Er det min psu eller andet?
Davs eksperter!Jeg har for godt et år siden købt en ret billig pc, den har jeg så lagt en smule mere på hvor det var nødvendigt. Jeg er en blanding mellem casual og små-hardcore gamer. Da jeg fik en ny LCD monitor til computeren gik det op for mig at jeg også skulle købe et nyt grafikkort. Det gik godt til at starte med; Havde kun lidt bøvl med drivers, men det gik hurtigt over.
Pludselig dog, nogle dage senere gik computeren bare ud midt i det hele. Det kunne jeg ikke lade være med at undre mig over, men da det ikke skete igen glemte jeg det. Godt en uge efter skete det dog igen, og efter det, hyppigere igen og igen. Jeg er så heldig at kende et par mennesker der har forstand på det her stads, i hvert fald lidt. De mente at det muligvis kunne være mit grafikkort der blev for varmt, overophedede tower'et og det endte så med at computeren lukkede. Jeg fik at vide, at for at teste dette på en simpel måde skulle jeg røre heat sink'en efter computeren var gået død. Hvis den var meget varm, var svaret dér. Det viste sig selvfølgelig at det ikke var problemet.
Efter en lang tid med konstante afbrydelser i spil blev jeg godt træt af det, og fik mig en lang snak med en af de kloge venner. Det viste sig, at der kunne være en risiko for at det var min strømforsyning, der var for dårlig til at køre grafikkortet. Jeg fik at vide at der skulle en PSU til der mindst var på 300w for at klarer det, og 400w ville bestemt ikke være en dårlig ting. Det viste sig sjovt nok at det var en Micro atx 230w psu. Jeg fik at vide at for at forbygge dette skulle jeg prøve at tage siden af min case af for at hjælpe nedkølingen. Efter jeg havde gjort dette, blev den dog stadig dårligere (fik dog længere tid at køre på, som om den havde fået nye kræfter). Nu har jeg også en rimelig stor ventilator kørende som hjælper en hel del, men jeg er efterhånden nødt til at køre på max power for at kunne overleve i mere end en time uden pludselig shutdown.
Lige for at nævne det mente den ene ven at psu'en højst sandsynligt blev dårligere for hver gang den overophedede, og derfor blev det værre og værre. Grunden til jeg spørger her er for at få det bekræftet, eller få en anden grund, så jeg ved hvad jeg skal gøre.
Quick facts:
230w matx strømforsyning
ATI Radeon HD3650 grafikkort.
Jeg kan garantere for at det ikke er en ram fejl, som jeg også har fået at vide det kan være. Jeg kan også fortælle at grafikkortet ville være tæt på det bedste min computer kunne køre, og at alt var taget i betragtning, lige på nær min PSU.
