Åbne billeder i photoeditor
Jeg har alle dage siden 1999 brugt Microsoft Photo Editor (MPE)til at åbne og behandle billeder med. Jeg fik programmet med office 97, og det har fulgt og støttet mig gennem både win98 og winXP samt Office 97 og 2003.Nu har jeg været nødsaget til at skifte pc og er mildest talt tvunget til at bruge Vista - meget mod min vilje.
Jeg har så fundet Microsoft Photo Editor på nettet og downloadet den derfra (gad ikke lige hente discen med 97 på). Før nu har jeg nemlig bare installeret det fra discen office 97.
Når jeg åbner billeder, åbner den som standard med NeroPhotoSnap Viewer. Når jeg åbner MPE og vælger at åbne et billede derfra, kan de fint vise billedet. Men når jeg højreklikker på et billede, vælger Åbn med... så burde jeg kunne vælge det program under gennemse, som jeg vil have at alle billeder skal åbnes med som standard. Jeg kan også fint finde MPE under gennemse, men den sætter bare ikke programmet ind på listen. Der sker ikke noget og programmet kommer ikke frem.
Er der noget i Vista jeg ikke kender til ? Tror faktisk jeg er den eneste der bruger det program i den version efterhånden, for synes det er svært at få hjælp til lige det program.
