Printer tilsluttet trådløs router
Hej alleJeg har fået foræret en gammel printer (Canon LBP-660), som jeg gerne vil have tilsluttet min router. På routeren er der et parallel-stik. Routeren en en ASUS WL500g.
I manualen står der, at det nemmeste er, at installere printeren normalt med "Tilføj printer". Det har jeg gjort og kunne udskrive til printeren.
Derefter ville det ikke være noget problem at koble printeren til routeren og få det til at virke, for routerens program til opsætning ville lave porten, der skal kommunikeres med om til en "remote port". Det sker bare ikke. Og når jeg vil prøve at tilføje en remote port, er den ikke på listen over tilgængelige porte. Jeg har prøvet at lave en TCP/IP-port, men kan ikke få det til at virke. Der medfølger et program "Device Discovery" og dette kan se printeren på routerens IP-adresse (192.168.1.1).
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre - gode forslag??
Mvh
Maggie
