Hvad er bedst til en ude og hjemme pc-løsning?
Min stationære pc er ved at være slidt og halvgammel, og jeg har lige fået mig en dejlig 27" Dell-skærm. Jeg har desuden indimellem brug for en bærbar, men vil ikke slæbe alt mit computer-indhold med mig ud af huset, når jeg skal ud.Jeg arbejder med grafik og undervisning, og efterhånden har jeg tænkt på, om ikke følgende løsning er mest optimal - ?:
1 stk. notebook, primært til at køre programmerne + til undervisningsbrug med projektor
1 ekstern stor skærm - hjemme
1 ekstern harddisk til egne filer + 1 ekstern harddisk til backup af dem - hjemme - terabytes
Så det, der transporteres ud af huset, er den bærbare, evt. projektor, og udvalgte filer på et USB Memory-stick/eller bærbares harddisk.
Tanken er jo kun at bruge én harddisk med programmer og styresystem og net - og lade resten være eksterne, valgfri tilslutninger.
Og altså samtidig være uafhængig af fremmed hardware, f.eks. i forbindelse med undervisning.
Men jeg ved ikke ret meget om bærbare - som åbenbart hedder notebooks nu. Jeg har set, at man godt kan tilslutte ekstern skærm, men kan man også tilslutte op til flere eksterne harddiske?
Det er selvfølgelig stadig en svaghed, at man i dette eksempel kun har én pc med programmer etc. Og at det er den, der kommer ud af huset.
Jeg har også set, at der er noget, der hedder en docking-station, som kan tilslutte den bærbare til en stationær og dermed formentlig den stationæres tilslutninger til printer, netværk etc.
Så ... er det mon alligevel den bedste løsning? At have to konfigurerede pc´er med programmer og styresystem, en til hjemmebrug og en til udebrug. Og så tilslutte den bærbare via en dockingstation til den stationære som en slags ekstern enhed, hvis der skulle blive brug for det derhjemme?
Det betyder så alligevel to computere. Men det er måske det bedste.
Råd eller kommentarer er velkomne, hvis nogen skulle have tid og lyst til det. Selv er jeg bare blevet lidt svimmel, fordi jeg ved så lidt om bærbare og dockingstationer.
:-)
