Denne interferens vil ødelægge dit signal og få den til at hoppe af før eller siden.