Jeg har lige fået fingrene i Mass Effect og har derefter opdateret mine drivere til de nyeste fra NVIDIA. Nu har jeg bare det problem, at min computer over-opheder og lukker ned efter cirka 2 min inde i spillet.
Ifølge MyGuard er CPU temperatur på omkring 46-47 grader og System temperatur på omkring de 40 grader, når computeren bare står lidt stille eller den bliver brugt til minimalt arbejde. Når jeg spiller Mass Effect ryger CPU temp. op på over 80 grader og lukker derefter computeren ned.
Hvad skal jeg gøre for at kunne eksekvere Mass Effect ordentligt og i det hele taget bare sørge for at holde computeren fra de høje temperaturer? Ny strømforsyning? Bedre køler det ene eller andet sted?
Det lyder som om at du har meget dårlig køling af din CPU og dit kabinet. Kan du ikke lige beskrive hvordan du køler din maskine. Hvad er det for en CPU køler og hvilket kabinet har du?
Der er standard køler på CPU, som fulgte med computeren, men har ikke nogen decideret blæser, som skaffer det varme luft af vejen, bortset fra strømforsyningens egen blæser. Kabinettet er ColorsIT 8027-BLACK.
Ok, men der er ingen grund til at udskifte strømforsyning? Har hørt noget om, at hvis den blæser meget varm luft ud, så kunne det være en idé at finde en bedre en, og min blæser ekstrem varm luft ud og i det hele taget gør den bare selve området rimeligt hedt.
Efter din beskrivelse er den eneste kabinet blæser du har den i strømforsyningen. Hvis dette er korrekt skal den jo blæse alt den varme luft ud som motherboard, CPU og harddiske generere og det er faktisk en del. En ekstra blæser i dit kabinet vil nok kunne hjælpe på dit problem.
Jeg har haft en Silent Knight på en 3.2 GHz P4 i 478 sokkel. Den fylder meget og køler ikke optimalt, men dog langt bedre end standardkøleren. Jeg er mere tilfreds med en Noctua NH-U9. Blæseren har jeg sat i kabinetbagsiden så den tager frisk luft ind og blæser det på CPU-køleren. Strømfosyningen suger den varme luft over køleren væk.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.