Avatar billede skindbeni Nybegynder
31. januar 2007 - 22:57 Der er 15 kommentarer og
1 løsning

Starthjælp til økonomiprogram

Hej.

Jeg har sat mig for lidt af en opgave, nemlig at lave et økonomiprogram i Delphi. En åndsvag ide i manges øjne, da der findes et hav af sådanne programmer i forvejen og det er langt billigere og nemmere at købe et færdigt anerkendt produkt af denne slags end selv udvikle det, men... Jeg vælger alligevel projektet af 2 grunde

1) Jeg er uddannet i revisionsbranchen og synes det er et spændende emne

2) Jeg elsker at lære Delphi og der vil være et hav af emner at lære i forbindelse med udvikling af sådan et program (det er lige så meget for at lære Delphi gennem et projekt, som jeg synes er spændende).

Jeg har mere eller mindre arbejdet med Delphi i min fritid i 1½ år og kender derfor en del til det på det lettere amatørplan.

Jeg har ikke et konkret spørgsmål her, men vil høre, om der er nogle gode input som starthjælp. Jeg vil gerne belønne med points, evt. splitte point op ved flere svar, som jeg finder brugbare til at komme i gang.

Fx skal jeg have gang i en database, men jeg har før haft problemer med Paradox. Er der et til formålet godt gratis alternativ (gratis fordi det er en fritidsbeskæftigelse som jeg har og ikke kan betale mig fra)?
Avatar billede jekk Nybegynder
31. januar 2007 - 23:09 #1
først ville jeg vælge at afgrænse opgaven - som så evt. senere kan udbygges -
nemlig til atr starte med at bilags-/kasseregistreringssystem - har selv tumlet lidt med tanken i forhold til Delphi - har lavet noget sådan i DOS / Clipper og i PowerFlex alias DataFlex ...

som database i små systemer, sværmer jeg meget for dBASE, nok fordi, jeg oprindeligt i 80'erne lavede prototypings løsninger i den dengang mest/lettes tilgængelige miljø ...

det var lige nogle start bud herfra ...
Avatar billede Slettet bruger
31. januar 2007 - 23:20 #2
http://www.udvikleren.dk/Delphi/Index.aspx er der en delphiafsnit og der er også et forum http://www.udvikleren.dk/Delphi/Forum.aspx som du sikkert kan finde en masse gode råd
Avatar billede kroning Nybegynder
31. januar 2007 - 23:51 #3
Jeg har lavet dette finans system (www.kroning.dk >  Finans System 3000) for en del år siden og jeg vedligeholder det stadig, det er lavet i Delphi og databasen er BDE>Paradox. Jeg valgte BDE>paradox den gang fordi det var hurtig og let at komme i gang med, desværre er det ikke velegnet til et flerbruger system, og i dag er BDE>paradox vist en død fisk man ikke skal satse på. Hvis jeg skulle lave det i dag ville jeg vælge MySQL. Dette program (www.kroning.dk > KD-Camping System) var oprindelig også lavet med en paradox DB men det har jeg siden ændret til MySQL og det kører nu perfekt som et fler bruger system.
Så mit forslag er MySQL version 5 og lav det med det samme som et flerbruger system, det er meget nemmere end som at skulle ændre det senere.
Avatar billede skindbeni Nybegynder
31. januar 2007 - 23:57 #4
Hej.

@Kroning

Ja, det store problem er databaser. Jeg vil til at væk fra Paradox generelt har har hørt om Nexus, Firebird, MySQL mf. Jeg har dog læst et sted, at der ikke findes en driver, der understøtter MySQL version 5, så man skal bruge version 4. Passer det?
Avatar billede kroning Nybegynder
01. februar 2007 - 00:08 #5
Hvis du vil bruge dbExpress og borlands driver så er det rigtig at den løsning kun understøtter MySQL op til 4.0.26 men der findes en del dbExpress drivere til MySQL 5, om der findes nogle der ikke koster har jeg ikke undersøgt.
Jeg er begyndt at benytte en løsning hvor jeg ikke benytter dbExpress men kun den dll der følger med MySQL (LibMySql.dll) og de funktioner der findes i den.
Jeg har brugt mysql.pas (http://www.fichtner.net/delphi/mysql.delphi.phtml) og tilpasset den til MySQL 5, du kan få en kopi at mit test program. Det er self. en lidt mere krævende opgave end som bare at benytte dbExpress og klaske en masse DB-aware komponenter på en form men jeg syntes at jeg får nogle bedre programmer ud af det.
Avatar billede kroning Nybegynder
01. februar 2007 - 00:12 #6
Læs evt. denne tråd: http://www.eksperten.dk/spm/752317
Avatar billede hrc Mester
01. februar 2007 - 09:49 #7
Jeg synes Firebird lægger sig ret tæt op ad Delphi. Som (parallelt) knopskud af Interbase er det en homogen og gennemarbejdet database. Det kan godt være at MySQL er hurtig og kan en masse, men det er først i de senere år at der eksempelvis kom Views og stored-procedures på. Det er noget som Forebird vist altid har haft.
Det er min påstand at der derfor nok er færre fejl i Firebird. Også fordi den stammer fra noget Borland Source (= der er brugt penge på at designe, udvikle og debugge)

Desuden synes jeg ikke at MySQL udvikler sig struktureret, sådan: "øhh, kan vi ikke bruge sådan en funktion?, Jo, den laver vi lige ..."

Når så det er sagt, så skal det siges at jeg ikke har prøvet nyere versioner af MySQL end < 4. Uanset hvad ville jeg nok vælge Firebird alligevel; man har vel lov til at være lidt konservativ.
Avatar billede hrc Mester
01. februar 2007 - 10:00 #8
Prøv at lave det objektorienteret fra starten. Lav nogle gode baseobjekter hvorfra man kan nedarve og udvide funktionalitet.

Overvej om du vil bruge interfaces

Drop enhver tanke om at bruge varianter af TTable. Altid kør SQL mod database - og brug transaktionsstyring ved alle (ALLE) indsættelser/rettelser/sletninger af records.

Prøv at undgå RequestLive (Påstand: det er en forklædt TTable). Det nakker også næsten brugen af data-aware komponenter såsom TDBGrid.

Spar på antallet af 3-parts komponenter. De er måske gode, men de er ikke altid fejlfrie og nogle gange ender resultatet med at ligne et tivoli! De gamle (OS) TurboPower komponenter (Orpheus) er dog rigtig gode.

Start på den nyeste platform. P.T. Delphi 2006 - overvej at lave det i .NET nu du starter fra ... starten. Næste version af Delphi kommer til at understøtte .NET 2 (på tide)

Platform: Web / Windows / begge? Et browser-baseret økonomisystem lyder ret interessant.



Brug try-finally, try-except hvor du kan!

Hend madshi's pakke så du har ordentlige informationer hvis programmet brager ned.

Gem funktionalitet på database-niveau. Stored procedures og views er smart.

Altid hav' en primærnøgle på en tabel
Avatar billede martinlind Nybegynder
01. februar 2007 - 11:48 #9
hrc >> Firebird er bare BEDST nem god hurtig og GRATIS
Avatar billede tolderlund Nybegynder
01. februar 2007 - 14:37 #10
Jeg ville enten bruge Interbase (Borlands egen db) eller MS SQL Server.
Sidstnævnte kan downloades som en gratis version fra microsofts hjemmeside.
Avatar billede skindbeni Nybegynder
01. februar 2007 - 23:51 #11
Jeg har valgt at kigge på Firebird og har læst diverse guides mv. på deres sider.

Nu skal der også til at belønnes, er der svar på følgende konkrete spørgsmål er der points. Derudover vil jeg fordele points senere til de svar jeg allerede har fået.

- Jeg har pt. version 1.5, men bør jeg hente 2.0'eren, inden jeg starter?

- Er der et godt gratis værktøj til at oprette databaser og tabeller mv.

- Jeg har ikke kunnet finde en guide, der hjælper mig med at oprette forbindelse mellem mit delphi projekt og firebird databasen (jeg har forsøgt at få forbindeelse til det medfølgende Firebird eksempel. Kan i give en kort fremgangsmåde.
Avatar billede martinlind Nybegynder
02. februar 2007 - 09:38 #12
Jeg har kørt med FB 2.0 i prod i ca. ½år på en DB på ca. 50 mb, ca. 30 tbl. med rec.count på mellem 10 og 120.000 og den spiller bare super, vi er ca. 20 brugere på.

Du kan bruge InterBase componenterne fra Delphi, og så lade Firebird generere gds32.dll så spiller det fint, du kan så bruge Interbase-demoerne til at komme i gang.

Mht. Værktøj, prøv IBExpert i personal udgaven ( den er gratis ) og kan det du har brug for.
Avatar billede pb1 Nybegynder
04. februar 2007 - 15:39 #13
@kroning
Kan jeg få en kopi af dit mysql.pas test program?
jeg har dit dbxdemo test program, men det er hvis den der kun virker med 4.0.26, vil være cool hvis jeg kunne få den der er tilpasset den til MySQL 5.
Avatar billede kroning Nybegynder
04. februar 2007 - 15:51 #14
Hvilen mail skal den sendes til?
Avatar billede pb1 Nybegynder
04. februar 2007 - 17:59 #15
pb1@ofir.dk
Avatar billede kroning Nybegynder
04. februar 2007 - 18:09 #16
Jeg har sendt test programmet til dig, bemærk du får det som det er da jeg sidst forlod det, dvs. med diverse ShowMessage('blabla'); her og der.
Du skal kun bruge en dll og ikke andet, dll´en er LibMySql.dll og den finder du på din harddisk i mappen mysql/bin, kopier dll´en ind i den mappe hvor test programmet ligger så er du sikker på at det er den rigtige der benyttes og ikke en eller anden gammel dll der ligger og flyder i din path.

Se også:
http://www.eksperten.dk/spm/752317
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Kurser inden for grundlæggende programmering

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester