Avatar billede lekamp Nybegynder
19. september 2012 - 20:04 Der er 2 kommentarer og
1 løsning

Behold formatering af bogmærke

Jeg har et problem med at få et bogmærke til at beholde sin formatering, når det hentes ind i en anden fil.

Jeg har en Word-fil med flere forskellige bogmærker, som indsættes via feltet IncludeText i et andet dokument (skabelon).

Det ene af bogmærkerne indeholder felter med forskellig størrelse skrifttype. Bogmærket indeholder også en IF-sætning.
Problemet er, at formateringen i bogmærket (skrifttypens størrelse) ikke tages med over i det dokument, hvor bogmærket hentes ind.

Jeg synes, at det burde være ret enkelt, men det er det åbenbart ikke. Er der nogen, der har et godt bud på, hvad jeg skal gøre for at få formateringen med over i skabelonen?
Avatar billede lekamp Nybegynder
19. september 2012 - 21:38 #1
Jeg har alligevel selv fundet løsningen - formateringen skal ske ved hjælp af typografier.
Avatar billede stkjaer0352 Nybegynder
25. september 2012 - 11:09 #2
Hej, jeg sidder med det samme problem, så jeg er nysgerrig, kunne du evt. uddybe, hvad det er for en metode du har fundet? På forhånd tak!
Avatar billede lekamp Nybegynder
25. september 2012 - 12:01 #3
Jeg forsøger lige med en forklaring her :-)

Bogmærkerne ligger i en fil for sig selv og skal hentes ind i forskellige skabeloner.

Bogmærkerne skal være formateret med en eller flere typografier. De samme typografier skal være tilgængelig i skabelonen (det var det, som jeg i første omgang havde glemt. Det hjælper således ikke bare at lave formateringen af bogmærket uden typografier.

Kopiering af typografier kan ske via Assistent-knappen, som bl.a. findes under Dokumentskabelon på fanebladet Udvikler i Word.

Bogmærket sættes ind i skabelonen ved hjælp af feltet IncludeText. Hvis du anvender Word 2010, skal du være opmærksom på, at der er en fejl i koden til feltet. Citationstegnet skal flyttes fra enden af koden til hen bagved filnavnet (altså før bogmærkenavnet).

I følgende eksempel hedder filnavnet W:\skabelon\logo\bogmærker.doc og bogmærkenavnet hedder mvh. Citationstegnet er herunder sat rigtigt.

{ INCLUDETEXT  "W:\\SKABELON\\logo\\bogmærker.doc" mvh  \*MERGEFORMAT .

Jeg håber, at det giver mening.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester