12. december 2005 - 18:35Der er
9 kommentarer og 1 løsning
gif til tryk
Jeg arbejder med nogle fotos, som er fritlagte og altså har transparent baggrund. De skal bruges i Illustrator CS2, men her kan jeg ikke hente en (transparent) tif ind. Men det er et andet problem.
Indtil videre laver jeg så gif i stedet for. Det ser rimeligt ud. Jeg plejer at arbejde i Photoshop 7, men arbejder nu også i Photoshop CS2. Derfra kan der ikke direkte gemmes filer som gif, de skal f.eks. gennem Image Ready og optimeres til gif.
Og nu til sagen! =:-)
Det drejer sig om en tryksag, og jeg kan jo ikke gøre en gif til cmyk. Kan gifferne bruges i tryksagen alligevel, når de ellers ser ok ud på skærmen og i print? (Jeg kommer også pludselig til at tænke på, om de undervejs i optimeringen er blevet 72dpi. - det er de nok, for de var kæmpestore, da de kom ind i Illustrator og er derfor også blevet skaleret kraftigt ned, så det kommer vel ud på et)...
Eller skal tif-problemet nødvendigvis løses, før det sendes til tryk?
Som standard så bør under ingen omstændigheder anvende .gif-filer til tryk. Disse indeholder almindeligvis højest 256 farver(reelt set kun 218).
Dine billeder, fra ImageReady, vil altid være i 72dpi. Og til tryk anvender man, som du sikker ved, 300dpi billeder.
Du bør derfor arbejde med .tiff-filer i den rette opløsning, og i stedet lave en clipping-path på dine .tiff-filer hvorved du kan fremtrylle transparente områder i filen. Hvorvidt Illustrator kan håndtere disse paths kan andre sikkert svare på, men jeg vil anbefale dig at anvende f.eks. InDesign til selve opsætningen. Der kræver dog at du kender til programmet da du ellers først skal lære dette også.
Det var da et herligt tip, du der kom med!! Jeg har ikke brugt masker før i Illustrator, og jeg troede ikke, de kunne lave så pæn en kant - (men selvfølgelig...forstår godt princippet) og endda lægge skygge på osv. Fint!!
Jeg ved ikke, hvad du mener med, om Illustrator kan håndtere path´en. Det skulle den da gerne, når det skal i tryk!?! Jeg slutter af med pdf´er til trykkeriet.
Jeg ved heller ikke, hvorfor du anbefaler InDesign. I dette tilfælde kunne det have været lavet i begge. Det vil sige bortset fra path´en/masken her. Billedet kan godt kopieres direkte over i InDesign (og få skygge på der, om ønsket) - men er det nok - dvs. bliver tiffen så automatisk embeddet? Der er jo ingen links til det. ....Det ser det ud til, InDesign-filen vejer 48 Mb! Illustrator-filen med embedded tif vejer til gengæld kun 24 Mb! Og tiffen selv vejer 44 Mb, - mystisk.
Jeg tror, jeg bruger en jpeg i stedet.
En 'lille' ting: Jeg har lavet path´en meget omhyggeligt, og tæt på i forstørrelse ser resultatet smukt ud. Det ser til gengæld mindre pænt ud - på skærmen -, når jeg zoomer ud, der kommer der lidt baggrund frem. Et print fra fotoprinter ser også smukt ud. Kan man regne med sin 'path'??
Mit 'tip' vedr. clippingpaths var beregnet til Photoshop, hvor man oftest laver disse og gemmer .tiff'en med denne clippingpath. Den clippingpath bliver så læst af diverse dtp-programmer som værende gennemsigtig, hvilket jeg formoder du var ude efter. At det så kan lade sig gøre i Illustrator er jo bare en positiv overraskelse.
Du kan sagtens lave clipping-pathen i InDesign(CS2), men den vil oftest blive pænest hvis den er fremstillet i Photoshop, da nøjagtigheden i Photoshop er lidt højere.
Såfremt du direkte kopiere filen over i InDesign, så vil dokumentet blive tungt. Det du i stedet for bør gøre at vælge File->Place hvorved du danner en lænke til .tiff-filen. Så fylder dit InDesign-dokument langt mindre da det kun indeholder en reference til en ekstern fil. Når du senere laver en .pdf-fil, så vil denne indeholde .tiff-filen som forventet. Du bør som hovedregel vælge et losslessformat ala .tiff fremfor et komprimeret billede(.jpg) til dine tryksager.
Du bør kunne regne med dit print, da udseendet på skærmen kan snyde. Ofte spiller preview-visningen ind på hvor "kantet" placerede filer ser ud på skærmen. Sæt evt. preview til High på udvalgte billeder for at få en visning tættest på det endelige print. Men et reelt print vil, naturligvis, altid vise det endelige resultat. Der kan dog være forskel på et rigtigt print og et "hjemme-print".
Ja, det kunne da også være rart nok at have pathen allerede fra Photoshop/originalen, men her er problemet jo, at Illustrator (CS1) ikke vil modtage transparente tiffer. InDesign (CS1) vil i øvrigt heller ikke tage hverken psd-fil (copy/paste) eller psd-eps (tif-preview) eller transparent tif - i bedste fald kommer de ind uden transparensen. (Altsammen fra Photoshop 7 pt.). Derfor kan jeg ikke lænke til en (transparent) tif.
Og må indtil videre lave pathen i Illustrator selv. Der hører vist også en del med til historien ang. path fra Photoshop at dømme efter hjælpefilerne, så jeg gør nok et eller andet forkert. (Pathen er lavet til vektor-mask).
Men det med giffer igen: Der ligger et logo i gif, i to eller tre farver. Det kan jeg jo ikke gøre til cmyk. Men det bliver vel trykt ok? (...og det med rigtigt print/tryk og hjemmeprint, ja, det er jo lige det!)
Hvis din path er lavet som en vektor-mask, så er det sikkert derfor den ikke virker i hverken Illustrator eller InDesign. Hvis du laver den rigtigt(WorkPath) i Photoshop så har transparent "tricket" virket i næsten en menneskealder. Du kan alternativt prøve at place(ikke copy/paste i henhold til tidligere note) din .psd-fil, såfremt den er transparent, i InDesign CS1. Det bør også virke.
Personligt ville jeg aldrig anvende en .gif til tryk, men udarbejde logoet i CMYK(300dpi) eller som .eps(Illustrator-eps) og placere det i InDesign.
Indtil videre er der check på fotos, som nu er jpg med en fin beskæring/maske i Illustrator. Så må jeg studere Photoshop-path´s ved førstkommende lejlighed. Mht. til gif-logoet, ja så er sagen bare den, at det blev tilsendt i eps, og denne ville hverken åbne eller lade sig placere i Illustrator. Da der er tale om en ny og nykonfigureret maskine/pc, har jeg ønsket at klare problemet i en fart uden at igangsætte en større fejlfinding/problemløsning nu og her - og har ergo lavet epsen til gif, hvilket fungerer ok. Lige nu og her, hvor der er travlhed. Og så er det bare, at jeg kommer til at fundere over giffens mangel på cmyk-profil. Men - det er et enkelt lille logo i to farver, og jeg kan jo se i Illustrator, at farverne vises i cmyk, - og publikationen er selvfølgelig 300dpi - så yderligere farveprofil er næppe nødvendigt. Jeg kom bare i tvivl. Jeg kan også trace det, tegne det igen osv., eller bede om .ai-filen fra afsenderen, der er mange muligheder, men nu og her skal det jo bare i tryk, og en anelse kvalitetsforskel i det logo gør 'ingen sommer' i denne opgave alligevel... Så det er bare det ... når det nu står der nok så pænt, hvorfor så kaste sig over det i den 11. time ... ja, det er bare det. Mig bekendt er gif-filer altid blevet anbefalet til simpel grafik. Jeg kom bare i tvivl midt i det hele. Og selvfølgelig især med fotos, selvom de egentlig så ganske godt ud. Jeg er stadig lidt i tvivl om giffen (den to-farvede), det må jeg snakke med trykkeriet om.
Tak for idéen til masken og hints til workpath! :-) filia
Hvis du ikke kan åbne .eps-filen, så ville jeg fluks have bedt om en ny fil(evt. filtype). At en .eps-fil ikke har kunne åbnes i Illustrator CS2 lyder umiddelbart mærkeligt, men da jeg ikke kender den eksakte fejlbesked så kan det være svært at vurdere hvori fejlen evt. kan bestå.
Du har ret i, at .gif-filer bliver anbefalet til simpel grafik - men kun til webbrug. Til tryk vil man altid anvende enten en .eps eller en .tiff såfremt det kan lade sig gøre, da det er det optimale(i mange henseender). Det vil trykkeriet nok også fortælle dig når den tid er, men du kan være heldig at de accepterer "forkerte" fil.
Hej prodic - - bedre sent end aldrig, håber jeg, vil du ikke lægge et svar, så jeg kan give dig points? På opfordring er jeg i gang med at rydde op i gamle dages ulukkede spørgsmål fra min side og ser til min beklagelse, at det er glippet med points og afslutninger ind imellem. Jeg beklager - og tak for hjælpen!!!
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.