Hvordan tjekke om browseren kender AxtiveX?

Undskyld, jeg mente omvendt:

if (Fo = new ActiveXObject("Scripting.FileSystemObject"))
{fortsæt}
else
{vejledning}

Hilsen Per

Min svigersøn Alex kendte svaret, nemlig try/catch:

try
  {
  Fo = new ActiveXObject("Scripting.FileSystemObject");
  [... fortsæt ...]
  }
  catch(e)
  {
  [... vejledning ...]
  }

Men da han ikke er medlem af dette netværk, må jeg give mig selv pointene.

Hilsen Per

<ole>

try/catch regnes sjældent med under 'god kodestil' - og aldrig, hvis der er andre muligheder. I denne situation kan du i stedet spørge, om browseren kan håndtere ActiveX:
    if (window.ActiveXObject) {
        // ActiveX kan bruges
    } else {
        // ActiveX kan ikke bruges
    }

/mvh
</bole>

Javel. Det tjek du foreslår lyder osse bedre. Så nu bruger jeg det i stedet for, mange tak. Opretter lige et point-spørgsmål.

Hilsen Per

ole, hvis ActiveX er understøttet, men der nægtes adgang til det pågældende objekt, er der så en smartere måde end try-catch?

Nej, hvis man er nødt til at teste på et AX-objekt, kan man kun gøre det i en try/catch.

Du burde forøvrigt tjekke HTA (HyperText Application) ud:
    http://msdn.microsoft.com/en-us/library/ms536471(vs.85).aspx
    http://msdn.microsoft.com/en-us/library/ms536473(VS.85).aspx

Det er en HTML-fil, som indeholder et application element - og hvis filnavn har endelsen .hta

En HTA ligner et alm. Windows program og har specielle sikkerhedsregler, så det er muligt at afvikle AX uden advarselsboksen, brugeren får ved en alm. HTML-fil.

Du bør være opmærksom på, at hvis brugeren har Norton Anti Virus, vil den brokke sig seriøst og give en ret skræmmende advarselsboks, når et script, der gør brug af fileSystemObject, bliver kaldt.

Vedr. try/catch, så kan det, jeg skrev før, nok misforstås  =)

try/catch er en ganske udmærket løsning, når man ellers vil udløse en fejl - som f.eks. ved instantieringen af et AX-objekt, der muligvis ikke eksisterer på den pågældende maskine. Det findes der ikke andre muligheder for at teste i JScript.

Der, hvor man normalt regner try/catch for skidt kodestil, er, hvor man vil teste på en metode eller property - eller om et HTML element eksisterer i DOM'en eller hukommelsen. I sådanne tilfælde bør man i stedet bruge en alm. if-betingelse.

Grunden er, at alle fejl, der måtte opstå mellem try-delens klammer, undertrykkes. Hvis ikke der tjekkes grundigt på error objektet, som sendes til catch funktionen, er der altså ikke styr på ret meget.
Så er det bedre at indsnævre til at spørge om præcis den ene ting, man vil vide  ;o)