Teknologier ifht. hjemmeside sammensætning
Hej,Jeg er ny herinde, og kommer for at spørge om hjælp - beklager hvis det ikke er i css-afdelingen jeg burde poste dette, men ret mig gerne hvis det er tilfældet. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal sammensætte min hjemmeside. Jeg er nok lidt en nørd mht. it, og udfolder mig især inden for adobe pakken, men jeg er i tvivl om hvilke teknologier jeg skal bruge til at skabe mig en hjemmeside. På det punkt er jeg ret uerfaren. Jeg har læst mange tutorials på både css, html og flash gennem den sidste måneds tid , fordi jeg var så meget i tvivl om hvilken teknologi jeg skulle bruge til at opbygge hjemmesiden - nu regner jeg med at gøre det i en kombination.
Først lige lidt om hvad siden skal kunne. Siden skal være mit portfolio fra arkitektskolen/diverse jobs, et c.v., et foto-portfolio, et hvem-er-jeg/kontakt-mig og en "mini-notits-blog" der mere eller mindre kun er "et link, et foto og en ultra-kort tekst". Jeg lægger vægt på at siden skal kunne loades hurtigt og at den primært bare skal være en base, hvortil jeg kan tilføje nye undersider med nyt indhold, hvis det skulle blive nødvendigt fremover. Jeg har vedlagt en .zip-fil for at vise hvordan jeg forestiller mig den - i jpg's (jeg er photoshop nørd...) :)
http://peecee.dk/upload/view/143811 <-- filer med screenshots af hvordan jeg forestiller mig siden skulle se ud.
Umiddelbart har jeg fundet ud af at jeg gerne vil holde menu'en i flash. I øjeblikket er den ikke udviklet meget mht. animation (argumentationen for hvorfor det skal være flash), men der vil komme mere.
Indholdet kommer til at skifte mellem en lille boks med en web-flash-foto applikation og en masse andre emner.
Som i kan se på indholdet i zip-filen er siderne ret forskellige. Jeg forestiller mig at bruge frames til at undgå at brugeren skal loade alle dele af siden, hver gang et menupunkt vælges. Siderne med fotos kommer til at indeholde et hvidt baggrundsbilleder oven på den primære baggrund (de blå streger) med web-applikationen over. "About", de to "c.v."'er, "bloggen" og "projekter" kunne være i iframes så indholdet bliver inde i "indholdsvinduet" midt på siden. Jeg har også overvejet om de måske kunne være frames fra en wordpress blog - men jeg ved ikke om man kan sætte sådan en op så dens indhold kan bruges som undersider i et frameset. Bonus'en ved wordpress ville være muligheden for at bruge tags.
Spørgsmålet er nu;
Er der nogen umiddelbar grund til ikke at bruge frames og iframes, anden end at de ikke er særligt kompatible med browsere før ie5?
Er der nogen der kan fortælle mig om det med wordpress kan lade sig gøre, eller om jeg skal lade være med at sætte mig ind i det?
Venlig hilsen,
Esben M.S. Jensen
http://peecee.dk/upload/view/143811 <-- filer med screenshots af hvordan jeg forestiller mig siden skulle se ud.
