13. april 2007 - 15:12Der er
5 kommentarer og 1 løsning
Print ser 'støvet' ud - Brother HL 5030
Hej,
Jeg har en brother HL 5030 laserprinter, som gennem noget tid har blinket med at den mangler toner. Jeg printer dog ikke så meget (5-10 sider om måneden), så jeg har ikke lige fået taget mig sammen til at skifte toneren endnu.
Problemet er, at når jeg printer noget ud, så står teksten tydeligt og skarpt, men der er også en masse ekstra toner, så papiret ser støvet eller nusset ud...
Jeg ville derfor bare høre, og dette problem ville blive løst ved at skifte toneren? For toneren koster omkring 400 kr., men hvis jeg pludselig også skal til at skifte tromlen, bliver det lige pludseligt dyrt!
Det støvede udseende kommer primært fra to kilder.
Enten den lysfølsomme tromle, som laseren lyser på. I de fleste forretningsorienterede printere sidder den lysfølsomme tromle bygget sammen med tonerpatronen. Men i mange af de mindre modeller, sidder den lysfølsomme tromle for sig selv, for at spare på udgiften til tonerpatroner. Så skal man skifte den lysfølseomme tromle efter behov - typisk ca. 3 tonerpatroners varighed. Jeg kender ikke din specifikke model, men du kan nok nogenlunde selv se, hvor den lysfølsomme tromle sidder (har typisk et grønt/hvidt skær). Hvis den ser snavset ud, er det tid til at skifte den. Og er den bygget sammen med toneren, er der jo ikke noget at betænke sig på.
Dernæst sidder der en "ladevalse" - en slags hård skumgummi. Denne bliver også med tiden snavset, og kan i dyrere printere skiftes. I billigprintere er det indikatoren for, at nu skal du have en ny printer. Men man kan mange gange redde den ved at tørre den med et stykke vandopblødt køkkenrulle. Rullen gnides forsigtigt i hele længderetningen, drejes et stykke, og gnides igen, indtil man har været hele vejen rundt. Lad den tørre 15-20 minutter, før du printer igen. Er der kommet streger el.lign. på papiret, kan man forsøge behandlingen. Men vær opmærksom på at man en gang imellem ødelægger overfladen, så udskrifterne bliver knapt så skarpe som tidligere - så det bør være det sidste man forsøger før man giver op. Vær også opmærksom på, at overfladen IKKE kan li´ fedt fra dine fingre - så brug enten handsker eller vær forsigtig når du rør den.
Men mange tak alligevel, fordi I gad tage jer tiden til at svare...
Med venlig hilsen mtox
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.