Hej alle. Jeg har fået en ny type TDC box. Den fungerer både som router og switch. Efter teknikerens udsagn skulle den have selvkonfigurerende porte. Mit problem er at jeg ikke kan printe og være på nettet samtidig. Hvad skal jeg gøre for at løse problemet...? Min printer er en HP4550N colorlaser som bliver koblet direkte i boxen på samme måde som PC´en - med RJ45 stik. TDC boksen er af mærket Sagem... den nyeste af slagsen som indeholder modem, router, switch, firewall, bredbåndstelefoni samt trådløst net. Min bredbåndsforbindelse er en 10 Mbit. Kan nogen skære det ud i pap for mig...? ;o)
Du går ind i kontrolpanelet og finder printere der. Find din HP4550N der og højreklik på den og vælg slet.
Når der ikke er flere tilfælde af HP4550N under Printere, installerer du en ny printer ved at bruge guiden tilføj printer.
Printeren skal være koblet til en LAN port på routeren, og den skal være tændt.
På den samme dialogboks Printere fra kontrolpanelet højreklikker du i boksen hvor der ikke står noget, og vælger tilføj printer. Da det er en netværksprinter, vælger du selvfølgelig dette, og følger blot guiden. Du skal selvfølgelig have driveren klar til printeren, og der kan være en fordel at hente en ny og frisk version på HP hjemmeside, som du udpakker og ligger i en mappe på "skrivebordet" inden du går i gang.
Når den er installeret, kan du højreklikke på den nyinstallerede printer, og vælg egenskaber. Der kan du udskrive en testside. Kommer denne testside ud af printeren, så skulle den være i orden-
Kom det til at fungere? Jeg har også en 4550N, og det er jo ikke den nyeste netværks-farve-laser-printer i verden. Den bør principielt have fast IP-adresse, og den slags skal sættes op. Det kan gøres i printer eller i router.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.