Søger freelance programmører
Sens8 er et innovativt og erfarent web-bureau i rivende udvikling, med ekspertise til at skabe, udvikle og implementere virksomheders digitale identitet. Vores forretningskoncept som er unikt i Danmark, men et meget velkendt fænomen i nogen af de mest succesfulde web-bureauer i udlandet, betyder at et projekt bliver udviklet, styret og kvalitetssikret af erfarne projektledere, mens selve arbejdet bliver lavet af top studerende fra de bedste danske skoler.Dette koncept betyder kreativitet, kvalitet og at kunden vil få den billigst mulige pris. Er du en af de bedste i klassen indenfor netop dit felt og har du brug for at udvide dit netværk og kompetencer, arbejde på projekter for store danske og internationale organisationer og få nogle gode referencer, så bliv del af et reklamebureau i eksplosiv vækst.
Vi tilbyder:
Udfordrende opgaver på et område, hvor der de kommende år skal ydes en stor udviklingsindsats. Vores fokus er på forskning indenfor design, nyeste teknologier, markedsføring og forståelse for brugeren. Vi lægger desuden stor vægt på initiativer, kreativitet og løbende kompetenceudvikling er en selvfølge for os. Lønnen fastsætter du selv, idet vi tilbyder løn ud fra din arbejdsindsats og kvalifikationer.
Vi søger:
- XHTML
- CSS
- JavaScript
- XML
- XSLT
- AJAX
- Søgemaskineoptimering
- ASP/ASP.NET
- PHP
- Flash
- Action Script 1.0, 2.0 og 3.0
- Shockwave
- JAVA
- Database: SQL, Access, MySQL, Andet
Akut job:
Vi har mange forskellige typer opgaver, men vi søger akut programmører til udvikling af Den Europæiske Børnecancer Fonts website.
Dine referencer:
For at kunne tilbyde dig opgaver der passer ligepræcist til dine kvalifikationer, er vi meget interesseret i at se hvad du tidligere har lavet, hvad enten det har været for moster Gerda eller Google. Du har mulighed for at sende os dine referencer via vores online ansøgningsskema, eller e-maile dem til jk@sens8.dk med overskriften Jobansøgning, såfremt de ikke er online.
Ansøg:
Gå ind i dag på www.Sens8.dk/studie, udfyld et kort ansøgningsskema bedste muligt, så kontakter vi dig hurtigst muligt med henblik på en personlig samtale.
Spørgsmål:
Ønsker du at vide mere om Sens8, har du spørgsmål til jobbet eller hvordan man udfylder skemaet, så kontakt Jesper Kristensen via email på jk@sens8.dk eller på telefon nummer 20 70 28 86.
