Så blev der tid til lidt skriveri her igen :-)
Jeg tør ikke sige direkte, hvad du skal gøre for at få et bedre billede, men efter at have læst det hele igennem nogle gange vil jeg pege på et par ting, du bør kigge på.
Allerførst skal du huske at skelne mellem begreberne "digitalt", "HD" og "Full HD". Alle signalerne, du får via den digitale tuner, er digitale. På dit gamle TV var alle signalerne "analoge", og du kan også modtage antennesignalet analogt på dit nye Sony. Generelt gælder, at digitale signaler indeholder mindre støj end analoge. Prøv at kigge på linket herunder:
http://en.wikipedia.org/wiki/High-definition_televisionNogle programmer sendes i det såkaldte HD. Det betyder bare, at billedet fra grunden er bygget op af flere pixels. Din skærm kan vise 1920x1080 pixels (eller, billedpunkter), og det betegnes normalt "Fuld HD". Hvis dit TV opfører sig som mit Sony KDL 40W-4500 vil du ved kanalskift i øverste, venstre del kunne se en tekst som denne: "576/25HZ", "720x50HZ" eller "1080/25HZ". De viser, hvor mange pixels/billedpunkter, billedet har som udgangspunkt.
Programmet med et 576/25HZ-signal har som udgangspunkt meget færre billedpunkter af gøre godt med end 720x50 , men programudbyderen, din Samsung eller Sonyen forstørrer billedet for at få det til at fylde mere på skærmen. Slutresultatet afhænger af, hvor godt det bliver gjort. Du kan også selv vælge i indstillingerne på TV-et eller Samsungen, hvordan billedet skal vises på skærmen, dvs. om du vil beholde den oprindelige størrelse eller få det til at fylde hele skærmen.
Nogle programmer er af en kvalitet, som gør billedet dårligt ved opskalering til fuld skærm. Det gælder især ældre programmer, og nogle stationer er værre end andre.
Tilbage til signalet. For kraftig forstærkning af et antennesignal kan give dårlige billeder, og løsningen er at tage signalet direkte fra indgangen eller skrue ned for forstærkningen på forstærkeren, hvis du kan det.
Du kan også prøve at gå uden om din Samsung, dvs. koble antennekablet direkte til Sonyen.
Og, allersidst, så kan dit problem også skyldes, du har haft for store forventninger. Har du prøvet at sammenligne dit billede med billeder fra tilsvarende TV'er, altså naboers eller venners, ikke opstillinger hos forhandlere?