Træffe beslutning vedr. studie m.m.
Jeg er en 20-årig gut som er kommet temmelig meget i tvivl om en del ting i løbet af mit første år på mit studie inde på Københavns Universitet. Mit problem består i bund og grund af én ting, nemlig at træffe en endelig beslutning om det jeg nu vil beskrive.Ser I, sagen er den at jeg i lang tid har været besluttet på at skulle studere det jeg studerer nu, men efter at være flyttet til København har jeg fået øjnene temmelig meget op for at beskæftige mig med noget med film i stedet eller i det mindste bare prøve det lidt af. Jeg fandt ud af at der fandtes en højskole for film - nemlig Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Jeg har overvejet at melde mig til deroppe i den kommende sæson som begynder 1. september og varer 8½ måned og jeg har fået at vide derfra at jeg måske kan få bevilget et legat - dvs. få betalt noget af opholdet. Hvis jeg vælger at tage en sæson deroppe er jeg dog nødt til at tage et orlov fra mit studie (jeg vil ikke droppe helt ud) og samtidig flytte fra den lejlighed som jeg og en kammerater lejer sammen nu her, og mine studiekammerater må jeg også sige halvt farvel til selvom jeg da vil komme en årgang under dem når jeg vender tilbage til studiet efter det ene år.
Der er altså både mange fordele og mange ulemper ved både det ene og det andet valg. Hvis jeg vælger højskolen må jeg i en vis grad sige farvel til en del af det jeg har gang i på mit studie nu og kommer også ind på en anden årgang når jeg vender tilbage til studiet. Jeg må også sige til min roommate at jeg smutter fra lejligheden efter sommerferien, og så står han tilbage som ene lejer og må finde en ny person som kan flytte ind (min roommate og jeg studerer på samme årgang).
Hvis jeg vælger studiet fortsat vil jeg ikke opleve at tage på højskole med mindre jeg tager orlov på et andet tidspunkt. Jeg er gået i gang med universitet direkte efter gymnasiet og er som sagt på første år af studiet, så jeg tænker også om det er bedre at opleve - i mit tilfælde - højskolen nu her frem for at tage den senere. Jeg har også den mulighed at udskyde det eller måske bare gøre film til en stor fritidsinteresse.
Der er så utrolig mange ting som gør at det egentlig bare bliver utrolig forvirrende for mig at skulle vælge. Nu er jeg også faldet sådan OK til her i det københavnske både med venner og bestemt også studiet selvom jeg er begyndt at studere i en lidt tidelig alder. Jeg synes der er en del på spil ved at vælge højskolen, men det er også noget som jeg finder meget interessant. Selvfølgelig kan det også være det er bedre at jeg ikke både har et studie som står på orlov og også beskæftiger mig med noget andet samtidig - altså at det bare forvirrer mig endnu mere om hvad jeg vil. I ved, én ting ad gangen.
Er der nogen som har nogle gode råd i min situation? Nogen som har erfaring med en lignende situation og har nogle gode råd de kan give? Jeg er glad for hvert et råd I kan give ;). Spørg endelig hvis der er noget..;)
