BackUp af computere - automatisk
Hej,Er der nogen af jer der har erfaringer med automatisk back up?
Kæresten og jeg har hver vores PC på trådløst net. Det vi ønsker er automatisk, realtime (eller næsten da), backup af vores dokumenter, billeder osv. så det bliver gemt på en harddisk som er placeret udenfor PC'erne. Og helst så det ikke mærkes nævneværdigt når vi ellers bruger nettet. Vi henter sjældent de store filer, mest mail og alm. surf. Der må også gerne være mulighed for let at tilslutte endnu en ekstern HD som kan gemmes et andet sted end den normale backup-løsning som kan gemmes væk i tilfælde af tyveri/brand osv. Backup af operativsystem osv. er ikke et krav.
Der må også gerne være mulighed for tilslutning af dobbeltdisk så data er gemt på 2 paralelle HD. Ikke et ufravigeligt krav, da jeg stadig påtænker indimellem at tage backup på ekstern HD.
Hvis det er nødvendigt for den samlede løsning og oplevelse investerer jeg gerne i en router af N-typen. Og et generelt spørgsmål i den forbindelse, kan en N-router køre N- og G-standard på samme tid, eller bliver nettet trukket ned til den laveste tilsluttede standard?? (Har også hver en iPhone som vist kører G-standard tror jeg)
Det må gerne være "fremtidssikret" til brug med Apple, da vores næste bærbare sikkert bliver Apple, men samtidigt skal arbejdsPC'en kunne tilsluttes.
Jeg er lidt lun på denne: http://www.apple.com/dk/timecapsule/ men virker det med PC. Og der er en del negative anmeldelser mest mht. hastigheden. Er der nogen der har prøvet om det virker??
Der er også noget som dette: http://www.synology.com/enu/solutions/bkp_office.php, men virker det?
P.S. Spm. er også stillet på andet forum, men har ikke fået svar.