Skærm Driver til Compaq Bærbar.
Hejsa.Jeg har lige formateret min bærbar computer. En Compaq Presario 2500.
Der medfulgte 3 Quick Restore System Recovery cd'ere, og en cd med styresystemet XP Home.
Jeg gjorde som jeg plejer, at gøre med min stationære computer, nemlig at boote fra cd, og så sker det hele næsten af sig selv.
Mit problem er, at jeg ikke kan se i enhedshåndteringen hvilket skærmkort der er i computeren. Det er et delt grafikkort.
Fandt dog ud af, at HP tilsyneladende har overtaget Compaq, og fandt også en driver der, men den fungerer ikke optimalt. Når jeg forsøger at indstille opløsningen på skærmen, bliver den ved med at falde tilbage på laveste, men viser 1024x768. Der er andre muligheder for, at få en højere opløsning, men det funger bare ikke.
Jeg fandt ud af at det var et ATI grafikkort der sidder i.
Er der nogen her, der har et bud på om jeg skal køre de 3 cd'ere igennem for at få fat i den oprindelig driver? Altså starte forfra med formateringen. Eller er der mulighed for at browse cd'en? Der findes ikke rigtig nogle setup.exe på nogle af cd'erne.
Hvordan kommer jeg ind i BIOS på en bærbar for at se hvilket kort der sidder i? Der er nemlig ikke samme muligheder som på min stationære computer.
Vil meget gerne have hjælp til dette.
//LadyHawk
