15. juli 2001 - 16:22Der er
10 kommentarer og 1 løsning
Fjerne mulighed for at passere logon med Escape eller Enter
I Windows 98 mener jeg, at det skulle være muligt, at foretage en ændring i registreringsdatabasen således at man ikke længere kan passere logon-scriptet uden gyldig adgangskode. Jeg mener, at det er noget med \"ValidateLogon\" et eller andet sted i registreringsdatabasen. Hvis man ikke laver denne spærring kan man blot trykke escape eller enter for at passere logon-scriptet.
Er der nogen som ved hvilke ændringer som skal foretages i registreringsdatabasen og i så fald hvordan man skal gøre det og hvorhenne man skal gøre det???
I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.
Dit forslag virker faktisk lidt for godt!! Du får da også pointene, hvis du kan hjælpe mig yderligere med nedenstående.
Når jeg foretager ændringen i registreringsdatabasen kan jeg slet ikke få adgang til min computer, fordi jeg får at vide at adgangskoden er forkert.
Jeg har derfor været nødt til at gendanne regedit for atter at få adgang til Windows.
Jeg tror fejlen skyldes, at den adgangskode, som jeg har været inde at sætte som min adgang til Windows er skrevet det forkerte sted. Da jeg skulle vælge min adgangskode gik jeg ind i \"Kontrolpanel\" og derefter \"Brugere\". Her angav jeg min adgangskode, og det virker åbenbart ikke.
Er der mon et sted i regedit, hvor man kan definere hvilken adgangskode, som man ønsker at anvende for at få adgang til Windows??
Mit logon-script bliver med ændringen i registreringsdatabasen desuden også ændret således at den fra kun at indeholde \"brugernavn\" og \"adgangskode\" nu også indeholder et felt som hedder \"Domæne\".
Hvorfor skal der nu pludselig være et domæne?? Det er vist ikke nødvendig i mit tilfælde hvor jeg kun har min egen computer. Jeg ønsker blot som hidtil, at have et logonscript bestående af \"Brugernavn\" og \"Adgangskode\", men jeg vil som sagt gerne fjerne muligheden for passere dette blot ved at trykke Escape eller Enter.
Kan jeg ikke ændre i regedit således at mit logon-script ikke kommer til at indeholde et felt som hedder \"Domæne\"??
Okayer, det glemte jeg måske at sige. Den løsning jeg kom med, sørger netop for at du bliver tjekket af en domæneserver for at du kan blive godkendt. Det var måske lidt vigtigt, lige at få nævnt. :-) Sorry.
Men såfremt du ikke kan blive godkendt af en domæneserver, så tror jeg umiddelbart ikke at der er nogen mulighed. Ihvertfald ikke hvad jeg har hørt om. Så jeg tror desværre at du må stille dig tilfreds med den begrænsede sikkerhed som Windows-styresystemet giver. Den løsning jeg har angivet kan ikke bruges i dit tilfælde, dog virker den straks meget bedre når et domæne kan tjekke adgangskode/brugernavnet. Beklager...
Jeg tror ikke du har helt ret <prodic>, fordi jeg fik det til at virke på min computer for et stykke tid siden. Siden hen har jeg formatteret harddisken.
Dengang det virkede mener jeg imidlertid, at jeg også var inde og indføje den samme værdi \"MustBeValidated\" men det var et andet sted i registreringsdatabasen på en streng meget længere nede i regedit. Det var noget som jeg læste om skulle være muligt i pc-world, og nu kan jeg huske hvilket blad som jeg læste det i.
Er der nogen som kender en anden metode at gøre det på end den, som prodic nævner ovenfor???
Sandfeld->Kan du huske hvilket nummer af PC world det var i, så har jeg mulighed for at tjekke det og give dig løsningen. Har bladene fra det det sidste års tid eller deromkring.
Er ikke sikker, på om den ikke også går på Netværks-løsningen, men den skulle virke. Selvom den er lidt omfattende, med mindre det er en nye PC. Men efter hvad jeg lige kan læse mig til, så skulle den kunne bruges uden at være i Netværk.
Det er muligt at man kan gøre sådan som der bliver skrevet om i det link, som du henviser til herover. Engelsk er imidlertid ikke min stærke side, og jeg kan derfor ikke forstå hvad det er man skal gøre.
Det vil derfor absolut være bedre for mig, hvis du kan finde det nummer af pc-world, hvor det står i.
Jeg vil tro det har været tilbage i enten 98 eller 99 i \"boksboksen\" bagerst i bladet (eller hvad det nu er det hedder).
Hvis du kan fortælle mig hvilket blad, som jeg kan finde dette i, så tror jeg pointene er hjemme.
Sandfeld->Hvis det er tilbage i 98/99 så må jeg melde pas. Så langt tilbage har jeg ikke i kronologisk orden, og tvivler på at jeg har netop købt det blad hvori det står i løssalg. Beklager.
Nå ja, og det symbolske beløb man plejer at uddele som tak for hjælpen, det glemte du lige. Desuden har jeg løst dit problem, har givet dig en engelsk artikel omkring emnet. Så er det bare en skam at du ikke tog dig tid til at få den oversat/læst. Engelsk er nu engang et ret godt sprog at kunne.
Hvis ovenstående lyder lidt negativt, så er det nok voldsommere end det er ment.
Man kunne indsætte følgnde kode i autoexec.bat eller winstart.bat for at gøre det umuligt at komme ind på computeren medmindre man kender koden (i det her eksempel "PINE") @Echo off :stage1 Choice /n /c:1234567890ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZ If errorlevel 27 goto Stage1 If errorlevel 26 goto Stage2 If errorlevel 1 goto Stage1 :Stage2 Choice /n /c:1234567890ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZ If errorlevel 20 goto Stage1 If errorlevel 19 goto Stage3 If Errorlevel 1 goto Stage1 :Stage3 Choice /n /c:1234567890ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZ If errorlevel 25 goto Stage1 If errorlevel 24 goto Stage4 If Errorlevel 1 goto Stage1 :Stage4 Choice /n /c:1234567890ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZ If errorlevel 16 goto Stage1 If errorlevel 15 goto End If Errorlevel 1 goto Stage1 :End Echo Kodeordet "PINE" godkendt Pause cls rem copyright Bjarke Koch-Larsen ;)
Koden vil blive ved med at loope indtil man skriver de fire bogstaver p-i-n-e lige efter hindanden...
Hvis man kender lidt til batch-sproget tager det ikke lang tid at gennemskue princippet og skabe andre koder...
Og hvis man vil gøre det helt sikkert er det også en god idé at indsætte værdierne:
Bootkeys=0 Bootwarn=0
i filen msdos.sys som gør det umuligt at starte op i dos eller fejlsikret tilstand medmindre man har en startdiskette)...
Det nemmeste er selvfølgelig, at sætte en boot-kode på i BIOS'en i stedet, hvis man har mulighed for det...
(Jeg ved godt, at det her spørgsmål er et halvt år, og at det er afvist, men jeg stødte lige på det og tænkte, at der måske var andre der ku' bruge svaret til noget...)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.