Avatar billede Raffu Nybegynder
17. januar 2011 - 15:02 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

Makro til at lave indryk efter linjeskift

Jeg har lige lært at lave makros i Word 2007. Jeg har indtil nu kun lært at lave makros til søg og erstat. Jeg kunne dog virkelig godt bruge en makro til at lave indryk ved nyt afsnit efter linjeskift.

Jeg håber det kan lade sig gøre, det ville spare mig vildt meget tid! Hvis der en måde at gøre det samme på i InDesign vil jeg også meget gerne vide det. Selvom jeg ikke mener man kan lave makros i InDesign. Måske der en anden mulighed?

Jeg spørg egentlig fordi jeg skal korrigere en bog, som en del af en opgave.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
17. januar 2011 - 15:57 #1
Makroer kan bruges til de mest fantastiske ting, og du kan sagtens få en makro til at lave indryk, med det er ikke sådan, du bør løse den opgave ...

Uanset om du er bevidst om det eller ej, bruger Word typografier (i engelsk udgave: styles) til at styre formateringen. Hvert eneste afsnit, du laver i Word (når du taster Enter), har en typografi tilknyttet. Du kan definere typografier, så de ser ud præcis, som du ønsker, og du kan oprette så mange, du ønsker. Som standard "serverer" Word dog et stort antal typografier, som du kan tage udgangspunkt i.

I stedet for at bruge en makro til at lave, hvad der er "direkte formatering" af afsnit, bør du definere dine typografier i Word-dokumentet, så de har præcis den opsætning, du skal bruge. Hvis det er afsnit med brødtekst, der skal indrykkes, så sørg f.eks. for at bruge typografien Brødtekst til alle de afsnit og definer selve typografien, så indrykket er indbygget deri.

Her er link til et par artikler, jeg har skrevet om, hvorfor man bør benytte typografier konsekvent og konsistent:
,
"Lær at anvende typografier - DEL I", "http://wordblog.thedoctools.com/#post10
"Lær at anvende typografier - DEL II", http://wordblog.thedoctools.com/#post26

Her er link til en (engelsk) artikel med information om, hvordan man ændrer typografidefinitioner i Word:
http://www.shaunakelly.com/word/styles/modifyastyle.html

InDesign opererer også med noget, som svarer til typografier (styles), og i InDesign kan du sætte det op, så tekst hentet fra Word automatisk bliver "oversat" til de ønskede typografier i InDesign (for en ordens skyld: jeg har ikke InDesign og kan ikke vejlede dig om, hvordan du præcis skal gøre).
Avatar billede Raffu Nybegynder
17. januar 2011 - 16:49 #2
Tak for svaret. Jeg har sjovt nok da jeg søgte efter et svar fundet en af dine artikler som jeg læste lidt af. Jeg er stadig ved at lære om tekstopbrydning så jeg vil da lige læse dem igennem.

Jeg ved godt hvordan man laver typografier i word og paragraphstyles i InDesign, som er det samme.
Jeg laver for det meste en til brødtekst, brødtekst m.indryk, mellemrubrikker, og en til rubrikker.

Jeg ville nok også helst have at de afsnit med indryk var tildelt deres egen typografi. Det bliver de nemlig ikke hvis jeg laver det med en makro. (hvilket jeg har fundet af hvordan kan gøres nu)

Det var ikke så svært som jeg troede at lave en makro til at lave indryk alligevel.
Jeg optog en makro hvor jeg havde sat markøren efter et afsnit skift. Derefter  gik ind i indrykning under paragraph(mit word er på engelsk), hvor jeg satte den til første linje med 11 pkt. i indryk. Da den så var lavet kunne jeg markere hele teksten og bruge min makro, og efter hvert afsnit skift og linjeskift blev der så lavet et indryk.
Det noget hurtigere at gøre det på den måde og få det hele med, hvilket jeg godt kan lide når der meget tekst.

Men problemet kommer så når jeg overføre det til InDesign. Mine typografier kan jeg godt få med, og alle indryk er lavet. Men hvis jeg bestemmer mig for at ændre i min brødtekst typografi fjerner den jo alle indryk...
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
17. januar 2011 - 18:48 #3
Når du gør, som du beskriver med din makro, er det ikke typografien, der får indryk, men blot det enkelte afsnit, der får en direkte formatering. På den måde får du langt sværere ved at styre formateringen, og dokumentet bliver absolut ikke strømlinet. Som sagt kan du lave alle de typografier, du vil. Du kan få din makro til at skifte typografi på afsnittene i stedet for at lave direkte formatering af afsnittene. Men generelt er det enkleste at formatere dokumentet med de korrekte typografier, mens man skriver - hvis det er et dokument, du ikke selv har skrevet, er det jo lidt en anden sag. Så kan det være nødvendigt at rydde op bagefter.

Vær opmærksom på, at du i en style-definition også kan definere, hvilken typografi, der skal benyttes til næste afsnit, når der tastes Enter - og du kan tilknytte shortcuts til styles, så de kan anvendes lynhurtigt.

Du bør - som du også selv skriver - bruge en speciel style til de indrykkede afsnit og en anden til de ikke-indrykkede. Du skal tilsvarende bruge forskellige styles i InDesign.

Du kan ændre style på markerede afsnit sådan:

Selection.Paragraphs.Style = "UdskiftMedNavnPåStyle"

Hvis det er de indbyggede styles, du bruger, er det klogt at benytte de konstanter, der er indbygget i Word, da din makro ellers vil fejle, hvis den bruges på en computer, hvor Word ikke er engelsk (så skifter de indbyggede styles navne, f.eks "Body Text" > "Brødtekst"). Jeg har skrevet om det her:
http://www.thedoctools.com/index.php?show=mt_create_style_name_list

Hvis du vil skifte style på afsnit i hele dokumentet, når en eller flere betingelser er opfyldt, kan du lave en makro, som løber gennem alle afsnit og undersøger, om betingelsen er opfyldt - og i givet fald skifte style:

    Dim oPara As Paragraph
   
    For Each oPara In ActiveDocument.Paragraphs
        If [indsæt den betingelse, der skal være opfyldt for at style skal ændres] Then
            oPara.Style = "UdskiftMedNavnPåTypografi"
        End If
    Next oPara
Avatar billede Raffu Nybegynder
17. januar 2011 - 22:22 #4
Tak for de hurtige svar.

Jeg ville helt sikkert også lave min styles klar til at starte med. Men de dokumenter jeg retter igennem, har jeg ikke selv skrevet. Og der tit ikke lavet indryk. Det ikke så galt at rette et par enkelte sider, men hvis det nu er en bog tager det pænt lang tid, og jeg ville sikkert overse nogen afsnit.

Jeg skal arbejde videre med det i morgen på skolen, så vil jeg lige prøve det af :)
Avatar billede Raffu Nybegynder
03. marts 2011 - 10:20 #5
Hov jeg har vidst glemt at lukke denne tråd. Ved ikke lige hvordan jeg gør det, men de 60 points går selvfølgelig til lene-fredborg.

Tak for hjælpen igen :)
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
03. marts 2011 - 11:15 #6
Velbekomme.
Dette er lavet som et svar - det kan du bruge til tildele point og dermed lukke (og da du har lavet dit eget sidste indlæg som et svar, skal du afvise det).
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester