Personer, distributions-lister - Database-design
Hej,Jeg sidder og skal lave et mindre web-interface til NowSMS.
Meningen er at der skal være en telefon-bog som indeholder op til 3-400 numre.
Dertil skal der også være en slags grupper/distributions-lister, hvor alle i telefon-bogen skal kunne være medlem af ingen, eller flere af disse 'grupper'.
Grupperne skal kunne oprettes dynamisk, ligesåvel som personerne i databasen.
Nu sidder jeg så og spekulerer over hvordan jeg laver det smartest muligt, rent database-mæssigt.
Umiddelbart er mit bedste bud at have 3 tabeller.
- 1 som indeholder personernes navne, telefon-nummer, og et unikt ID.
- 1 som indeholder gruppe-navne samt et unikt gruppe-ID.
- Den tredje tabel indeholder så person ID og gruppe-ID.
På denne måde skal der dog være 8 rækker i den sidste tabel med for eks. mit bruger-id, hvis jeg ønsker at være medlem af 8 grupper.
Hvordan kan det laves smartere? Evt. så det kunne fungere i store database-miljøer?
Nu ved jeg godt at det på ingen måde vil være noget problem, da min database ikke bliver særlig stor alligevel - Men jeg vil gerne se om dette ikke er et af punkterne hvor jeg kan lære at gøre ting på en klogere måde. :)
