22. december 2009 - 15:14Der er
9 kommentarer og 1 løsning
Hvis dokument aktiveres..
Måske et dumt spørgsmål. I excel er der under This workbook - workbook noget der heddder "Sheet activate", hvor man kan ligge en "handling". Findes der noget tilsvarende i Word?
Word-dokumenter har jo ikke umiddelbart noget, der modsvarer sheets i Excel, men ellers: ja, der er tilsvarende muligheder i Word. For hvert projekt i editoren findes ThisDocument. Hvis du åbner ThisDocument og vælger "Document" i listen øverst til venstre i editor-vinduet, vil du se mulighederne i listen til højre.
ok, men hvilken vil du foreslå, at jeg bruger, Når min userform er fremme i et åbent document og man lukker doc, kommer saveforrmen frem og skubber min userform væk. Hvis man annulerer saveformen kommer min userform ikke frem igen. Der er flere eksembler på at den forsvinder - ?.
Jeg kan nu se, at det var dig, der forleden spurgte om, hvordan du kunne bruge en UserForm i 2007 i stedet for en værktøjslinje (http://www.eksperten.dk/spm/895328). Hvis det er det projekt, du er i gang med, er mit råd det samme som sidst - at bruge en UserForm i den sammenhæng er en dårlig løsning - bl.a. fordi du så er nødt til at programmere en masse til at styre, hvilket dokument der er aktivt, om UserFormen er åben her eller der og meget mere.
Det med selv at lave en noget med ribbon kan også virke lidt uoverskueligt i første omgang. Og nej, jeg har ingen genveje til tilpasninger af ribbon.
Men som jeg skrev til dit andet spørgsmål, vil en værktøjslinje fra Word 2003 eller tidligere normalt uden problemer kunne bruges direkte i Word 2007, hvor den dukker op på fanen "Tilføjelsesprogrammer". Kan du ikke blot bruge den løsning?
Hvis du gemmer en skabelon (.dot, .dotx eller .dotm) i den mappe, der er defineret som Word's Start-mappe, bliver den automatisk indlæst som add-in (tilføjelsesprogram), og værktøjerne deri vil automatisk dukke op. Stien til Start-mappen findes via Office-knappen > Word-indstillinger > Avanceret > Filplaceringer.
Prøv at gemme din "gamle" skabelon med værktøjslinjen i Start-mappen, start Word og se på fanen Tilføjelsesprogrammer.
Jeg laver det på den "gamle måde", men det er ikke til dig, men helt ærligt er det, hvad man kalder udvikling. Jeg har stadig 2003 på en anden computer, så det er ikke et problem, men som prof. må du vel også undre dig?
Alle, der tidligere har lavet udvikling til Word, er stort set enige om, at ændringerne i Word 2007 (og for den sags skyld de andre Office-programmer) på det område er et kæmpe tilbageskridt. Det er absolut langt mere besværligt at lave tilpasninger, end det var tidligere. Jeg har selv brugt et utal af ekstra timer på den konto.
Da Microsoft undersøgte, hvor stor en del af brugerne, der laver tilpasninger, glemte de øjensynligt at tage højde for, at mange af os, der gør det, laver noget der måske bruges af tusindvis af brugere.
Det forlyder, at der er forbedringer på det punkt i Word 2010.
Jeg har også selv både 2003 og 2007 installeret, og jeg foretrækker generelt - også til alm. dokumentarbejde - 2003 for 2007. Jeg finder, at det er langt hurtigere at arbejde med til de fleste opgaver.
Fint - jeg troede jeg stod alene med det, Supertekst har også været involveret, så det er ikke en underkendelse af ham, men blot en bekræftigelse. Ligger du ikke et svar?
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.