Hvordan opretter jeg 2 trådløse netværk på en Internetforbindelse
Jeg står med et lille problem. Min mor har fået et kontor i en renoveret staldbygning der ligger så langt væk fra stuehuset at vores trådløse netværk ikke rækker helt derover. I stuehuset har vi en normal trådløs router som fungerer fint. Lige nu er hun på nettet gennem et kabel fra den trådløse router i stuehuset. Planen er at der skal etableres trådløst netværk i kontoret men det skal ikke være på bekostning af det trådløse netværk i stuehuset. Begge de trådløse netværk skal automatisk uddelegere ip’er. Jeg er villig til at gå ud og købe nye routere og hvad der ellers skal til, det skal bare helst ikke være en alt for dyr løsning.Så mit spørgsmål er: hvordan får jeg sat et trådløst netværk op i kontoret?