Avatar billede thornstar Nybegynder
29. april 2009 - 20:25 Der er 8 kommentarer

Genkendelse af Maxtor 5000 ekstern harddisk

Hej Eksperter,

Jeg har netop formateret min IBM T41p med standardstyresystem windows XP Prof. Jeg har opdateret den med Service Pack 2 + 3 til XP, samt installeret diverse ekstra drivere fra IBM's download funktion. Så nu spiller det meste efter hånden.

Jeg har dog stadig to problemer som jeg tror hænger lidt sammen.

1. At den funktion som hedder "Tilføj Hardware" virker til at være låst. Så når man prøver at starte denne funktion kommer der en besked frem som siger at jeg kun kan installere én ting ad gangen. Det er lige meget hvornår jeg forsøger at starte denne funktion. Plugger jeg noget nyt hardware i, kommer den heller ikke frem og siger at den har fundet nyt hardware for derefter at installere de nødvendige drivere

2. Dette bringer mig samtidig til mit andet problem som er at jeg ikke kan få adgang til min eksterne harddisk. Jeg kan se harddisken inde i enhedshåndtering, men ikke finde den som et drev. Jeg har forsøgt at installere driveren fra Maxtors hjemmeside, men det har kun gjort at jeg nu kan få lov til at "fjerne lagerenheden sikkert fra systemet"

Problemet er at min backup på mange GB ligger på harddisken, hvilket gerne skulle tilbage på computeren. Jeg håber på en løsning der kan løse begge problemer - ved ikke om de hænger sammen. Ellers må jeg oprette et ekstra spørgsmål med nye point.

Bedste hilsner,
Christian
Avatar billede off-line Nybegynder
29. april 2009 - 21:42 #1
Prøv at se efter disken i DISKHÅNDTERING. Se hvad der står om
den, og om den har et drevbogstav. Har den ikke et bogstav, så
giv den et, med højreklik med musen.
Avatar billede off-line Nybegynder
02. maj 2009 - 23:28 #2
Respons fra spørger?
Avatar billede thornstar Nybegynder
03. maj 2009 - 07:30 #3
Hej,

Beklager det sene svar og tak for hjælpen.

Jeg har forsøgt at gøre som du skriver ovenfor. Jeg får lov at tildele drevet et bogstav, men jeg kan stadig ikke finde den under "Denne Computer". Jeg fandt så ud af at jeg kunne åbne en browser med drevet via diskhåndtering. Men det bliver lidt omstændigt hvis man skal gøre det hver gang.

Jeg mangler måske bare en lille detalje for at det lykkedes.

Mvh.
Christian
Avatar billede off-line Nybegynder
03. maj 2009 - 11:53 #4
"Jeg fandt så ud af at jeg kunne åbne en browser med drevet via diskhåndtering."
Det forstår jeg ikke rigtig. Står der i Diskhåndtering, at disken
er i orden, eller står der noget andet?
Avatar billede thornstar Nybegynder
04. maj 2009 - 11:54 #5
Der står at den er "i orden(aktiv)". Når jeg har givet drevet et bogstav kan jeg så åbne drevet ved at højreklikke på drevet og sige Åben. Den åbner så i explorer, men uden nogen sti i adressefeltet.
Avatar billede off-line Nybegynder
04. maj 2009 - 12:24 #6
Ok du kan altså stadig ikke se din eksterne i Denne computer,
men kun i Diskhåndtering. Og der kan du åbne den med højreklik -
åben. Sammenholdt med dit første problem, lyder det som om, at
der er fejl i installationen af windows. Det kan du slås med
konstant. Jeg ville selv, i en sådan situation, "bide i det sure
æble" og lave en nyinstallation.
Men du kan jo også, som du selv skriver, åbne et nyt spørgsmål.
Avatar billede thornstar Nybegynder
04. maj 2009 - 13:01 #7
Okay - Det er godt nok at bide i det sure æble. Men har fundet ud at computeren også hakker godt og grundigt, så det kan godt tyde på at der er noget som er gået galt under installation.
Avatar billede off-line Nybegynder
04. maj 2009 - 13:15 #8
Ja du kan jo godt, fra Kommandopromten, køre en CHKDSK /r/f
som retter fej og genopretter læselige data, mem jeg tvivler på,
det hjælper. Men hvis du prøver, så læg mærke til mellemrummet
ved / Det kræver genstart af computeren. Her skriver du selvfølgelig "J"
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester