Printe til enheder i to netværk fra en server.
Jeg er blevet kastet ud i at skulle forbinde en printserver med 15 Lexmark printere og 15 DYMO Label writer.Jeg har ikke 100% overblik over hvordan netværket er bygget op, og er heller ikke sikker på at jeg bruger de rigtige termer og beskrivelse.... but here goes!
Vi kører med faste IP adresser.
I København hedder de alle 192.168.0.xxx
I Århus har vi en afdeling der kører med 10.1.6.xxx
Dvs. et andet LAN segment så vidt jeg har forstået.
Router til vores TDC forbindelse står her i firmaet.
København og Århus er forbundet via en VPN tunnel med en pix i begge ender.
Vi kører med et system hvor alle logger sig ind via en ganske almindelig browser, ind i en database der ligger hos et firma i Norge. Hver gang der så skal printes noget går det fra Norge til printservere her i firmaet og videre ud til de specifikke printere på hvert kontor, både her og i Århus.
Der er to typer printere. Lexmark laserprintere med netværkskort i. Og DYMO labelWritere der kun er USB adgang til. De står på alle kontorerne.
For at få adgang til USB printerne har vi købt en hel stribe Linksys Printservere. Det er blot en lille box der kan konfigureres til så den optræder på netværket med eget IPnr. Og så har den en USB port som USB printeren så forbindes til.
Det hele fungere fint inden for det LAN som hoved printserveren står i (192.168.0.xxx).
Problemet opstår når jeg skal have forbindelse til Århus afdelingen fra Hoved Printserveren. Jeg kan pinge alle adresserne i computerne, laserprinterne og adresserne i de små printserver-boxe.
Men de kan ikke ses direkte i Mine netværkssteder.
På printserveren kan jeg også sagtens oprette printporte til hver laserprinter i Århus.
Men jeg kan ikke fange printserverboxene.
Skal der åbnes mere op mellem de to afdelinger?
Eller skal der sættes endnu en printserver op i Århusafdelingen som Århus-printene sendes direkte til fra Norge?
Eller hvad kan løsningen være?
Claus
