07. marts 2009 - 17:55Der er
3 kommentarer og 1 løsning
Trådløs Router
Hej alle Et naivt spørgsmål Hvad forskel er der på en 54 Mpbs og en 300 Mpbs trådløs Router ? og vil der være nogen forskel i forbindelse med et simpelt hjemmenetværk bestående af 2 bærbare og en printer ? Netforbindelsen er på 4096/512 På forhånd tak for svar/kommentarer vh /ib (PS håber ikke spørgsmålet er oprettet flere gange. Jeg har måttet gentage på grund af manglende kategorivalg )
svært spørgsmål, da de standarder der findes, er lidt diffuse.
eksempel, 54Mbit = 802.11g standarden. 300Mbit = PreN / DraftN (da standarden ikke er endelig godkendt).
G netværk findes i et utal af forbedret versioner (SuperG, Afterburner, RangeMax, Nitro, Xpress etc). og producenterne har ofte deres eget navn for hver af teknologierne, selvom der er relative få der leverer chipsæt til routere.
Det som er hele finten er at med alle de udvidelser, så er der nogle af teknikkerne (fx. at man komprimerer data bedre) der virker med flere netkort, hvor andre (fx man bruger et bredere frekvens bånd) kræver at både router og netkort understøtter det.
DraftN (ofte markedsført som alt fra 150-450Mbit) har mange af de teknikker inkluderet mere stringent. Samtidig har de det der hedder MiMo , dvs. at den bruger flere (interne) antenner til at sende og modtage for at forbedre rækkevidden betragtelig. (Finten er også at jo lavere rækkevidde SAMT signal kvalitet, så sættes hastigheden ned for at bibeholde forbindelsen, så selvom der står 54Mbit nede ved det trådløse netkort i Windows, kan hastigheden reelt være 0,5 Mbit).
DraftN er bagudkompatibel med 802.11g, så selvom dit netkort ikke understøtter DraftN vil det stadig virke. Du vil bare ikke få samme fordel ud af det. Hvis det understøtter DraftN, kan det være at den kun understøtter nogle af de forbedret features.
Jeg ville klart gå efter DraftN / PreN da prismæssigt er der ikke meget at vinde ved at vælge 54Mbit. jeg vil dog ikke udelukkende kigge på Mbit/s, da det er teoretiske hastigheder.
Du kan evt. kigge på smallnetbuilder.com - de har mange tests af trådløse routere.
Jeg har skiftet min 54Mbit router ud med en DraftN - og jeg har langt bedre signal, bedre hastighed (nu kan jeg sidde i haven) - også selvom jeg ikke har et draftN netkort i min bærbar..
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.