Nørgaard: Trump får fredspriser, NATO får kolde hænder, og McKinsey får sin egen AI-prompt

Klumme: Dilbert er død, Trump er fredsengel, Grønland får brandkorps – og McKinsey er nu noget, man kan copy-paste.

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

God fredag! Dilberts skaber er død, Trump fik foræret en Nobels Fredspris, NATO’s Brandkorps genopstår på Grønland, og nu kan man få McKinsey AaP (As a Prompt).

Men ellers er der ikke sket det store de sidste par dage. Det store reality show kører bare som normalt.

Det meste af denne klumme kommer derfor til at lyde som noget Dilberts far og Dave Berry kunne have skrevet sammen. Læn jer tilbage og nyd både lortevejret, restlageret af juleøl og til sidst et fremragende PS med de seneste bidrag fra Sten Vesterli og Morten Kjærsgaard vedr. digital suverænitet. Jeg lærer noget af dem hver gang.

Vamos!

RIP Dilbert

Tak til The Economist for nogle fantastiske Dilbert-citater:

Dilbert 1: “Take these project summaries and summarise them into one summary,” instruerer Dilbert’s pointy-haired boss, “and when you’re done, take that summary and summarise it.”

Dilbert 2: Mange vil kunne genkende den type intrigante mellemleder, som vil tilbyde medarbejderne ferie og derefter “nedskalere enhver arbejdsgruppe, der bruger den, fordi det beviser, at de er overbemandede”.

Dilberts far skrev også en bog om Trump: “Win Bigly: Persuasion in a World Where Facts Don’t Matter”

Endelig skal det pointeres, at han skrev en management-bog med titlen The Dilbert Principle, hvor han blandt andet anbefalede virksomheder at anvende det gode princip OA5 (Out At 5, dvs. ingen bør arbejde sent på jobbet). Jeg læste den i sin tid. Hermed anbefalet.

Trump, the peace maker

Det er ikke svært at få Nobels Fredspris, når vinderen giver den til én. Smart. Det er godt nok ikke tilladt ifølge reglerne, men Vi Bruger Ikke Regler, så det går jo nok.

Det bliver i hvert fald svært at tage den fra ham med magt, nu hvor hver tredje amerikaner er en bevæbnet ICE-agent med hver sin kopi af vor barndoms elefanthue.

Alle gode gange tre - nu har Trump to fredspriser (én fra FIFA, én fra Nobel), så vi kunne passende give ham “The Greenland Peace Deal Prize” og se, hvad der sker.

Brandkorpset genopstår

Én af de bedre idéer i de glade koldkrigs-dage var Allied Mobile Force (AMF), aka Brandkorpset, der bestod af soldater fra samtlige NATO-lande. Hvis et land blev truet af Rusland ankom Brandkorpset og signalerede, at et angreb på én NATO-land var et angreb på alle. Smart.

Jeg var enkadreret i et HNSU (Host Nation Support Unit), der skulle sikre et område, hvor Brandkorpset kunne landsættes, og jeg kan røbe, at selv Luxembourg bidrog til AMF med to mand.

Den model (to mand fra et land) har Danmark lige genopfundet med det nye mini-brandkorps i Grønland. Alle mulige europæiske NATO-lande sender alt, hvad de har af disponible soldater efter deres respektive McKinsey-rapporter, dvs. mellem to og 13 soldater.

Sjovt - men reelt ER det et smart move. Respekt til den, der fandt på det. Og respekt til Lars Løkke for noget, som få kunne have klaret…

Jyllandsposten kunne i øvrigt forrige lørdag afsløre en chokerende nyhed: “Midt i en krigstid skruer Forsvaret op for antallet af kolde hænder.”

Jeg tror personligt, at “kolde hænder” er kodesprog for “soldater på Grønland”, for ellers giver det da slet ingen mening, hvad Jyllandsposten skriver, vel?

Øvelsen, der pågår deroppe i disse dage, kunne måske ændre navn til “Exercise Cold Hands”? Så kunne Forsvaret da hurtigt stille med en masse soldater, bevæbnet med laptops og kuglepenne i forskellige farver.

McKinsey As A Prompt

Hvem vil ikke gerne være kalif i stedet for kaliffen? Hvem vil ikke gerne kunne lave McKinsey-tricket på kæmpe-kunder og et par dage senere valse glad ned til banken med en million på lommen efter få dages powerpoint-trylleri?

Jeg så et opslag forleden, hvor en gut hævdede at have lavet “McKinsey-in-a-box” vha. nogle prompts (20+ styks). Med andre ord: Glem “As a Service”-halløjet - det er jo SÅ meget yesteryear - og sig velkommen til den nye “As a Prompt” (AaP) æra i menneskehedens historie:

LAaP (Læge As a Prompt), AAaP (Arkitekt As a Prompt), KAAaP (KammerAdvokaten As a Prompt), osv.

Som gutten skrev:

“Her er sandheden: Det meste af “McKinsey-magien” er ikke hemmelig. Det er bare struktureret tænkning, frameworks og flotte slides. Nu gør AI alt det hurtigere, billigere – og ofte skarpere. Med de rigtige prompts kan du få fem Ph.d.-niveau-konsulenter, som kan gennemgå din forretning, lave dybdegående konkurrencenalyser og kortlægge dine muligheder for AI-transformation.

Ovenstående afsnit har jeg kopieret, og så gav jeg ChatGPT (Thinking) følgende prompt:

“Her er noget jeg skriver i min klumme i Computerworld i dag (den udkommer først om nogle timer) den 16. januar 2026. På baggrund af det skal du lave en grundig prompt, der kan feedes ind i Deep Research, så jeg ender med et virtuelt McKinsey-team, der kan bruges af alle virksomheder til at skabe samme indsigt, klarhed og innovativ tænkning som et rigtigt, fysisk McKinsey-team kan, inkl. de nødvendige strategi-papirer, præsentationer til ledelsen, og hvad McKinsey ellers har af deliverables. Men før du laver prompten skal du lave grundig research mht de nyeste og bedste kendte prompting-teknikker per 16. januar 2026 til at opfylde mit mål, og du skal anvende de mest relevante af disse teknikker til at lave prompten, så den bliver den bedste prompt man kan lave i dag. Her er teksten jeg har skrevet til min klumme: ”.

Den resulterende prompt (samt diverse tips og tricks vedr. prompting, som ChatGPT gav mig som en bonus) kan læses og frit kopieres her. Vær så god, Danmark. I er SÅ velkomne.

Bonus! Svaret på alt ER 42

Hvis der stadig er nogle få, der tvivler på, at svaret på livet, universet og alting er 42, så kan jeg røbe, at den gennemsnitlige arbejdstid for voksne på hele kloden er 42 timer. Nu ved I det.

Nå, det var det hele for denne gang - ja, med mindre I lige skulle få lyst til at læse det gode PS nedenfor, naturligvis - og I må have en herlig weekend og uge med endnu flere sjove nyheder og fede AI-løsninger. BYO (Bring Your Own) er forresten et nyt princip for etablering af datacentre: Bygherren medbringer enten en fly- eller skibsmotor, der så kan levere den nødvendige energi off-grid. Endelig noget fornuftigt at bruge gamle F16-motorer til - og sikken en forretningsmulighed for B&W MAN! Skål!

PS: Digital suverænitet - orker vi det?

Morten:

Tak, Mogens for en klumme, hvor du endnu engang kommer vidt omkring. Jeg bliver forpustet, hver gang jeg tvinger mig selv til at læse til ende OG følge dine links...

Jeg tror, din spådom er korrekt: Algoritmer er kommet for at blive, og så længe de er åbne og dokumenterede, så har vi den digitale indsigt og suverænitet, vi har behov for. Medmindre, altså, at algoritmerne ikke kan justeres i de løsninger, vi er afhængige af.

Så til dig, Sten. Vi er lodret enige, når du skriver, at vi sidder fast i et Nash equilibrium. Et Nash equilibrium forudsætter, at parterne undlader at samarbejde og kommunikere. Og det er jo præcis det, vi skal undgå. Vi skal have så mange som muligt til at samarbejde. Både på den ene side af hegnet (de myndigheder og virksomheder, der har en oplagt interesse i at investere i alternativer til amerikansk bigtech) og os på den anden side – os, der skal levere løsningerne. Vi skal både samarbejde internt, og vi skal så vidt muligt etablere strategiske partnerskaber og være hinandens 'trusted partners'.

Ja, du har ret i, at "IT-platforme er pseudo-monopoler." og at det "skyldes netværkseffekter og skifteomkostninger." Og derfor har du også fat i den lange ende, når du skriver, at "skifteomkostningerne [gør] det svært - first mover bliver nødt til at betale for at alle fagsystemer pludselig skal bruge en open standard i stedet for bare at integrere til Microsoft som vi plejer."

Det er præcis derfor, myndigheder og virksomheder skal poole ressourcer, ønsker og krav og få skabt rammerne for en 'købemuskel', der kan sparke røv. Og det er derfor, jeg tog initiativ til at samle open source-branchen i Danske Open Source Leverandører, hvor vi nu er 20 virksomheder, der samarbejder om alternative løsninger.

Jeg tror, du er langt tættere på den sande forklaring, når du skriver, at det stadig kun gør "følelsesmæssigt og ikke økonomisk ondt at blive siddende hvor vi sidder (selvom Microsoft arbejder hårdt på at få det til at gøre mere ondt i tegnebogen.”

Vi er helt enkelt for rige i Danmark, og vi har på nogle måder tabt evnen til at samarbejde, måske især når det gælder it. Og det er synd, for det er dyrebare evner, der for alvor blev grundlagt, da andelsbevægelsen i slutningen af 1800-tallet kastede sig ud i at bygge mejerier og splejsede til fælles maskiner, så de kunne komme ud af kløerne på den rige mejerist, der tog overpriser. Jeg synes, vi genkender de samme elementer i nutiden, når det gælder it.

Så for at komme dig en lillebitte smule i møde: Samarbejder vi ikke, og bliver hver enkelt it-chef siddende musestille og håber, det ikke bliver (meget) værre, så ligner tilstanden et Nash equilibrium. Men det LIGNER bare. Reelt er det døden. In tranquillo mors, in fluctu vita, som mit gamle universitet har som motto. Mere bevægelse tak

Sten:

Hej Morten,

Jeg tror ikke vi kan være uenige om, at vi befinder os i et Nash equilibrium - ellers ville vi for hulen ikke være i gang med at diskutere open source for 20. år. Spørgsmålet er, om vi sidder fast...

Det er fint nok, at I på leverandørsiden samarbejder, men der skal tydeligvis også noget til på kundesiden. Initiativet kommer ikke til at komme fra den private sektor, måske fordi de som du siger simpelthen har råd til at betale "The Microsoft Tax". I betragtning af hvad de i forvejen betaler i skat, lønsumsafgift, arbejdsmarkedsbidrag, affaldsgebyr og tusind andre ting forsvinder Microsoft-skatten fuldstændig af syne.

Jeg kunne også godt drømme mig tilbage til andelsbevægelsen, men det er Morten Korch-idyl. Virkeligheden er Arla.

Derfor er det kun den offentlige sektor tilbage. Der eksisterer glimt af håb. Vi har fx indført elektronisk post og elektronisk fakturering.

Det kunne lykkes, fordi disse ændringer ikke stjal omsætning fra KMD og de øvrige "usual suspects". Men hvis vi skal have open source, skal vi kæmpe os igennem en hær af lobbyister, og vi har ikke folket med os. Endnu.

VH Sten

Mogens:

“Et utilsigtet fascinerende interview med skaberen af det nicheprægede sociale netværk Mastodon. Du ønsker, at sociale netværk ikke gjorde alle de ting, som sociale netværk gør for at skabe vækst og engagement, så du bygger et, der ikke gør nogen af de ting: ingen viralitet, ingen anbefalinger, end ikke nogen søgefunktion. Og så bliver du overrasket over, at du ikke har mange brugere eller særlig meget engagement. Hvordan kan det mon være? “Brugerne har brug for opdragelse.” Det er det samme argument om “falsk bevidsthed”, som vi har hørt fra open source-folk igen og igen – “en dag vil alle vågne op og indse, at de er undertrykte”.”

https://coywolf.com/news/social-media/mastodon-creator-shares-what-went-wrong-with-threads-and-ponders-the-future-of-the-fediverse/

Capgemini Danmark A/S

IGNITE Graduate Program 2026

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

AI Systemarkitekt til opbygning af Forsvarets nye IT-platform

Københavnsområdet

KMD A/S

.NET-udvikler

Nordjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Andre events | København

Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

Sikkerhed | Aarhus C

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S