04. april 2006 - 12:17Der er
3 kommentarer og 1 løsning
Problem med udskrivning igennem printserver
Jeg har et lille netværk med en server, to pc'ere og tre printere. To af printerne sidder på en Edimax PS-3101 printserver mens den sidste printer har indbygget netkort.
Den ene pc kan godt udskrive på printerne der er forbundet via printserveren, men den anden kan ikke?!
De to pc'ere er installeret på samme måde, og den anden pc kan godt udskrive på den printer, der har sit eget netkort.
Printserveren er opsat via serveren, så begge printere er installeret og delt på serveren og man kobler på den som netværksprintere.
Eneste forskel på de to pc'ere er, at den ene er logget ind med administrator-rettigheder. Men alle har fuld rettighed til printerne.
Jeg ville gerne geninstallere printer-driveren på den pc, hvor det ikke virker, men knappen til det er nedtonet. Det er den ikke på den anden pc, hvorfra det jo virker.
Når jeg vil udskrive noget, sker det enten ingenting, eller også blonker printeren lidt, uden at min udskrift kommer ud. Pc'en går også næsten i stå, når jeg prøver at udskrive.
Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.
Du skal for det første have administratorrettigheder for at afinstallere printerdrivere.
Men hvis der en gang imellem sker lidt, tyder det jo netop på, at der er hul igennem. Driverproblemer kunne derfor være forklaringen.
Hvis der aldrig sker noget, skal du se på rettigheder. Jeg formoder du ikke kører domæne, men workgroup netværk. Her er det vigtigt at den "menige" bruger du kører under, er oprettet på serveren med samme brugernavn og password. Ellers vil han ikke blive opfattet som en "alle" bruger, men som en udefrakommende, der selvfølgelig ikke må printe.
Det samme er gældende på den pc der virker - men her er forholdene tilsyneladende i orden.
Eneste måde at omgå det på, er ved at åbne for gæstekontoen på serveren - så får alle udefrakommende adgang til din server. Og det er måske ikke det smarteste...
Det er nu et domæne, men probemet er "løst" ved at give brugeren admin-rettigheder på serveren. Det er lidt underlidt, eftersom det jo langt fra skulle være nødvendigt.
Brugeren har da også hele tiden kunnet printe på den printer, der ikke er koblet på via Edimax printserveren. Så jeg mistænker at det er den, der af en eller anden grund kræver flere rettigheder.
Det lyder jo mest af, at printeren ikke har de rette rettigheder.
Jeg har aldrig mødt printserverbokse der har haft forskellige rettighedsniveauer. Printserveren skriver jo til en IP-port, og ikke til selve printserveren - så når printjobbet når dertil, er man ude over rettigheder.
Så det eneste jeg kan se, er at printerne er blevet oprettet på "klienten" med forkerte rettigheder. Jeg ville derfor prøve følgende på klienten:
1. Slet printeren 2. Slet printerdriveren (via Fil->Drivers i printerfolderen) 3. Gå i registreringsdatabasen, søg på printernavnet, og slet de nøgleforekomster der ligger. 4. genstart pc´en 5. geninstaller.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.