Geostationær

Fordi en sattelit skal bevaege sig med en bestemt hastighed for at blive i en bane uden paa den ene side at falde ned og uden paa den anden side at flyve vaek.  Taenk paa naar du binder en sten i en snor og snurrer den rundt.  Taet paa jorden skal sattellitten flyve hurtigere end jordens omdrejingshastighed og langt fra jorden skal den flyve langsommere end jordens omdrejingshastighed.  I den geostationaere bane, cirka 30000 km fra jorden tror jeg, er omdrejningshastigheden lig med jordens omdrejningshastighed

...hvilket vil sige at sattellitten, set fra jorden, bliver staaende i en position saa man kan ramme den med sine signaler.

Jo men hvorfor kan en satellit ikke være stationær over Danmark?

35 786 km oppe fandt jeg ud af.  Der er (fandt jeg ud af) to begreper:  (1) En geosynkron bane hvor en satellig drejer rundt en gang hvert doegn.  Hvis en sattelit fulgte en geosynkron bane fra Nordpolen  ned over Danmark videre over Ekvator til Sydpolen og saa op paa "bagsiden" af jorden til den naaede Nordpolen igen saa ville den, i princippet, passere Danmark paa samme tidspunkt hver doegn.  (2)  Hvis man i stedet "laegger sattellit-banen ned" saa den foelger Ekvator saa foelger sattellitten saa er dens bane den samme som jordens omdrejningsbane saaledes at den staar stille over et bestempt punkt.  Den geosynkrone bane over Ekvator er saaledes den Geostationaere bane.

Undskyld hvis jeg er lidt "tung"

Hvad er det ved ækvator som giver denne mulighed. Jordens rotation?

En satellit er vel ligeglad med jorden omdrejning.

Jeg lavede et indlaeg i aftes, men det synes at vaere forsvundet.  Jeg proever igen:

En sattellit er geostationaer, forbliver over et punkt paa jorden, hvis sattellittens og jordens omdrejningshastighed OG omdrejningsretning er ens.

Forestil dig en globus hvor bredtegraderne er tegnet ind.  Jordens omdrejningsretning er den samme ved Ekvator og ved alle bredtegraderne, for eksempel 55 grader nord gennem Danmark, men eftersom den 55ste bredtegrad er kortere end Ekvator er omdrejningshastigheden mindr.  En dansker bevaeger omkring jorden parallelt med men langsommere end en kongoleser, og en eskimo paa Nordpolen drejer sig bare om sin egen akse.

Forestil dig saa en sattelitbane som et toendebaand med en noget stoerre diameter end globussens diameter.  Man kan ikke faa en sattelit til at foelge den 55ste bredtegrad, den skal hele vejen omkring jorden.  Du kan holde toendebaandet, sattellitbanen, saaledes at det er parallelt med Ekvator eller saaledes saa det gaar udenom polerne eller paa skraa saa det hoejeste punkt er ud for 55 grader nord og det laveste punkt ud for 55 grader syd.  Sattellitten vil i alle banerne bevaege sig med den samme hastighed, nemlig en gang rundt i doegnet, men kun i banen der er parallel med Ekvator vil den ogsaa bevaege sig i samme retning.

jape44, du blev stum - jeg haaber ikke at jeg forvirrede dig fuldstaendigt.  Jeg tillader mig at poste dette som et svar idet jeg mener at have besvaret dit spoergsmaal.  (For at vaee aerlig havde jeg aldrig selv taenkt over det, jeg fandt ud af svaret (at sattellitten skal have samme hastighed og samme retning som jordens rotation for at vaere geostationaer, ellers er den bare geosynkron) vee at arbejde med dine spoergsmaal.

Jo du skal da helt klart have points.

Jeg læste dine indlæg omkring 8 gange uden at blive klogere :-)
Ikke fordi at det du skriver er forkert, men der er stadig ét eller andet jeg mangler for at forstå hvorfor en satellit ikke kan være stationeret lodret over Danmark eller for den sags skyld over Nordpolen.

Jeg er med på at en satellit har en vægt og skal derfor have en afstand til jorden, og selvfølgelig dreje med rundt så vægten bliver ophævet og den ikke falder ned. 

Nååå! nu faldt 10øren :-) Ha Ha!!

Satellitten skal jo have en hastighed som ophæver dens vægt, den er jo ikke vægtløs bare fordi den er ude i rummet DOH!

En GPS eller spion satellit kompensere for dette ved at drøne rund om jorden i en lav bane.

Og for at stå helt stille over et punkt, skal den jo have same hastighed som jordens rotation og dermed over ækvator.

Sidste kommentar:  Sattelitten kan ogsaa droene rundt om polerne med samme HASTIGHED som jordens rotation nemlig en gang i doegnet, men i saa tilfaelde foelger den ikke samme RETNING som jordens rotation og flytter sig derfor set fra jorden.