Problem med hukommelse og formatering
Jeg kan starte min computer (Windows 7) uden problemer, men efter et par minutter, kommer der en meddelelse der siger:"Instruktionen ved 0x0000000077CBCCCD refererede hukommelse ved 0x000007FEE7F3F1FC. De krævede data blev ikke skrevet i hukommelsen pga. I/O-fejlstatus 0xc000000e. Klik på OK for at afslutte programmet."
Når jeg klikker på OK forsvinder alle ikoner på skrivebordet, og kort tid efter genstarter computeren. Jeg har forsøgt at boote fra min Windows cd for at reparere Windows, men jeg tror ikke computeren registrerer mit drev(?). Den beder mig installere driveren til min harddisk, og har forsøgt at indsætte driveren til mit motherboard. Så kan jeg browse lidt rundt på cd, men er totalt på bar bund.
Herefter tænkte jeg at jeg bare ville slette partitionen og geninstallere Windows, men så har jeg jo problemet med, at den tilsyneladende ikke kan se drevet. Er der nogen der har nogle bud? - Eller skal jeg tage den tilbage til forhandleren? Har søgt rundt på siden, og har fundet nogle tråde med lignende fejlmeddelelser, men har ikke fundet en løsning på mit problem endnu.
