Dine adgangskoder kan ligge frit fremme i udbredt browser

Browserens indbyggede password-manager kan efterlade gemte adgangskoder tilgængelige og læsbare i computerens hukommelse, viser test.

Artikel top billede

(Foto: Denny Müller / Unsplash)

Via den indbyggede passwordmanager kan der være adgang til gemte adgangskoder til en af it-verdenens mest udbredte browsere.
Det drejer sig om Microsoft Edge, der er Danmarks næststørste browser på desktop.

Ifølge tal fra StatCounter sidder Edge-browseren på en markedsandel på 15,1 procent på desktop-brugere i Danmark. Kun Google Chrome er større med 64,08 procent.

Derfor er det også værd at hæfte sig ved et nyt sikkerhedsfund i Microsofts browser, der handler om Edges indbyggede password-manager, der ifølge en test kan efterlade gemte adgangskoder i læsbar form i browserens hukommelse, skriver mediet Itavisen.no.

Ifølge mediet er fundet gjort af den norske sikkerhedsforsker Tom Jøran Sønstebyseter Rønning, der arbejder med penetrationstest.

Adgangskode kunne findes efter genstart

Det opsigtsvækkende ved fundet er ifølge Tom Jøran Sønstebyseter Rønning selve spændet mellem Edges brugerflade og browserens håndtering af adgangskoder.

Microsoft Edge fremstår ellers som en sikker løsning til gemte adgangskoder, da login-oplysningerne lagres krypteret og brugeren skal godkende sig med Windows Hello for at se, hente eller ændre de gemte data.

Problemet opstår ifølge testen, når browseren håndterer adgangskoderne i hukommelsen.

I testen blev der oprettet en konto i Edge med adgangskoden “Klartext-PW-Test”, mens browserens password-manager var slået til.

Derefter blev browseren lukket og åbnet igen. Edge viste kun startsiden og adgangskoden var endnu ikke blevet brugt i den nye browsersession.

Alligevel kunne adgangskoden findes i browserens hukommelse.

Det skete ved at oprette et såkaldt memory dump af browserprocessen via Windows Jobliste.

Filen fyldte omkring 670 MB, og en søgning med en hex-editor efter ordet “Klartext” fandt hele adgangskoden.

Adgangskoden lå dermed læsbart i hukommelsen, selv om den ikke var blevet brugt efter genstarten af browseren.

Microsoft kalder det et designvalg

Efter Tom Jøran Sønstebyseter Rønning gjorde sit fund, rapporterede han det til Microsoft.
Han har herefter fået svar fra Microsoft på sin anmeldelse.

Her skulle Microsoft have oplyst, at der er tale om en bevidst designbeslutning og at adfærden er tilsigtet – og at der altså ikke er tale om en fejl.

Det gør fundet mere opsigtsvækkende. Edge beskytter altså de gemte adgangskoder med kryptering og Windows Hello i selve password-manageren.

Testen peger samtidig på, at adgangskoderne kan ende læsbart i browserens hukommelse, når programmet kører.

For sikkerhedsbevidste brugere lyder anbefalingen derfor, at man bør overveje en anden password-manager.

Kalder det for en forældet password-håndtering

Den type håndtering af adgangskoder bliver ifølge mediet beskrevet som en forældet sikkerhedspraksis.

Efter almindelige sikkerhedsprincipper bør adgangskoder kun dekrypteres, når de skal bruges, og derefter hurtigt fjernes fra hukommelsen igen.

I den konkrete test ser Edge ud til at indlæse adgangskoder i hukommelsen, selv om de tilhørende websites slet ikke er blevet besøgt.

Annonce

LB Forsikring

Afdelingschef for IT ServiceDesk

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

Uspecificeret arbejdssted

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S