søgning of efterfølgende udtræk af data på tværs af sheets
Da jeg ikke er den store excel ekspert og aldrig har programmeret i VBA, bliver i nødt til at bære over med mig mens jeg desperat forsøger at beskrive hvad jeg gerne vil gøre.Jeg har et sheet indeholdende oplysninger omkring transportfirmaer og hvilke ”zoner” de kører ud til. Dvs vi har en kolonne med en zoneangivelse og efterfølgende 3 kolonner (firmaer) med angivelse om det givne firma kører ud til den pågældende zone. Dette er gjort ved angivelsen ”y” hvis den kører og ” ” hvis ikke. (det skal nævnes at kolonnen med zoner indeholder redundante data da zonen er baseret på postnummer-ranges og der her er overlap)
Hvis et givent firma kører til en zone, skal jeg have opdateret et frisk sheet med informationer stående i mit ”rate”-sheet.
Dette sheet indeholder op til 18 rækker med informationer til hver zone (18 rækker og 9 kolonner).
For at gøre det lidt mere besværlig så skal det friske sheet kun indeholde informationer om en zone een gang. Jeg er således ligeglad med at der ved et firma er registreret flere gange at denne kører til zone 00001, og mit sheet med zoneangivelsen indeholder som sagt redundante data så dette er tilfældet.
Jeg søger en forholdsvis let måde at få loaded informationerne ind i det frisk sheet, og manuel identifikation og efterfølgende copy/paste vil tage en krig da vi taler om en del filer.
Håber i kan hjælpe mig på vej.
/Moba
