Modem, Scientific Atlanta 2100.
På forsiden af mit modem er der fem lysdioder: "PC," "Cable," "Data send," "Data receive" og "Power."Lyset i "Cable" forsvinder. Jeg kan få det frem igen ved at slukke/tænde modemet. Modemet er normalt tændt, da det er forbundet med en router til IP-telefoni. Selv om lyset i "Cable" er væk, er forbindelsen til internettet der stadig.
Jeg har fået byttet mit modem, men det har ikke hjulpet. Min internetudbyder kan ikke sige, hvad der er galt. Kan I hjælpe?
