Ekstern Harddisk laver lyde og findes ikke i Windows
Jeg har en Maxtor One Touch 4 Mini (250 gb) ekstern harddisk, hvor jeg har en del vigtige filer. Igår røg den på gulvet, dog ikke fra særlig betydelig højde. Den virkede fint kort efter, men jeg tænkte at jeg for en sikkerheds skyld måtte lave sikker fjernelse osv og prøve at sætte den i igen. Da jeg forsøgte at lukke vlc player ned (jeg afspillede en avi fil fra harddisken) gik computeren i stå i nogle sekunder.Herefter fandtes harddisken så at sige pludselig ikke på computeren. Jeg prøvede at tage den ud og sætte den i igen, men nu begyndte den at lave en del mærkelige lyde. Ikke lyden af at den spinder op, men en kontinuerlig bippen. Jeg har prøvet at sætte den til 2 windows vista computere, men har læst at det er bedst ikke at prøve for mange ting, da man kan risikere at gøre skaden større.
Er der noget jeg kan gøre før jeg prøver at skille den ad og kan det overhovedet lade sig gøre med min harddisk (billede: http://news.tigerdirect.com/wp-content/uploads/2008/04/maxtor-hard-drive-main-picture.jpg).
PS: den får strøm gennem usb-porten.
