21. december 2008 - 10:52Der er
25 kommentarer og 1 løsning
fjernelse af fabrikslåst harddisk
Jeg var inde og kigge og læse om en som har samme bærbar som min. Acer Extensa 5220 med windows vista. Som gerne vil installere Windows xp istedet for Windows vista. Jeg brænder for at skifte Windows vista ud og installere Windows xp på min bærbare. Harddisken er fabrikslåst. Jeg installerede Windows xp uden at det lykkedes og bærbaren kan ikke se harddisken. Jeg går ind på acer's hjemmeside for at få fat på nogle drivere, men kan ikke finde ud af hvad jeg skal vælge "ms windows xp" driver eller "ms windows vista". Ved ikke hvordan jeg skal begynde eller hvordan jeg skal starte med først?
Fabrikslåste harddiske findes ikke. Windows XP er et meget gammelt operativsystem og problemet er helt sikkert at det mangler en driver til din harddisk. Du skal som udgangspunkt mindst have en skive med Windows XP Sp2 for at installere det på en nyere harddisk (SATA). Har du det?
Jeg vil prøve med at gå ind i bios og disable AHCI, derefter vil jeg starte med at slette min harddisk ved at bruge killdisk, og vil installere Windows xp. Men skal jeg efter installationen finde drivere og installere dem? Nu hvor bærbaren er købt som ny og var installeret med windows vista
Du behøver ikke en killdisk, medmindre den er virusinficeret. Blot en almindelig format, og det kan din XP. Driverne skal du naturligvis også bruge. de ligger hos Acer.
rdc p2: skal jeg installere xp først og derefter driverne? Men når jeg har installeret xp og går ind og henter driverne, skal jeg vælge "ms Windows xp" eller "ms Windows vista" driver?
Jeg ville hente driverne og lægge dem på en cd. men ellers hent dem når xp er installeret. HUSK SIKKERHEDEN!!!! installer en sikkerhedspakke, minimum antivirus. ellers det du har. husk også at notere alle nøgler til dine programmer.
Der er intet problem i at have internetforbindelse på computeren så længe indgående forbindelser ikke er mulige (standardopsætning i alle routere med NAT)
Rigtigt, så er der arbejde med at fjerne skidtet. for dem der kan og vil det. Det tager ca 20 sec at få en maskine uden sikkerhed inficeret. Også bag en standard NAT router. Så fortsæt. en teknikker koster kun ca 800, + moms. pr. time.
Jeg prøvede at installere Windows xp men uden succes. den kunne ikke finde nogen harddisk. Jeg startede bærbaren op og trykkede f2, den kom ind til setup. Jeg gik ind til Advanced men der stod ikke noget med AHCI. Prøvede osse at finde noget med IDE compatible, men jeg fandt ikke noget. Jeg går ud fra at f2 (setup) er BIOS'en eller har jeg gjort noget galt?
jeg går ind i bios'en. Øverst står der Phoenix TrustedCore (tm) Setup Utility. den første står der "Information" den næste "Main" under Main står der Quiet Boot som er Enabled. Network Boot Enabled. F12 Boot Menu Disabled. D2D Recovery Enabled. Efter Main Kommer Advanced og under Advanced står der Infrared Port Enabled og ASF Configuration. og efter Advanced kommer Security Hvor alt står clear og sidst står der Password on Boot Disabled. efter Security kommer Boot og den sidste Exit. Jeg finder ikke noget som hedder native. Men jeg tænkte på at tage Harddisken ud og smide den ud og købe mig en ny Harddisk istedet, men er bange for at jeg får samme problem
INGEN INTERNETFORBINDELSE UNDER INSTALLATIONEN AF WINDOWS XP. først når du har installeret en god firewall og antivirus scanner kan du slutte internettet til.
På en aspire, kan man gå ind under main, der er et punkt der hedder sata mode Der kan man stille den til ide mode, så kan man installere xp. man kommer ind i bios ved at trykke f2 når maskinen starter.
Det lykkedes mig nu at installere windows xp på min bærbare. Men fik et problem. Jeg var inde på enhedshåndtering og der står spørgsmålstegn/udråbstegn på masselagringscontroller, jeg prøvede at opdatere den men den kunne ikke findes. Jeg gik til acers hjemmeside for at hente driveren "cardreader" jeg prøvede at udpakke mappen men fik en meddelelse at filen var beskadiget. hvad skal jeg gøre?
Du må prøve at hente filen igen, lidt senere. Og du skal nok acceptere, at nogle ting ikke virker under xp, fordi der ikke er skrevet drivere til det. Ellers kan du prøve at finde ud af hvilken producent der har leveret de enkelte dele, og prøve at hente deres drivere, hvis de har lavet nogle.
Jeg kan se at jeg mangler at uddele point, det med at vælge er svært. Jeg fik bærbaren til at virke og nu kører den på Windows xp. Jeg vil gerne bede om at en af jer smide et svar, så jeg kan give point, men mange tak for hjælpen allesammen
Jeg kontaktede acer support, og bad om hjælp til at finde de rigtige driver, men de vidste ikke og kunne ikke hjælpe, derefter fik jeg et svar at jeg skulle hente alle driver fra deres side, og jeg prøvede mig frem med at installere driverne en efter hinanden og nu lykkedes det, men det er rigtigt at nogle af driverne ikke virker til xp og derfor lod jeg bare være med at installere driver der ikke virker til xp.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.