Programmør med PHP, MySQL og server kompetencer søges.
Programmør med PHP, MySQL og server kompetencer søges.Vi søger en energisk og erfaren programmør, som vil arbejde med udvikling af vores markedsledende Media Assets Management system til styring og håndtering af lyd og levende billeder (streaming media) på Internettet - MediaMaker.
Vi forventer også, at du har viden og interesse i serverplatforme som Microsoft Windows 2003 samt Linux. Du skal se det som en udfordring at gøre vore systemer endnu bedre, såvel på serversiden som på programmeringssiden.
Dine kompetencer.
Du besidder ekspertviden og et par års erhvervserfaring med programmering af PHP, MySQL, JavaScript, CSS, HTML, XML. Du har solid erfaring og viden om serverplatforme som Microsoft Windows 2003 samt Linux. Du har en positiv indstilling til udfordrende opgaver.
Du er kvalitetsbevidst og kan samarbejde med både kunder og kollegaer.
Du skal være god til at kommunikere, da du skal indgå i dialog med vores kunder, når du deltager i implementering af nye og vedligeholdelse af eksisterende kundeløsninger.
Om xstream.
Xstream blev stiftet i 1999, og siden opstarten har vi været én af Danmarks førende Streaming Solution Providere.
Vi har kontor på Frederiksberg i København, og herfra leverer vi streaming media kommunikationsløsninger og services til nogle af Danmarks og Nordens største virksomheder.
Blandt vores kunder finder du Dagbladet Børsen A/S, Ekstra Bladet, Grundfos A/S, Citroën Danmark A/S, Novo Nordisk AB, Københavns Amt og European Coordination of Film Festivals
Kontaktperson.
Morten Jacobsen
Mail: morten@xstream.dk
Web: www.xstream.dk
