04. juni 2007 - 19:25Der er
8 kommentarer og 3 løsninger
søgemaskineoptimering ift. Flash-site
Kan det betale sig at loade sin tekst ekstern i et Flash-site, så teksten ikke er embedded i forhold til søgemaskineoptimering. Jeg tænker på om søgemaskinerobotterne nemmere kan finde relevante søgeord hvis der loades eksternt.
Flash udgør altid en udfordring i forbindelse med søgemaskineoptimering, dels fordi søgemaskinerne ikke kan læse den tekst, og dermed indholdet, der er imbedded i flash og dels fordi de ting man så er nødt til at gøre kan opfattes som spam og dermed lande dig i søgemaskinernes spamfiltre alligevel. Der er et par metoder.
Den sikreste: Lav et skyggesite i flade html filer, der indeholder de samme oplysninger som flashsiderne og placer dette skygge site således at brugere og søgemaskiner kan vælge dette site hvis de vil. Søgemaskinerne kan su så styre vie f.eks. google sitemap og robots.txt
Den mindre sikre: Næsten lige som ovenstående, hvor du placerer den nødvendige tekst inden for <NOEMBED> tags. Dette er lidt farligt og kan lande dig i spamfiltre selvom resultatet kan laves mere elegant end ovenstående.
usikre: Cloaking hvor du måler på om det er en bruger eller en søgemaskine der forespørger dit site og så serverer henholdsvis flassitet for brugeren og text sitet for søgemaskinerne. Farligt da søgemaskinerne ikke kan lide dette
ok, men jeg spørger jo om robotterne ikke godt kan finde teksten, hvis den IKKE er embedded men ligger som eksterne tekstfiler på serveren og loades derfra af Flash??
Hmmmm her er jeg lidt på usikker grund, mest fordi jeg ikke er helt stiv i hvordan det mere avancerede flash virker.
Så længe teksten håndteres af flash kan søgemaskinerne ikke læse teksten, men hvis disse tekstfiler, på anden vis er tilgængelige for søgemaskinerne (via links) så kan søgemaskinen nå dem. Du går dog glip at muligheden for at optimerer teksten ordentligt da der bare er tale om flade tekstfiler uden egentlig html formatering der viser søgemaskinen hvad derer overskrift, hvad der er link sov osv. Dette er ikke så effektivt
det har du selvfølgelig ret i. når du nævner et skyggesite, mener du så, at jeg skal lade brugeren vælge mellem 2 forskellige sider på min index-side? og kan det ikke gøres på andre måder?
Med skyggesite mener jeg en html site kopi af dit flash site. Siderne indeholder lidt graik så man kan se at det er samme site, siderne er relativt enkelt opbygget og teksten er næsten identisk med det der vises på flash siderne. Ikke helt identisk , da du ofte er nødt til at bruge flere ord for at beskrive det samme som dynamikken gør på flash sitet.
Sørg for at linke fra forsiden til dette skygge site og helst fra hver enkelt side til den relevante skyggeside hvis du kan dette.
Endeligt bør di selvfølgelig sørge for at optimerer disse html sider til dine valgte søgeord
ok, men jeg synes det virker mærkeligt ligepludeslig, at linke til et skyggesite midt inde i et Flashsite - men jeg kan godt høre, at det er svært at komme udenom hvis man vil lave SEO.
Det er meget vigtigt at du ikke linker fra selve flashen, det skal være et helt almindeligt html link, evt fra menuen eller nederst på siden og linket kan sagtens være lavet relativt diskret, uden at du må forsøge at skjule det
lige for at forstå det rigtigt - jeg laver et html-link på min flashside(ikke i selve flash'en) som linker til et skyggesite med de rigtige søgeord og optimering ift. Google - men er det så ikke skyggesitet der bliver fundet på Google og ikke mit pæne Flash-site?? (jeg vil jo ikke have at folk kommer ind på det kedelige skyggesite!)
Det er sådan set korrekt forstået. Problemet er at dit pæne flashsite, set fra søgemaskinenes synspunkt intet indhold har, hvorfor det er helt uinteressant og ikke bliver optaget. Dine tekstsider er nok ikke så pæne, avancerede og dynamiske som flash siderne, tilgengæld kan de laves med godt indhold.
Tricket er at lave det sådan at brugerne let kan se at dette er html versionen af et flashsite og at de ved at følge prominente links hurtigt kan komme over i flash sitet. Du bør undgå at redirecte.
De mere avancerede teknikker bøder lidt på de problemer du peger på, men indebære også en risiko
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.