Skidt og støv
Jeg har en Dell Dimension 8400, der har virket upåklageligt i 4-5 år. På det seneste er den begyndt at brumme voldsomt, når jeg tænder den.Lyden kommer fra den øverste blæser i kabinettet (jeg tror da, at det er en blæser...).
Når jeg kigger ind på bagsiden af kabinettet, kan jeg se, at der er møg-beskidt over alt derinde. Det vil jeg gerne gøre noget ved.
Men hele moletjavsen er gemt bag et gitter, som jeg ikke umiddelbart kan få af. Der er nogle skruer og nitter, der holder sammen på det hele. Og det ser ikke ud til. at det er beregnet til at tage af.
Jeg er bange for, at jeg aldrig får sat det sammen igen, hvis jeg først går hårdt til værks og tager skruer og nitter ud.
Jeg har prøvet at støvsuge, men skidtet sidder fast som var det groet fast.
Hvad kan jeg gøre?
