Avatar billede mette-j Nybegynder
16. september 2009 - 10:56 Der er 3 kommentarer og
1 løsning

Nummerering af overskrift i sidehoved

Jeg skal lave et dokument med nummererede overskrifter (I Word 2007), hvor Niveau 1 bruges i sidehovederne, og hvor Niveau 2 og 3 skal anvendes i resten af dokumentet. Jeg kan dog ikke få Niveau 2 og 3 til at fortsætte nummereringen (de bruger konsekvent kapitel 1, fordi de ikke "læser" kapitelnummeret i sidehovedet) når Niveau 1 står i sidehovedet, og kunne i denne forbindelse godt bruge noget hjælp.

Jeg kan se på andre spørgsmål/svar at det bliver anbefalet at bruge StyleRef, men har ingen erfaring med dette, og kunne derfor godt bruge en udpenslet "opskrift" hvis det er nødvendigt at bruge disse felter.

På forhånd tak!
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
16. september 2009 - 12:05 #1
Hvis du skal have Overskrift 1,2 og 3 til at virke rigtigt sammen, skal du bruge Overskrift 1 i selve dokuments hovedområde.

Du kan kun benytte StyleRef-felter til at "fange" tekst, som står i selve dokumentets hovedområde.

For at oprette et StyleRef felt, gå til det sted i sidehovedet (kunne også være sidefoden), hvor teksten skal indsættes og gør sådan:

1. Tast Ctrl+F9 for at indsætte et sæt feltklammer (kan ikke tastes på andre måder)..

2. Skriv følgende mellem klammerne:
StyleRef 1

Så ser feltet sådan ud:

{ StyleRef 1 }

3. Tast F9 for at opdatere feltet (hvis det ikke viser feltresultatet i stedet for koden, så tast Alt+F9).

Hvis du skal hente både nr. og tekst fra Overskrift 1, skal du indsætte 2 felter. Feltet med koden { StyleRef 1 } henter selve teksten. Et felt med koden { StyleRef 1 \n } vil hente nummeret. Hvis teksten f.eks. skal stå som "X Min overskrift", hvor X er nummeret, skal du have de to felter i sidehovedet stå sådan - med et mellemrum mellem felterne:
{ StyleRef 1 \n } { StyleRef 1 }

NB Du kan godt i stedet for 1-tallet benytte det fulde navn på typografierne, her:
{ StyleRef "Overskrift 1" }
men disse felter vil give fejl, hvis dokumentet benyttes på en computer med en anden Word-version end dansk, hvor overskrifts-typografierne hedder noget andet (f.eks. "Heading 1" i engelsk version).
Avatar billede mette-j Nybegynder
16. september 2009 - 12:31 #2
Hej lene!

Tak for forslag - det var desværre bare ikke en del af min plan at det ikke kunne lade sig gøre! Men tror jeg kan komme uden om problemet ved at skrive Overskrift 1 i hovedområdet med hvid så man jo ikke kan se det, og så bruge StyleRef i sidehovedet.

Er der en måde til at lave om i skrifttype/str der kommer når man bruger StyleRef (kan godt sidde og gøre det ved hver enkelt, men da skrifttypen skal være ens i alle sidehoveder, ville det være nemmere hvis man kunne lave om på "standarden"...)?
Avatar billede mette-j Nybegynder
16. september 2009 - 14:56 #3
Er ny bruger, så forstår mig ikke helt på systemet her, men kan også se du skal skrive en besked som svar herinde, for at du får pointene, så det må du hellere gøre også ;o)
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
16. september 2009 - 15:54 #4
Teksten i dit StyleRef-felt kommer til at stå med den typografi, som er i brug, der hvor feltet indsættes. Da du indsætter feltet i sidehovedet, er det sandsynligvis typografien "Sidehoved", der er i brug - og som med alle andre typografier, kan du tilpasse definitionen af "Sidehoved", så den ser ud, præcis som du vil have den. Du kan også bruge en anden typografi end Sidehoved - sørg bare for, at typografien i sig selv er defineret, så den ser ud, som du vil have den.

(Jeg har lavet dette som et svar...)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester