Nu har jeg også haft skrevet til dem, og her er deres svar (Spørgsmålet til dem står nederst)
Hej Eric,
Tak for din e-mail og fordi du annoncerer via Google AdWords.
Jeg har nedenfor besvaret din henvendelse. Bemærk venligst, at du kan lære
alt om AdWords-programmets muligheder via vores interaktive demoer på
https://adwords.google.com/select/library/index.html. Jeg har nu hørt tilbage fra vores specialister omkring dine høje CPC bud.
Vi har kontrolleret, at kvalitetsgennemgangen af dit websted var korrekt,
og at din aktuelle destinationsside er meget ringe, derfor dine bud. Det
er ofte vanskeligt at annoncere effektivt for websteder, der ikke
indeholder indhold, produkter og/eller tjenester, der er nyttige for
internetbrugere.
Ud fra tilbagemeldinger fra brugerne har vi konstateret, at websteder af
ringe kvalitet fører til dårlige brugeroplevelser, og der er mindre
sandsynlighed for, at utilfredse brugere vil klikke på AdWords-annoncer.
Annoncører med websteder af høj kvalitet vil desuden få større
annonceringsudgifter, fordi de tvinges til at konkurrere med annoncer for
websteder af ringe kvalitet. AdWords giver de bedste resultater, når både
brugere og annoncører har en positiv annonceringsoplevelse.
Din destinationsside kræver fortsat højere bud for at vise dine annoncer,
hvilket giver dig et meget lavt investeringsafkast. AdWords er derfor
muligvis ikke det rigtige online-annonceringsprogram for dit websted eller
din virksomhed.
Annoncekvalitet er vigtig for os og vores brugere, og vi tager
adskillelige faktorer i betragtning, når vi beregner kvalitetsresultater
for de enkelte søgeord. Kvalitetsresultater er baseret på data, der er
specifikke for din konto, herunder dine søgeords klikfrekvens (CTR,
clickthrough rate), din annonceteksts relevans, søgeordenes historiske
effektivitet og kvaliteten af annoncens destinationsside.
En annonces destinationsside kaldes også destinationen for annoncens
webadresse. AdWords-systemet går til og evaluerer webadressers
destinationer og følger webadresser til omdirigering. (Webadresser til
omdirigering sender en bruger til en anden webstedsside, uden at brugeren
behøver gøre noget). For at forstå kvaliteten af den angivne side følger
systemet måske også andre link på siden.
Der er ikke en bestemt formel, du kan bruge for at forbedre kvaliteten af
din destinationsside eller dit websted. Husk, at de mest relevante
destinationssider skal omfatte en betydelig mængde indhold, der er meget
relevant ikke blot for dit valg af søgeord men også for din annoncetekst.
Destinationssider af høj kvalitet indeholder også oplysninger og tilbud,
der er unikke og sjældent kan findes andre steder.
Du kan bedst finde ud af, om et søgeord, en annonce eller en
destinationsside er relevant og nyttig, ved at sætte dig selv i brugerens
sted. Indeholder din annonce og destinationsside sprog, der giver mening i
sammenhæng med de søgeord, du har valgt? Hvis du f.eks. har valgt
søgeordet "vandresko", har du så kontrolleret, at din annonce også nævner
vandresko eller relevante varemærker? Nævnes varemærket, som du har
angivet, på din destinationsside, og findes der detaljerede oplysninger om
denne skotype?
Hvis du målretter dine søgeord, annoncer og destinationssider på denne
måde, opnår du mange positive resultater. For det første kan det hjælpe
dig til at vinde kundernes tillid, og dermed få dem til at vende tilbage
til dit websted. For det andet minimerer du de penge, der bruges på klik
fra brugere, der måske ikke er interesserede i det, din webside kan
tilbyde. Endelig kan du øge dit generelle kvalitetsresultat og mindske det
minimumbud, der er nødvendigt for at få vist din annonce.
Hvis du vil vide mere om, hvordan vi bestemmer kvalitetsresultatet, kan du
besøge
https://adwords.google.com/support/bin/answer.py?answer=10215&hl=da_DK. Hvis du vil gennemgå retningslinjerne for destinationsside og
webstedskvalitet, kan du besøge
https://adwords.google.com/support/bin/answer.py?answer=47884&hl=da_DK. Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du finde svar på alt om AdWords i
vores Support Center:
https://adwords.google.dk/support. Med venlig hilsen,
Lars
Google AdWords-Teamet
Google søger medarbejdere:
http://www.google.ie/support/jobs/bin/answer.py?answer=35025 Original Message Follows:
------------------------
Subject: vanvittige priser
Date: Sat, 31 Mar 2007 13:46:44 -0700
Hver gang jeg laver en ny kampagne bliver jeg præsenteret for helt
vanvittige priser...
Jeg har lige lavet en omkring linkbytte, og her skal jeg betale 60 kr. pr.
klik for søgeordene:
* add link
* link suggest
* linkbytte
* partner link
* partnerlink
* suggest link
Det samme har været gældende for andre ting jeg på det sidste har prøvet
at oprette....
Jeg har i forvejen brugt 39.700 kr. på adwords i Marts, men nu strammer i
den godt nok bare ALT for meget....
Gider i ikke godt gøre noget ved det !!!!