Jeg har firmaopkopling hjemme - TDC - og firmapc. Nu vil jeg gerne have min egen bærbare med trådløst internet i huset. Er der en eller anden konflikt, som jeg skal være opmærksom på? Kan jeg bare installere en ny opkopling med trådløst?
-og hvilken bærbare er god pt til mit brug: alm netbrug og lidt musik og spil.
Umiddelbart burde der ikke opstå nogle konflikter ved at smide din egen computer på netværket. Du skal dog være opmærksom på at hvis du sætter dine to computere til at kunne dele filer med hinanden, kan der være en risiko for at de kan smitte hinanden hvis den ene skulle få virus. Så jeg vil anbefale at du ikke sætter din arbejdscomputer op til det.
Mht. til hvilken bærbar der passer til dine behov, så kan næsten alle nemt følge med til at surfe på nettet og høre musik. Det er når man gerne vil spille på den at man skal til at se sig lidt for.
Systemkravene kan variere alt efter hvilke spil vi snakker om. Men som udgangspunkt vil jeg sige at du ikke skal under 2 GHz DualCore, 2 GB ram. Og så vælg en med et eksternt grafikkort. Det koster noget mere, men er nødvendigt da de integrerede grafikkort sjældent kan følge med til ret meget mere end at spille 7-kabale.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.