26. september 2006 - 15:00Der er
17 kommentarer og 1 løsning
Overførsel af mails og adressekartotek fra Windows 98
Jeg er ved at gøre en ny maskine med XP klar til min svigermor, som i forvejen har en maskinen med Windows 98. Kan jeg overføre mails og adressekartotek fra den gamle til den nye maskine? I bekræftende fald: hvordan?
Jeg kan først afslutte spørgsmålet, når jeg kommer ind til hende og foretager tingene. Så første runde er at jeg indsamler info.
Jeg har læst de artikler du henviser til ovenfor, og på den baggrund vil jeg spørge: Er der noget til hinder for at jeg i stedet for at eksportere og importere simpelthen kan tage regulære kopier af mails fra lagringsmappen og kopiere til lagringsmappe på den nye computer? Ditto for adressekartoteket? Det er jo umiddelbart lettere at gå til end "omvejen" med at lave nye filer, som så skal importeres.
Det burde der ikke være noget i vejen for det. Omdøb for en sikkerheds skyld de gamle mapper til .old Hvis et eller andet skulle gå galt, kan du jo slette de nye, og omdøbe de gamle tilbage.
Hvorfor så hele den der mere omstændelige omvej, som micrsoft anviser?... Nu er der tale om en lidt ældre version af OE på den gamle maskine, husker ikke version-nummer. Vil det gøre nogen forskel? Eller er filtyper osv. identiske?
Jeg tror det er for at gå med livrem og seler. Og så er "opskriften" jo ikke kun til at flytte data, men også til sikkerhedskopiering. jeg er ikke sikker på om det gør nogen forskel hvis det er en meget gammel version, men du kan se nederst på microsoft's side hvilke versioner artiklen omhandler. Jeg tror filtyper er identiske, men om de kan flyttes direkte ved jeg faktisk ikke.
Derfor skrev jeg også at du bør omdøbe filerne i den nye maskine, inden du flytter filerne over. Så kan du altid vende tilbage til dem, hvis det ikke virker med bare at flytte over.
Nå, så ser det endelig ud til der sker noget. Jeg er gået i gang med at overflytte til svigermors nye maskine. Et grundlæggende problem er dog, at jeg ikke kan overflytte større mængder data end der kan være på en diskette, da der på den gamle maskine hverken er CD brænder, USB udgange eller netkort. Men det gør nu heller ikke så meget, for det har vist sig, at det kun er forholdsvis få mails, som hun ønsker bevaret, og adressekartoteket (som i øvrigt er en anden filtype, nemlig .exe) er hun ligeglad med. Jeg har derfor fået hende til at slette alle overflødige mails, hvorefter de få mails hun ønsker at bevare ligger i en undermappe til Indbakken. Efter denne oprydning ændrer størrelsen af Indbakke.dbx sig dog ikke nævneværdigt: Den er på 23.350 Kb. Og der er ikke en eneste mail i den, bortset fra nævnte få mails i undermappen. Uanset værktøjer har jeg intet håb om at få klemt det ned på en diskette. Så jeg spørger: Er der en måde at få reduceret denne absurde størrelse indbakkestørrelse?
I realiteten har opgaven, nu hvor de konkrete realiteter og ønsker er kendt, mere at få akademisk interesse, idet jeg hvis intet andet virker, vil få hende til at videresende de mails, hun ønsker gemt, til sig selv. Men jeg er nysgerrig efter at se, om der findes en mere regulær løsning, hvor de originale mails bevares.
>vejmand: Uanset hvad er der points til dig, når jeg er færdig...
Nå jeg fik ikke lige læst korrektur, så for forståelighedens skyld gentager jeg lige de sidste afsnit:
Så jeg spørger: Er der en metode til at få reduceret denne absurde indbakkestørrelse?
I realiteten har opgaven, nu hvor de konkrete realiteter og ønsker er kendt, mere akademisk interesse, idet jeg hvis intet andet virker, vil få hende til at videresende de mails, hun ønsker gemt, til sig selv. Men jeg er nysgerrig efter at se, om der findes en mere regulær løsning, hvor de originale mails bevares.
Jeg ved ikke om man kan reducere størrelsen af indbakken. Men når du siger at de vigtige mails ligger i undermapper, kan du så ikke bare kopiere disse undermapper over? Jeg kan se på min egen, at disse undermapper ikke fylder alverden.
En mulig (omend lidt besværlig) metode til at flytte mange mails, kunne være at oprette flere undermapper, dele mails op i disse, og herefter kopiere undermapper over på den nye PC.
Jeg ved godt det ikke er svar på spørgsmålet om at reducere størrelsen på indbakken. :-)
Normalt ligger undermapper i denne mappe i XP: C:\Documents and Settings\*Bruger*\Lokale indstillinger\Application Data\Identities\{En masse tal og bogstaver}\Microsoft\Outlook Express
For at se disse filer, skal visning af skjulte filer og mapper være slået til.
Jeg burde nok have skrevet at jeg har foretaget eksperimentet med at kopiere undermapper. Men det duer ikke. Mapperne kan godt kopieres (i Stifinder), men når jeg så åbner mailprogrammet, så kan undermapperne ikke ses. Så jeg tænker, at en mulighed kunne være, at Indbakke.dbx indeholder oplysninger om hvilke undermapper der er til Indbakke, således at mapperne kun kan ses, hvis også Indbakke.dbx kopieres over. Men det er bare et gæt. Eksperimentet er foretaget på min egen XP maskine med OE 6, men jeg formoder ikke, at det vil bedre situationen, at kopiere fra en ældre OE-version på Windows 98 til den nye maskine, men forsøget bliver da gjort, når jeg om et par dage regner med at se svigermor igen.
Prøv evt. at kopiere dem over til en tilfældig mappe, og derefter bruge Importer-funktionen i Outlook Express. ( Filer -> Importer ) Jeg ved ikke om det vil funke...
Ellers mener jeg at jeg selv gjorde det på følgende måde i sin tid: Opret de samme undermapper i den nye Outlook Express som ønskes flyttet. Når du så vil kopiere de gamle over, spørger den om de skal overskrives og dertil svarer du "Ja"
Det er godt nok noget tid siden jeg lavede det, så jeg er ikke 100% sikker på det.
Den første metode med at kopiere en mappe med meddelelser til en tilfældig mappe og derefter importere dem, kunne jeg ikke få til at virke. Den sidste metode med at oprette en undermappe med samme navn som den jeg ønsker at flytte og så derefter kopiere den "gamle" mappe med meddelelser virker derimod. I det mindste her på min egen maskine, når jeg eksperimenterer. Så nu har vi bare til gode at se, om det vil virke når det handler om at kopiere en .dbx-fil fra en ældre OE version til en nyere. Det vil vise sig hos svigermor. Du hører nærmwere.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.