Avatar billede jeppebp Nybegynder
03. november 2005 - 10:45 Der er 5 kommentarer

Import og sammenkædning af tabeller i Access.

Jeg sidder med en opgave, hvor jeg hver uge får en csv-fil, der indeholder dato fra årets start til filen bliver udsendt. Denne csv-fil har jeg importeret i Access og oprettet som en tabel. Humlen er så, at hver uge når den opdaterede csv-fil kommer, skal jeg kunne tilføje kun nye "records" og ændringer bagud i tiden til den eksisterende database. Inden jeg undersøger det nærmere, er jeg bare interesseret i at høre, om det umiddelbart er noget, der kan lade sig gøre - f.eks. ved et join?

Så snart ovenstående er på plads, vil jeg gerne lave en formular i Access, der kan bruges til at lave udtræk af forskellig karakter. Jeg har ikke arbejdet med det i Access før, men så vidt jeg lige kunne se, skal man bruge VB-kode til at lave formularen med?! Findes der nogle gode sider på nettet, hvor man kan læse mere om dette og se eksempler?

Mvh.
Jeppe
Avatar billede jeppebp Nybegynder
03. november 2005 - 10:51 #1
Det fremgår måske ikke helt klart af ovenstående, men det jeg har tænkt er, at det må kunne lade sig gøre at importere den nye csv-fil til en midlertidig tabel, og derefter joine den eksisterende med den midlertidige, så kun det relevante (nye records og ændringer i eksisterende records) kommer med...
Avatar billede mugs Novice
03. november 2005 - 11:35 #2
Det er normalt at f.eks en Excel fil importeres til en temp tabel, hvor databehandles og udvalgte poster f.eks smides over i en anden tabel hvorefter temp slettes.
For at udvælge disse poster kan du prøve at se på guiden "Find relaterede poster". Den ligger i databasevinduet > Forespørgsler > Ny.
Du skal ikke bruge VB for at oprette en formular. Brug guiden. Men hvis du vil programmere i din formular skal du bruge VBA.
Avatar billede hekla Nybegynder
04. november 2005 - 10:23 #3
Jeg tror faktisk godt at man kan lave det uden at skulle programmere VBA. Du starter med at lave en nøgle i din importtabel, så den samme post kun kan være i tabellen én gang. Det kan godt være at det skal være en nøgle bestående af flere felter. Herefter laver du en import og i det sidste billede underimportguiden gemmer du importspecifikationerne. Herefter kan du lave en makro, hvor du afspiller importspecifikationen og kalde makroen fra en knap i formularen. I den første linie i makroen kan du sætte VisAdvarsler til Nej, for ellers vil der komme en advarsel om at der er en del rækker som ikke kan tilføjes pga en nøglefejl.
Avatar billede jeppebp Nybegynder
08. november 2005 - 12:01 #4
Så bliver jeg nødt til at have lidt hjælp til, hvordan jeg opbygger en makro...:)

Jeg kiggede lidt på det, og kunne se, at en makro er opbygget af en hændelsesrække, men jeg kunne ikke umiddelbart finde ud af andet, end at åbne vinduet til valg af den fil, der skal importeres...
Avatar billede hekla Nybegynder
08. november 2005 - 16:17 #5
I første række vælger du AngivAdvarsler som handlingsnavn og for neden vælger du Nej.

I næste række vælger du OverførTekst som handlingsnavn og for neden vælger du bl.a. den Importspecifikation som du har gemt, Den fil som du vil importere fra, og den tabel som du vil importere til.

Det er en forudsætning at filen hedder det samme og ligger det samme sted hver gang. Ellers kan det vist ikke lade sig gøre uden at skulle kode.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Dyk ned i databasernes verden på et af vores praksisnære Access-kurser

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester