27. november 2005 - 22:02
#1
Det er yderst kompliceret at udregne sådan noget.
1. Du skal kende den nøjagtige dækningsgrad af det dokument, du printer ud. F.eks. bruger et fuldside foto jo en anelse mere blæk, end et tekstdokument med 5 linjer.
Nogen går ud fra 4x5% dækning, når vi snakker farver, og 1x5% dækning i sort/hvid - men det er et ældre beregningsoverslag, så bruges den til grafik eller fotos vil dækningsgraden være langt højere.
2. Skal prisen være inklusiv køb og afskrivning på printeren, skal man have en ide om det totale printforbrug i printerens levetid.
3. Og skal det være helt rigtigt, skal forbrugsmønsteret også kendes - står printeren f.eks. altid standby, eller slukkes der for den? - der er også noget strømforbrug i det nemlig...
4. Endelig er det meget forskelligt, hvor folk køber blækpatroner, og dermed til hvilken pris. Alene her kan der være op til 50% i forskel på prisen fra den lokale boghandel til den billigste internetbutik. For slet ikke at tale om dem der kaster sig over genbrugsblæk.
5. Og til slut er det heller ikke spor ligemeget, hvilket papir du printer på. Der er MEGET stor prisforskel fra et almindeligt A4 kopiark til et stykke ekstra kraftigt fotopapir. Sideprisen her spiller altså også ind.
"Hjemmeudregnere" kigger kort og godt på hver eneste blækpatron. Den har en given pris, og er beregnet til x antal sider (igen 5% dækning på et A4). Ved at dividere tallene med hinanden, har man sideprisen for denne patron - og lægges priserne for alle 4 patroner sammen, har man et meget groft udtryk for sideprisen. Gang det med to for at få A3 prisen.
Jeg har tidligere regnet meget på sådanne tal, og for de blækprintere vi brugte for ca. 1 år siden, lå sideprisen (alt inkluderet) på 3-20 kr for et almindeligt A4 ark, afhængig af hvor meget grafik der var med, og hvilket papir der blev pritet på. A3 ville så være fra 6-40 kr.
28. november 2005 - 17:52
#2
Takker for den udførlige forklaring!
Printeren er til grafisk fremstilling, og dermed 80-100% dækning (min bedre halvdel er grafiker) og jeg havde faktisk skudt det til 25,- for A4 og 50,- for A3... i ren blækforbrug. Hmm... men ja, det er nok nærmest umuligt at beregne.
Og du har naturligvis ret... det rigtige papir (A3 til ca. 15-20 kr pr. ark) plus afskrivning osv. skal også tages i betragtning!